Vi søger to skolepædagoger med ansættelse pr. 1. november 2024, der brænder for at arbejde med børn i skolealderen. Stillingerne er på 34-37 timer med omkring 15 timer i SFO, 6 lektioner i skolen og 4 lektioner understøttende undervisning samt planlagt forberedelse og teammøder. I skolen er du klasseansvarlig. De fleste timer vil ligge i tidsrummet kl. 9.30-17.00 med en ugentlig åbningsdag fra kl. 6.30 og dermed med mulighed for at gå tidligt hjem.
Den ene stilling er tilknyttet vores nuværende 0. årgang. Den anden stilling er tilknyttet vores nuværende 2. årgang. Begge stillinger er med ansættelse frem til d. 31. juli 2025 med mulighed for forlængelse. Den ene stilling er måske med mulighed for fastansættelse. Dette afhænger af børnetallet i 2025.
Sct. Jørgens Skole er en skole med tre spor på de fleste klassetrin. Vi ligger fysisk i Roskilde vest, og vi har fantastiske udendørs muligheder med skov, legeplads og stort græsareal. Vi er så heldige, at vi har fire gymnastiksale til rådighed hver dag.
Vi har ca. 200 børn i indskolingen/SFO, og fysisk er vi samlet i et indskolingshus.
Alle pædagoger i indskolingen varetager funktionen som klasseansvarlig sammen med dansklæreren i en klasse. Der er et godt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
På Sct. Jørgens Skole/SFO arbejder vi med at skabe en spændende hverdag, hvor børnene oplever helhed i deres dag.
Vi søger to pædagoger, der er engagerede og motiverede og ser den pædagogiske fordel ved at være aktiv sammen med børnene i dagligdagen.
Vi er Danmarks første DGI-certificerede idræt, leg og bevægelses-SFO fra 2009 og bliver hvert år re-certificeret ved en efteruddannelse for personalet. Derfor ser vi gerne, at du har interesse for idræt og bevægelse og her kan deltage/tilbyde børnene aktiviteter inden for området.
Lørdag d. 26 oktober har vi en personaledag, hvor vi håber, du kan deltage.
Vi forventer af dig:
Vi kan tilbyde:
Du kan læse mere om Sct. Jørgens Skole og SFO på vores hjemmeside Sct. Jørgens Skole
Ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Andreas Stenberg Rasmussen, tlf. 2049 4655, eller teamkoordinator Michael Henriksen på tlf. 4631 4352.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via linket her på siden.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Ansøgningsfristen er d. 19. september 2024 kl. 8.
Du bedes være opmærksom på, at vi holder ansættelsessamtaler d. 25 september kl. 12-17.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir