Er du en erfaren projektleder med kendskab til universitetssektoren? Synes du, at det er spændende at være med til at gøre politiske reformer til virkelighed? Og er du dygtig til at kommunikere og koordinere med interessenter på alle organisatoriske niveauer? Så er du måske den projektleder, der kan skabe sammenhæng i SDU’s arbejde med at implementere Kandidatreformen.
Baggrund
Som led i den politiske ”Aftale om rammerne for Reform af Universitetsuddannelserne i Danmark” (Kandidatreformen) af 24. august 2023 er der i regi af Kandidatudvalget foregået et nationalt arbejde, hvor opgaven bl.a. har været at udforme fremtidens kandidatlandskab. SDU har arbejdet intensivt med at imødekomme kravene i Kandidatreformen og har besluttet, hvilke kandidatuddannelser vi forventer, der vil ligge i forlængelse af vores bacheloruddannelser i 2028.
Du kan i dette link læse mere om SDU’s arbejde med Kandidatreformen indtil nu: https://sdunet.dk/da/service/kandidatreform
Med afslutningen af Kandidatudvalgets arbejde er der sat punktum for halvandet års arbejde i det politiske spor, og vi bevæger os nu ind i en implementeringsfase, hvor vi har brug for en dedikeret projektleder til at koordinere det videre arbejde.
Dine opgaver
Som projektleder vil du være den centrale koordinerede ankerperson for SDU’s implementering af Kandidatreformen i tæt samspil med interne faglige specialister på de involverede områder. Dine primære opgaver vil være:
Vi regner med at implementering af Kandidatreformen vil være din eneste opgave det første lange stykke tid, men efterhånden vil opgaven blive suppleret med andre udviklings- og driftsopgaver i vores afdeling.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du
Det vil være en fordel, hvis du har
Vi ser for os, at implementeringen af Kandidatreformen vil være det første i en række af forretningskritiske implementeringer på SDU, som du står i spidsen for, imens du løbende udvikler en dyb faglighed inden for projektledelsen og implementering baseret på solid viden om de interne forretningsprocesser inden for uddannelsesområdet på SDU.
Om afdeling og team
Afdelingen Uddannelsesstrategi består af 15 kompetente og engagerede kollegaer med et stærkt kollegialt sammenhold præget af sparring og godt humør. Vi er organiseret i tre teams, hvor du bliver en del af Team Strategi & Kvalitet, der er drivkraften bag udviklingen af uddannelseskvalitet gennem aktiv deltagelse i SDU's kvalitetssystem og understøttelse af beslutningsprocesserne. Teamet har projektledelsen af et ambitiøst projekt, der gennem bred involvering af organisationen reviderer SDU’s kvalitetssystem frem mod en kommende institutionsakkreditering i 2027. Teamet har også ansvaret for at omsætte SDU's overordnede uddannelsesstrategi til håndgribelige mål og handlinger. Endelig understøtter teamet den dynamiske udvikling af uddannelsesudbuddet i forbindelse med prækvalifikation af nye uddannelser og varetager projektledelsen af de tværgående studenterrettede undersøgelser.
Afdelingen indeholder desuden Team Forretningsprocesser, der fungerer som projektkerneteam for SDU’s Nyt SIS-program, arbejder med systemforvaltning og netop har opstartet et projekt omhandlende en omstilling af SDU’s samlede uddannelsesadministration. Det tredje team i afdelingen er SDU Uddannelses sekretariatet, der bl.a. leverer lederunderstøttelse af vicedirektøren for uddannelse og den samlede ledergruppe i SDU Uddannelse.
Om SDU Uddannelse
SDU Uddannelse er et centralt og forretningskritisk område i Fællesadministrationen på Syddansk Universitet. Vi samarbejder tæt med fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer samt andre områder i fællesadministrationen. Derudover har vi samarbejdsflader til den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.
Vi arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og politik og varetager en række opgaver på vegne af fakulteterne. Dette inkluderer især opgaver, der kræver specialisering eller giver stordriftsfordele for organisationen. Da de uddannelses- og forskningsnære studieadministrative opgaver er placeret på fakulteterne, har vi et dagligt og tæt samarbejde mellem fakulteterne og SDU Uddannelse, baseret på et opgave- og procesfællesskab.
Vi tror på, at vi bedst løser opgaven, hvis vi giver plads til både job og familie. Derfor tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads, som værdsætter både den gode præstation og et velfungerende privatliv.
Om SDU
Syddansk Universitet er til for at løse samfundets store udfordringer og er en vigtig aktør i Region Syddanmarks udvikling. Vi stræber efter at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, udvikler og fastholder højt kvalificerede og engagerede medarbejdere. SDU står på de klassiske akademiske dyder som fri, kritisk og uafhængig forskning og uddannelse, men er præget af en pionerånd og et godt samarbejde mellem ledere, medarbejdere og studerende.
Kontakt og øvrige informationer
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af afdelingen Uddannelsesstrategi Christian Grud på [email protected] eller tlf. 65 50 93 99.
Ansøgningsfristen er 28. februar 2025 kl. 23.59.59.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 10. og 11. marts 2025 og anden samtalerunde den 18. marts 2025.
Stillingen er fuld tid med forventet jobstart snarest muligt eller den 1. maj 2025.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Tjenestested er Odense.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir