1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Gentofte
Nyt job

FONDEN DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN

Sankt Lukas Hospice søger oversygeplejerske til ledelse og udvikling indenfor den specialiserede palliation

Fuldtid

Permanent

Bernstorffsvej 20A, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2824141
|
Indrykket for 1 dage siden
Som oversygeplejerske hos os træder du ind i hjertet af den specialiserede palliation. Du bliver en del af et unikt arbejdsfællesskab, hvor kulturen er præget af omsorg og høj faglighed. Du bliver også en del af et ledelsesteam, der går foran som rollemodeller og leder med empati og tillid og derved sikrer det bedste arbejdsmiljø for vores medarbejdere.

Organisationens store ambitioner for palliationen betyder blandt andet oprettelsen af et forskningscenter i palliation, og fremskredne planer om at bygge nye moderne rammer til hospice og udgående team. Når det står færdigt, vil det skabe en helt ny type hospicemiljø, hvor klinik, forskning og nye metoder går hånd i hånd.

Flad struktur og tæt sparring

Sankt Lukas Hospice er en del af Region Hovedstadens specialiserede palliative tilbud. Vores velansete hospice består af to afsnit med hver 12 senge og en udgående funktion med 47 patienter i eget hjem. Den daglige drift og personaleledelsesansvar for sygeplejersker, fysioterapeuter, lægesekretærer, socialrådgiver og psykolog kommer du til at dele med en anden oversygeplejerske. I vil have ledelsesansvar for hver jeres gruppe medarbejdere på tværs af hospice og udgående team. Da vi er i gang med en omorganisering, vil dine kompetencer og erfaringer også have indflydelse på den endelige medarbejderfordeling i de to områder.

Du kommer til at referere til hospicechefen, men vi arbejder ud fra en flad struktur, hvor vi anerkender og respekterer hinandens kompetencer. Du vil opleve at få god sparring i ledelsesteamet, og vi tager os tid både til det faglige og til at drage omsorg for hinanden. Herudover vil du have et tæt samarbejde med de fire sideordnede overlæger, kliniske sygeplejespecialist, præst samt oversygeplejersken i vores palliative enhed for børn og unge, Lukashuset.

Ledelse med empati og høj psykologisk tryghed

Du bliver, sammen med den anden oversygeplejerske, ansvarlig for den daglige ledelse, trivsel og udvikling. Herunder at sikre høj grad af psykologisk tryghed i hverdagen, så medarbejderne frit kan dele udfordringer og succeser og bringe deres kompetencer og erfaringer i spil, så vi på bedste måde løser vores kerneydelse.

Herudover bliver dine opgaver:

  • At udvikle og fastholde tætte samarbejdsrelationer internt og eksternt med henblik på at højne den palliative indsats og det gode arbejdsmiljø.
  • At rekruttere nye kompetente og engagerede medarbejdere, herunder sørge for gode målrettede introduktionsforløb.
  • At afholde udviklende og effektive personalemøder samt at tilbyde medarbejderne regelmæssig supervision.
  • Sammen med hospicechefen at være ansvarlig for effektiv strategisk økonomi- og ressourcestyring.
  • At sikre gode tværfaglige kliniske konferencer i samarbejde med overlægerne.
Udvikling og samarbejde er en del af vores DNA

For at støtte vores medarbejdere har vi både fokus på lederudvikling, tæt ledersparring, struktureret supervision ved psykolog og ugentlig faglig refleksion ved klinisk sygeplejespecialist. Du vil derfor også selv løbende blive udviklet i din rolle som leder, så du ved, hvordan du bedst støtter og udvikler dine medarbejdere.

Vi behandler og lindrer patienter med komplekse palliationsbehov, der kræver en særlig tværfaglig indsats, og du vil derfor også få tæt samarbejde mellem alle faggrupper.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har ledererfaring, men det er ikke et krav, til gengæld skal du have lyst til at dygtiggøre dig som leder.
  • Du har situationsfornemmelse og formår at give plads til det, der er svært for både patienter, pårørende og medarbejdere.
  • Du har mod til at lede også i svære situationer og beslutninger.
  • Du glædes og motiveres af at se dine medarbejdere trives og lykkes.
  • Du er visionær og udviklingsorienteret, med blik for hvordan vi kan løfte kvaliteten af vores palliative pleje.
  • Der er overensstemmelse mellem det du gør, og det du siger, så du selv udlever den adfærd, du ønsker andre skal have – ordentlig, anerkendende, respektfuld, omsorgsfuld, ansvarsfuld og tillidsskabende.
Krav til stillingen: Dansk autorisation som sygeplejerske

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold fastsat svarende til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.

Ansættelse pr. 1. april 2025.

Ansøgning

Søg stilling her: Ansøgning

Ansøgningsfrist: 9. februar 2025, der vil blive afholdt samtaler 18. februar (første runde) og 25. februar (anden runde).

Har du spørgsmål til stillingen eller ønske om at få en funktionsbeskrivelsen tilsendt, er du velkommen til at kontakte hospicechef Signe Hørlück tlf.nr. 25228726 eller på mail [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Oversygeplejerske
Gentofte
Oversygeplejerske
Hovedstaden
Ledelse
Gentofte
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Tinytots International Daycare and Preschool Hellerup

    Montessori Lead Teacher

    Fuldtid

    Bernstorffsvej 75, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Brodersens Alle 16, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du én af vores to nye kollegaer? Hvis du er, så velkommen til verdens skønneste lille perle i Hellerup Vi hedder Bofællesskabet Rose Marie og er et socialpsykiatrisk botilbud, til 15 voksne psykisk... Læs mere
    S/I Bofællesskabet Rose Marie

    Fuldtid

    Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job