Hvem er vi?
Neutral® har produceret og solgt certificeret basic apparel til virksomheder og organisationer i snart 20 år, og i beklædningsbranchen betragtes vi som pionerer i at arbejde med bæredygtighed.
Vi brænder for at producere og sælge produkter, hvor bomuldsbønder og fabriksarbejdere har gode arbejdsforhold, samtidig med at vi tager hensyn til naturen, biodiversiteten og klimaet.
Og vi er – i al beskedenhed – verdensmestre til det: Vi er nemlig det eneste basic wear brand i verden, der er fuldt certificeret på tværs af hele værdikæden.
Du bliver en del af en organisation i rivende vækst med flad organisationskultur, hvor alle har mulighed for at påvirke og præge beslutninger. Vi holder til på Vesterbro i København i store, lyse lokaler med en fremragende frokostordning og glimrende kaffe. Vi går op i et godt kollegialt sammenhold og arbejder derfor som udgangspunkt på kontoret alle dage.
Hvad indebærer jobbet?
I jobbet som salgssupporter bliver din primære rolle at bibeholde og udvikle en fremragende kundeoplevelse med henblik på at øge salget i Danmark og Storbritannien. Du bliver en del af et salgssupport team på fire personer og vil blive oplært grundigt i vores produktionsmetoder og certificeringer, så du kan uddanne vores kunder i, hvordan Neutral® skaber værdi for dem.
Dine primære arbejdsopgaver:
Vi leder efter dig, der...
For at trives i rollen skal du:
Det er desuden et plus, hvis du har erfaring med Business Central og Hubspot.
Som person er du ihærdig for at udvikle dig og er derfor ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Du er en teamplayer, men trives med hovedsageligt at arbejde selvstændigt. Du har gåpåmod og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er omstillingsparat, god til at prioritere din tid, og samtidig forstår du at bede om sparring, når du er i tvivl.
Vi kalder løbende kandidater til samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir