1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Sekretær med stærke koordinerings- og samarbejdsevner til direktørbetjening og kalenderstyring

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2750094
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du vild med at planlægge og organisere, og er dit servicegen udover det sædvanlige? Motiveres du af at spille andre mennesker gode, har du flair for samarbejde og kan du lide at skabe overblik og sikre sammenhæng i hverdagen? Så er du måske en af de sekretærer, som vi søger til betjening af vores direktører.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store it-programmer.

Serviceminded og ansvarlig sekretær, der følger opgaverne til dørs
Som sekretær vil du få titlen chefsekretær og i tæt samarbejde med andre chefsekretærer varetage opgaver og kalenderstyring, der understøtter vores direktørgruppe i deres opgaveløsning, og sikre godt overblik, planlægning og opfølgning på møder. Du vil konkret få til opgave at sørge for, at hverdagen glider for vores direktører, samtidig med at du får ansvar for at understøtte direktørerne med forskellige praktisk administrative opgaver af forskellig karakter, såsom rejsebestillinger, fraværs- og ferieregistrering m.v.

Dine opgaver vil primært være:

  • Kalenderstyring, herunder planlægning, koordinering og forberedelse af møder
  • Lettere HR-support, samt diverse administrative og praktiske opgaver
  • Planlægning og koordinering af arrangementer, herunder mødeforplejning
  • Onboarding af nyansatte ledere og direktører
  • Sekretariatsunderstøttelse i tæt samarbejde med øvrige kolleger i kontoret
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant kontoruddannelse eller tilsvarende, og kommer med erfaring som sekretær. Det vil være en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring fra et departement eller en styrelse.

Du trives med at holde mange bolde i luften, arbejder struktureret og kan sikre rettidig opfølgning. Du er vant til at understøtte topledere og i den sammenhæng sikre struktur i en travl hverdag. Du har en proaktiv og selvstændig tilgang til dine opgaver og evner at forudse og løse udfordringer, før de opstår. Afslutningsvis er det vigtigt, at du har et veludviklet servicegen.

For at trives og lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • er serviceminded og god til at skabe relationer og kan begå dig på alle niveauer i en organisation
  • er en kyndig bruger af Office-pakken (Outlook, Word og Excel)
  • kan håndtere korte deadlines
  • er samarbejdsorienteret og kan bidrage til udviklingen af den samlede sekretariatsunderstøttelse.
Om os
Du bliver en del af et af vores fem Økonomi og Ledelsessekretariater, hvor vi sammen sikrer kvalificeret økonomi- og ledelsesunderstøttelse af fagområdernes ledelse. Sekretariaterne består hver af ca. 19 engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder, og vi har en positiv og uformel omgangstone samtidig med, at vi går langt for at hjælpe hinanden. Du indgår i et af sekretariaternes ledelsesstøtte- og sekretærteam, som udover dig også ofte består af andre sekretærer samt flere ledelseskonsulenter, og hvor vidensdeling, holdånd, åbenhed og samarbejde er fundamentet for, at vi kan yde optimal understøttelse af direktørteamet. Du får mulighed for selv at præge din stilling, og styrelsen tilbyder gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning samt CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 13. november 2024. Vi forventer evt. at afholde samtaler løbende.

Forventet startdato 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsekretær Kristine Bodi på 72 37 44 40.

Der kan blive anvendt test som en del af rekrutteringsprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefsekretær
Frederiksberg
Chefsekretær
Hovedstaden
Sekretær
Frederiksberg
Sekretær
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bispebjerg Hospital

    Vil du være vores nye kollega?

    Fuldtid

    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Smallegade 46, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Smallegade 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Trives du med at hjælpe kolleger og beboere – og kan du samtidig løfte de administrative opgaver? Vi søger en engageret administrativ medarbejder til vores beboelsesteam. Som administrator bliver du t... Læs mere
    Frederiksberg Kommune
Søg efter andre job