Institution Sdr. Omme, Sdr. Omme Fængsel søger en medarbejder med en håndværksmæssig profil til uddannelsen som værkmester, 37 timer ugentligt, og med tiltrædelse snarest muligt.
Uddannelsen som værkmester er 2 årig og veksler mellem praktik og en teoretisk del.
Der er nu mulighed for at gennemføre hele uddannelsen i Sdr Omme, idet der er opført en Pop-op skole ved Sdr Omme Fængsel pr. 1. januar 2025, hvor man gennemfører den teoretiske del.
Om stillingen: Vi tilbyder et job med udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet. Fængslet har 22 ansatte værkmestre - Derudover er der tilknyttet 1 enhedschef og 3 enhedsledere til beskæftigelsen som bl.a. også indeholder en fængselsskole.
De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af: - Beskæftige og kompetenceudvikle de indsatte gennem en høj grad af relations arbejde
- Tage aktiv del i de indsattes sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere og kontaktpersoner
- Medvirke til driften og vedligeholdelsen af fængslets håndværksmæssige områder, herunder særligt vores produktionslinje af paller til vores eksterne samarbejdspartner.
- Have kontakt til eksterne samarbejdspartnere og virksomheder
- Bestille og varemodtage varer til Institutionen gennem Indfak2
- Bidrage til et miljø med læring og udvikling for øje
Om dig: Vi søger en medarbejder som:
Har lyst til, og motiveres af at beskæftige vores indsatte. Din faglighed kan være bred, men vi søger en kollega som er klar på forskellig artede arbejdsopgaver.
Det vil dog være at foretrække at du har en håndværksmæssig profil, gerne med erfaring inden for tømrerfaget, men det er ikke nogen forudsætning, så tøv ikke med at søge.
Derudover vil det være at foretrække at du:
- Kan planlægge og arbejde selvstændigt
- Trives godt i at planlægge dagens opgaver i fængslet, med hensynstagen til den gennerelle sikkerhed i fængslet.
- Har et godt humør, er positiv og udadvendt
- Vil kunne samarbejde på tværs i institutionen med andre faggrupper
- Trives i den daglige omgang med de indsatte, herigennem motivere til deltagelse i beskæftigelsen.
- Er klar på at efteruddanne dig, så du kan undervise de indsatte på AMU niveau inden for forskellige håndværksmæssige fag
Vi tilbyder: - Et arbejde, hvor du er med til at hjælpe nogle af samfundets mest udsatte grupper
- En hverdag, hvor relations arbejde er i fokus
- Kollegial sparring
- Rum for humor, kreativitet og gensidig respekt
- Et arbejde, hvor du bliver udfordret såvel fagligt som personligt
- En uforudsigelig hverdag med mange engagerede kolleger
- En grundig introduktion til arbejdet, arbejdspladsen og Kriminalforsorgen
Om institutionen Sdr. Omme Fængsel er et åbent fængsel og en del af Institution Sdr. Omme som også indeholder Udslusningsfængsel Lyng, og med plads til 222 indsatte og har ca. 140 medarbejdere. Fængslet består af flere selvstændige specialafdelinger og flere almindeligebelægsafdelinger. Der vil være opgaveløsning på tværs af alle afdelinger.
Løn- og ansættelsesvilkår Som værkmesterelev i kriminalforsorgen, skal du gennemgå et 2-årigt uddannelsesforløb, hvilket du skal være indstillet på at fuldføre.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og stillingen er til besættelse snarest muligt.
Uddannelsen som værkmester har opstart enten til 1. april 2025 eller 1. august 2025
Ansættelse sker i henhold til tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem kriminalforsorgen og Fængselsforbundet og principperne i Ny Løn. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller 3, afhængig af din faglige baggrund.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende intuitioner. Tjenestestedet er Institution Sdr. Omme, Sdr. Omme Fængsel, Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme.
Du skal være opmærksom på de særlige optagelseskrav til uddannelsen til værkmester, se mere på kriminalforsorgens hjemmeside
www.kriminalforsorgen.dk Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”
Ønsker du at søge stillingen skal du sende en ansøgning og et CV samt dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest
den 23. februar 2025 Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedsleder Chris Kloster på telefon 72553650. Yderligere information om værkmesteruddannelsen kan rettes til HR konsulent Torben Balsby på tlf. 7255 4773.
En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden en eventuel ansættelse, skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Ønsker du flere oplysninger om kriminalforsorgen kan du søge på
www.kriminalforsorgen.dk