Vil du være med til at bygge et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser? Hvert år foretager ca. 85.000 brugere et for dem meget vigtigt valg. Du kan være med til at sikre dem en god ansøgningsproces. Dine arbejdsopgaver Som scrum master er det vigtigt, at du har overblikket og er ajour med teamets fremdrift og, at du guider og sparrer med teamet med fokus på den forretningsværdi, der løbende skal leveres.
Det er vigtigt, at du er proaktiv og opsøgende og har en løsningsorienteret tilgang. Du må meget gerne være indstillet på at hjælpe med opgaver bredt i teamet, så teamet kommer godt i mål.
Som en del af arbejdet skal du forvente at skulle facilitere flere agile begivenheder.
Da STIL skal overdrage det færdigudviklede system til en anden myndighed, kan dine opgaver ligeledes vedrøre transition og videnoverdragelse.
Om dig Vi søger dig, der har en relevant mellemlang uddannelse og gerne et par års erfaring som scrum master med it-udvikling. Det er nyttigt, hvis du tilmed har erfaring med transition. Ligeledes ser vi gerne, at du:
- Kan facilitere teamets faste agile begivenheder.
- Har kendskab til Confluence og Jira.
- Har viden om test- eller UX-arbejde.
Du ville passe godt ind i hos os, hvis du: - har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et agilt team, hvor du medvirker til, at teamet arbejder med så få forstyrrelser og forhindringer, som det er muligt,
- kan inspirere og understøtte teamet i optimering af teamets daglige arbejde,
- er villig til at løfte opgaver bredt i teamet,
- har lyst til at videndele med andre scrum mastere, når det er relevant for teamets arbejde,
- kan påregne enkelte årlige rejsedage til Aarhus, da flere kolleger i Centret for Optagelse og Læreplads arbejder i Aarhus.
Om teamet Styrelsen for It og Læring (STIL) bistår Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) med modernisering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser. Hos STIL arbejder fem agile teams sammen om den store, forretningskritiske udviklingsopgave. Fire teams arbejder i Aarhus og et i København.
Det tværfaglige, agile team i København består af en product owner fra STIL, en scrum master, som kan blive dig, it-udviklere fra en leverandør samt forretningsanalytikere og en tester fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS).
Teamet udvikler systemet til fordeling af ansøgerne, hvilket er en forretningskritisk del i optagelsesprocessen.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Med de rette kvalifikationer og erfaring kan ansættelse evt. ske på konsulentniveau.
Forventet tiltrædelse 1. maj 2025 eller efter aftale.
Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning, cv og eksamensbevis
senest søndag d. 9. marts 2025. Du søger stillingen via linket i annoncen.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 13. marts og 2. samtaler den 19. marts.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Charlotte A. Linderoth på telefon 3028 5254 eller per mail
[email protected]. Send evt. en sms, så vil du blive ringet op.
Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside
uvm.dk. Du kan også læse mere om enheden her
Center for Optagelse og Læreplads - Styrelsen for It og Læring.
Læs mere omkring hvordan det er at være ansat og mød en medarbejder her:
Mød en medarbejder - Styrelsen for It og Læring.