1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Udløber snart

FINANSTILSYNET

Sekretær til Finanstilsynets kontor for IT-sikkerhed og cyberrisici

Fuldtid

Permanent

Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2760964
|
Indrykket for 12 dage siden
Har du lyst til at bidrage til IT-sikkerheden i den finansielle sektor? Og brænder du for at have en samlende rolle og støtte kontoret i deres daglige arbejde? Så er det dig vi leder efter.

Du vil blive sekretær for Kontoret for IT-sikkerhed og cyberrisici. Vi fører vi tilsyn med IT-sikkerheden i finansielle virksomheder, herunder store banker, datacentraler og finansielle infrastrukturselskaber. Samtidigt er vi Finanstilsynets ekspertisecenter for IT-sikkerhed og deltager i den forbindelse bl.a. i internationalt arbejde herom.

Du bliver en del af en højt profileret organisation, der løfter en særdeles vigtig samfundsopgave. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med spændende opgaver, ansvar og indflydelse og samtidig attraktive arbejdsvilkår med en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Hvad forventer vi af dig?
Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Ansvarsfuld
Du føler et stort ansvar for at løse dine opgaver til tiden og med høj kvalitet. Du tager også ansvar for, at opgaver ikke falder på gulvet eller går i glemmebogen. Du er i den forbindelse god til at hjælpe de enkelte sagsbehandlere med fx journalisering, oprettelse af sager, mødehåndtering, rejsebestillinger, vedligeholdelse af hændelsesregister m.v. 2. Gå-på-mod
Du har gå-på-mod og er ikke bange for at kaste dig over nye opgaver og udfordringer.

3. Tænker på tværs
Du tænker på tværs af kontoret og sikrer dig, at opgaverne løses, så det passer med de behov der er. Det er vigtigt, at du forstår at prioritere dine opgaver, da der til tider kan være stor efterspørgsel efter din hjælp.

4. Kan holde mange bolde i luften
Du formår at fastholde en høj kvalitet i opgaveløsningen, også når der er travlt. Du trives i en til tider travl hverdag, og holder humøret højt i både medgang og modgang.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant administrativ uddannelse.
  • Har forståelse for og er i stand til at sætte dig ind i nye IT-systemer.
  • Har kendskab til journalisering, rejseafregninger, Outlook m.v.
  • Har et godt humør.
Hvilke opgaver skal du især løse?
Noget af det vigtigste i din rolle bliver, at bistå chefer og medarbejdere i kontoret med en række opgaver i relation til sagsbehandling, journalisering, registreringer, lovforberedende arbejde, kalenderstyring, journalisering, rejsebestillinger, planlægning af kontormøder m.v. Ud over det, så kommer du også til at forberede introduktionen af de nye medarbejder i kontoret, så de får en god start. Der vil desuden også være arbejde tilknyttet til oplæring i nye systemer.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem HK Stat og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest. Startdato er snarest muligt.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning og fri parkering.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via ”Søg”-knappen senest søndag d. 24. november 2024. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. Vi forventer at holde samtaler i uge 48, umiddelbart efter ansøgningsfristen. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Kontorchef Adam Al-Saffar på tlf. 22 55 83 22 eller vicekontorchef Wasim Ramzan på tlf. 61 93 07 82. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores Rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
København
Sekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Amager

    Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til koordinering af det tværsektorielle samarbejde mellem ambulant psykiatri og kommunale enheder

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Frederikssundsvej 14A, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Speciallæge klinikken www.hudspecialist.dk søger sekretær / sosu på 26 timer ugentligt. Vi søger sekretær / social og sundheds assistent  – ung eller med erfaring fra et langt liv i tjenesten – til en... Læs mere
    Hudklinikken v/Edgar Lauritzen speciallæge

    Fuldtid

    Vognmagergade 8, 1120 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job