1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Morsø

DTU Aqua (Nykøbing Mors)

Sekretær - DTU Aqua (Nykøbing Mors)

Fuldtid

Permanent

Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2879532
|
Indrykket for 2 dage siden

DTU Aqua søger en dygtig, udadvendt, ansvarsbevidst og fleksibel sekretær. Du bliver en del af en central funktion i servicering af medarbejdere og ledere på instituttet. 

Jobbet
Du bliver sekretær for en faglig sektion og alle medarbejderne i Nykøbing Mors, hvor du skal dække en lang række af opgaver. Sekretæropgaverne dækker f.eks. superbrugerfunktion i administrative systemer til tidsregistrering, rejsebestilling og -afregning, indkøb; arrangere og deltage i møder og events, økonomiopgaver - og som ”blæksprutte” med mange andre forefaldende opgaver. 

Opgaverne løses i samarbejde med dine kolleger i Sektion for Administration og Service og medarbejderne i Nykøbing Mors.

Sektion for Administration og Service har ansvar for daglige driftsopgaver på DTU Aquas lokaliteter, herunder f.eks. sekretariater, journal-funktion, servicemedarbejdere, indkøb og arbejdsmiljø.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelse og erfaring med sekretærarbejde, gerne fra lignende stilling.

Det er vigtigt at dine engelskkundskaber er gode, da DTU er et internationalt universitet og der i Nykøbing Mors er mange udenlandske kolleger, som ikke taler og skriver dansk.

Du bør have god viden om og ikke mindst flair for IT-systemer, da meget af arbejdet foregår i skiftende systemer. Det vil være vigtigt, at du er en solid bruger af programmerne i Office-pakken.

Du har et stort overblik og er god til at prioritere, koordinere, kommunikere og strukturere. Du er fleksibel når der dukker ad hoc-opgaver op, som kræver en hurtig løsning. Du opsøger opgaver i dialog med kolleger og leder.

Vi lægger også vægt på dine personlige kvalifikationer, herunder evnen til at kunne samarbejde, at du er fleksibel, omhyggelig og ansvarsbevidst og at du har det særlige service-gen som gør dig ideel til stillingen. 

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et spændende job og gode kolleger, i en dynamisk forskningsverden. Vi tilbyder et ansvarsfuldt, alsidigt og selvstændigt arbejde, gode muligheder for kompetence­udvikling, flekstid og et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet og aflønning vil ske på basis af dine kvalifikationer.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men kan også besættes med lidt nedsat tid, f.eks. 32 timer.

Stillingen ønskes besat pr. 1/8-2025.

Ansættelsesstedet vil være DTU Aqua, Sektion for Administration og Service, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. april 2025.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Hanne Moos Bille på 40 48 21 50 eller Sektionsleder Jens Kjerulf Petersen på 61 22 24 29. 

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Om DTU Aqua
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har 360 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive 40-50 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Morsø
Sekretær
Nordjylland
Kontor og administration
Morsø
Kontor og administration
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    DUOS A/S

    SPS-sekretær søges til studernede i Sæby

    Deltid

    9300 Sæby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job