Vil du være en del af et velkoordineret team, der arbejder med opretholdelse af den vedvarende driftsstatus på Forsvarets fly og materiel? Kunne du tænke dig, at prøve kræfter med en sagsbehandlende og planlæggende rolle?
Så er det dig vi søger!
Om os I FMI KALU (Kapacitetsansvarlig Luftsystemer) er vi systemansvarlige for materielsystemer til luftmilitære operationer, hvor vi anskaffer, forsyner, vedligeholder og bortskaffer materiel.
Vores teams er bredt sammensat, af tekniske specialister samt militære og administrative medarbejdere.
I Drifts- og Støttesektionen, løser vi logistiske og tekniske opgaver i forbindelse med materieldrift og vedligeholdelsesplanlægning. Opgaveløsningen varetages enten ved direkte løsning af opgaven, eller gennem kontakt til den øvrige del af Forsvaret.
Om stillingen Du bliver en del af et team på fire, hvor dit primære arbejdsområde bliver rådgivning, driftsstøtte og planlægning af vedligehold på Forsvarets fly og helikoptere, droner, sensorsystemer, kommunikationssystemer mv. i Forsvarets SAP løsning DeMars.
Med udgangspunkt i primært SAP PM (Plant Maintenance), skal du arbejde tæt sammen med sagsbehandlere inden for de tildelte kapaciteter, driftskontorer (både på operativt niveau og på værkstedsniveau) samt med FMI Supply Chain Division og lokale forsyningselementer m.v.
Ligeledes skal du medvirke til, at løse andre logistiske problemstillinger, foretage optimering og opfølgning, give bidrag til høringssvar samt give forslag til langsigtede, afhjælpende foranstaltninger.
Du får en stor kontaktflade internt i FMI og skal varetage kommunikation med KALU-tekniske sagsbehandlere og ingeniører.
Vi kan tilbyde dig et job, med et stort ansvar og en varieret hverdag. Du vil opleve et spændende, uformelt og fagligt højt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Du vil selvfølgelig blive tilbudt den efteruddannelse der skal til, for at kunne varetage stillingen.
Arbejdet foregår primært fra FMI, i Ballerup.
Om dig Du har stor erfaring med materieldrift, herunder planlægning og vedligeholdelse fra Forsvarets værksteder, eller tilsvarende arbejdsområder i luftfartsindustrien. Det er en forudsætning, at du har en solid erfaring med at anvende SAP PM. Du har en teknisk baggrund og dermed det nødvendige kendskab til SAP logistik moduler. Du kan f.eks. have en relevant erhvervsfaglig uddannelse som flymekaniker, elektronikmekaniker, motormekaniker eller maskinmester med solid praktisk erfaring.
Det er et krav, at du er fortrolig med at læse og forstå teknisk dokumentation på engelsk.
I arbejdet med luftmilitære systemer stilles store krav til sikkerhed, og vi forventer, at du er systematisk og omhyggelig i din opgaveløsning.
Du er parat til, at tage fat på uforudsete opgaver og evner selv, at prioritere og opsøge opgaverne i din hverdag.
Du kan kommunikere, er fleksibel og en proaktiv medarbejder, med evnen- og initiativet til, at løse opgaver såvel selvstændigt, som i samarbejde med andre.
Du trives med, at beskæftige dig med en meget varierende opgaveportefølje, ligesom du også formår at begå dig på alle niveauer.
Ansættelsesvilkår Du ansættes og aflønnes i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Michael Noe telefon 7281 5081.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Backhausen Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 27. februar 2025. Samtaler forventes afholdt løbende og senest ugen efter ansøgningsfristen.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på
www.Forsvaret.dk og om os på
www.fmi.dk.