1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Herlev

Nybolig

Salgstrainee – start din karriere som kommende ejendomsmægler hos Nybolig Herlev

Fuldtid

Tidsbegrænset

2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2835945
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du arbejde med salg og samtidig sikre din faglige udvikling? Og vil du have de bedste kolleger i branchen, når du slutter dig til en solid virksomhed og landsdækkende kæde, hvor vi lægger vægt på læring og sammenhold?

Kickstart din karriere med et 2-årigt uddannelsesforløb, der giver dig praktisk erfaring og et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i ejendomsmæglerbranchen. På kontoret i Nybolig Herlev glæder vi os til at byde velkommen til et forløb, der tager udgangspunkt i dig, dine ønsker og dine styrker.

Til alle tider, til alle hjem
Hos Nybolig bliver du en del af en landsdækkende kæde med vind i sejlene og et godt samarbejde på tværs af afdelinger. Nøglen til vores succes er vores fællesskab og dygtige kolleger, der hver dag møder vores kunder lige der, hvor de er i livet, for at hjælpe dem med at realisere boligdrømme og ønsker.

På kontoret i Herlev, hvor du bliver mødt af gode kolleger, mærker du også hurtigt vores tætte sammenhold og fælles fodslag. Du bliver en del af Nybolig Herlev og Nybolig Bagsværd, som er under samme indehaver og dermed mulighed for at arbejde i et stort og spændende markedsområde.

Dit arbejde med boligsalget starter her
Som salgstrainee kommer du igennem et uddannelsesforløb, der som udgangspunkt forventes at tage omkring 2 år. Men da hvert forløb er individuelt og tager udgangspunkt i dig, er du med til at bestemme farten. Har du evnerne har vi også mulighederne for hurtigere avancement...

Vi klæder dig godt på til en hverdag, hvor du blandt andet:

  • bliver introduceret til ejendomsmæglerens forskellige digitale værktøjer
  • kommer omkring bolighandlens mange elementer
  • får viden om juridiske krav
  • møder alle typer af kunder og får et indblik i deres livssituation.

Udvikling og godt arbejdsmiljø? Vi har begge dele.
Vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø, og dine nye kolleger står klar til at byde velkommen og hjælpe dig godt fra start. Og det gode kollegaskab er ikke kun lokalt – et solidt netværk på tværs af landet sikrer, at der altid er en kollega, du kan række ud til for støtte, råd og eksperthjælp.

Udover et traineeforløb, der tager udgangspunkt i dig, bliver du desuden en del af en udviklingsorienteret organisation, der løbende tilbyder kurser og træning til alle medarbejdere, masser af goder og forskellige karriereveje.

Du er klar til at dykke ned i mæglerfaget
Du kan lide at arbejde med mennesker, og du forstår at tilpasse din kommunikation til den kunde, du står overfor. Samtidig er det vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at lære alle salgets facetter at kende – og derfor er du selvfølgelig også komfortabel med at opsøge viden på egen hånd. Og så skal du være klar til at blive en del af et team, hvor vi har plads til alle ambitionsniveauer, men ikke spidse albuer.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med salg
  • har gå-på-mod og en høj arbejdsmoral
  • er god til at tale med mennesker både i telefon og ude i marken
  • er nysgerrig på boligmarkedet.

Skal du starte din karriere hos os?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indehaver Jannick Schønemann på 30 69 28 80 eller [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100 % ejet af Nykredit.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ejendomsmægler
Herlev
Ejendomsmægler
Hovedstaden
Salgstrainee
Herlev
Salgstrainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nybolig

    Butikschef/ejendomsmægler til Nybolig Herlev

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Smedeholm 10, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Smedeholm 10, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job