1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Bornholm

Bornholms Hospital

Sekretær til administrativ funktionsenhed på Bornholms Hospital

Deltid

Permanent

Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2757568
|
Indrykket for 5 dage siden
Vi søger en kollega til at indgå i vores team med virkning pr. 1. januar 2025. Du har nu mulighed for at søge en fast stilling i et spændende speciale i vores tarmkræftscreeningssekretariat, hvor arbejdsopgaverne er en god kombination af administrative opgaver og opgaver af mere patientrelaterede karakter.

Bornholms Hospital varetager Region Hovedstadens administrative opgaver i forbindelse med regionens samlede tilbud om tarmkræftscreening på Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital, Frederikssund Sygehus og Amager/Hvidovre Hospital.

Sekretærstillingen er fysisk på Bornholms Hospital.

Hvem er vi?
Vi er et team på 5 medarbejdere i tarmkræftscreeningssekretariatet, der støtter og hjælper hinanden med at tilrettelægge dagen. Vi sætter pris på at have indflydelse på opgaverne og er selvkørende ift. arbejdsopgaverne. Vi er gode til at rumme hinandens forskelligheder og til at have øje for kerneopgaven med fokus på kvaliteten i selve opgaveløsningen.

Arbejdsopgaverne er:

  • Invitation til tarmkræftscreeningsprogrammet
  • Telefonbetjening
  • Registreringsopgaver
  • Booking og udsendelse af indkaldelsesbreve til de koloskoperende afdelinger i Region Hovedstaden
  • Deltage i enhedens normale arbejdsrutiner
  • Varebestilling
  • Rådgivning vedr. medicin i forbindelse med koloskopier
  • Registrering og tilretning af fejllister og kodninger
  • Deltage i brugergruppe-, netværks- og personalemøder
Vi tilbyder

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du vil indgå i et team med 5 gode kolleger, der alle er meget engagerede i deres arbejde og har det gode samarbejde i fokus.

Et spændende job, hvor du er med i de administrative opgaver omkring Tarmkræftscreeningen, hvor du vil referere til den daglige leder i tarmkræftscreeningen.

Vi tilbyder en grundig oplæring og sørger for, at du bliver fortrolig med arbejdsopgaverne.

Vi sætter en ære i at spille hinanden gode, have øje for kerneopgaven med fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Trivsel og arbejdsmiljø er en vigtig faktor for at have det godt på arbejdspladsen. Vi sætter en ære i at udvise god adfærd og kommunikation overfor hinanden. Engagement og godt samarbejde tager vi alle ansvar for ligesom et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Teamet hører organisatorisk ind under Laboratorie og Prøvetagning og er organiseret med en afsnitsleder.

Vi leder efter en kollega, som:

  • Er serviceminded og udviser fleksibilitet i varetagelse af afdelingens jobfunktioner og i løsning af den enkelte opgave
  • Er med til at skabe et godt samarbejdsklima
  • Bidrager til et sundt og godt arbejdsmiljø
  • Er mødestabil
  • Er rutineret PC-bruger og har flair for IT generelt
  • Udviser engagement og interesse for at tarmkræftscreeningssekretariatet til enhver tid løser sine opgaver optimalt indenfor de givne rammer
  • Har gode kommunikative evner og modtager samt giver feedback konstruktivt
  • Har godt humør, og en positiv indstilling til en travl og omskiftelig hverdag
  • Er i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag
  • Er villig til at deltage i fagrelevante kurser, uddannelse og relevant mødeaktivitet
Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 32 timer ugentligt i tidsrummet mandag-fredag. Stillingen er til besættelse med virkning pr. 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Afsnitsleder Betine Kofoed-Nielsen på telefon: 20255310 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning online, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring via ’Søg job’ senest den 18. november 2024 kl. 12.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Vi afholder samtaler i uge 48.

Har du lyst til at høre mere om arbejdsopgaverne i tarmkræftscreeningssekretariatet, så er du velkommen til at ringe på telefon: 38671714.


Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Bornholm
Sekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Bornholm
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bornholms Hospital

    Struktureret blæksprutte med øjne på hver arm søges til Bornholms Hospital

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 8, 3770 Allinge, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 2, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du klar til at kickstarte din karriere inden for administration og erhvervslivet? JENSEN Denmark A/S søger nu engagerede og motiverede kontorelever, der er klar til at lære og vokse sammen med os. ... Læs mere
    Jensen Denmark A/S
Søg efter andre job