Har du lyst til at blive en del af et stærkt lederteam på Samsø Skole bestående af skoleleder, viceskoleleder og 3 afdelingsledere fra kompetencecentret, fritidsafdelingen og heldagstilbud?
Vi søger lige nu en skoleleder der er klar til at tage styringen og sammen med skolens øvrige medarbejdere og forældre vil skabe en skoledag hvor bæredygtighed, opfindsomhed og tryghed er i højsædet.
Om Samsø Skole
Samsø Skole er Samsøs eneste kommunale folkeskole, skolen har 50 medarbejdere og ca. 240 elever fordelt fra 0. - 10. klasse, hvoraf 10. klasse er samlæst med 9. klasse. Derudover har skolen et kompetencecenter med to tilhørende centerklasser, som er skolens tilbud til elever, der har behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i deres undervisningstilbud. Derudover er der i 2024 etableret et specialpædagogisk heldagstilbud, Oasen. Den ekstra bistand tildeles i samråd med forældrene og PPR, og gives gennem en særlig tildelingsmodel, som ikke påvirker skolens økonomi. Dette er både gældende for eleverne i kompetencecentret og i Oasen.
Efter skole har eleverne mulighed for at benytte sig af den tilknyttede SFO med juniorklub og tweenklub.
Samsø Skole er en ’lille’ folkeskole, der rummer det hele. Derfor er vores motto ”Vores skole – skolen for alle.” Det er ikke blot et motto, men også en strategi om, at vi som skole arbejder målrettet inkluderende. Det er en central værdi for os at skabe og understøtte fællesskaber, der kan rumme alle forskelligheder, og vi arbejder målrettet med trivselsindsatser.
Vores elevgruppe er særdeles mangfoldig, og skolen løfter mange forskellige elevtyper. Vi arbejder med udgangspunkt i et moderne børnesyn og pædagoger og lærere fra alle afdelinger har deltaget i KRAP-kursus.
Skolen er kendetegnet ved en engageret personalegruppe med et godt og tæt arbejdsfællesskab på tværs af faggrupper.
Skolen har mange gode traditioner. På skoledelen har vi f.eks. fællesdage, trivselsdage, venskabsklassedage, fællessamlinger og skolefester. I fritid har vi f.eks. luciaoptog, forårsshow og sambaoptog.
Værdigrundlag
Samsø Skoles vision og værdier er styrende for skolens daglige praksis.
Bæredygtighed
Vi skaber en skole med viden og rammer til, at vi sammen kan udvikle en mere bæredygtig verden.
Opfindsomhed
Vi dyrker det nysgerrige, legende og skabende, som giver værdi til elever og øen.
Tryghed
Vi danner eleverne til at stole på sig selv, tro på andre og anerkende forskelligheder, så alle kan føle sig trygge på Vores Skole - skolen for alle.
Erfaringer
Personlige kompetencer og egenskaber
Samsø Skole er placeret under Børn- Unge- og Kulturforvaltningen i Samsø kommune. Du kan læse mere om kommunens organisation her: Administration
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Lønniveauet tager udgangspunkt i ansøgerens kvalifikationer. Forventet tiltrædelsesdato er 15. juni 2025.
Forvaltningschef Helle Griebel Anesen, [email protected], mobil 30105501
Vi opfordrer alle ansøgere til at aflægge Samsø Skole et besøg.
Samsø Kommune benytter profilering som et supplement til rekrutteringen. Alle kandidater der får tilbudt profilering, vil få en personlig tilbagemelding inden samtalen 8. april 2025.
Ansøgningsfrist: mandag den 17. marts 2025.
Afholdelse af samtaler: tirsdag den 8. april 2025.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir