1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Kræftens Bekæmpelse - Patientstøtte & Frivillig Indsats

Sekretariatschef til Patientstøtte & Frivillig Indsats i Kræftens Bekæmpelse

Fuldtid

Permanent

Strandboulevarden 47A, 2100 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2648726
|
Indrykket for 76 dage siden

Er du stærk til økonomistyring og samarbejde? Trives du med mange kontakter og en bred portefølje? Kan du både sætte i gang og følge op? Er du tydelig, inddragende og serviceminded? Så er stillingen som sekretariatschef i Patientstøtte & Frivillig Indsats måske noget for dig? Stillingen bliver ledig, da vores nuværende sekretariatschef går på pension.

Kræftens Bekæmpelse er landets største patientforening med en tydelig mission og vision. Vi vil et liv uden kræft, og vi arbejder som samlet forening for at færre får kræft, at flere overlever kræft og at flere får et bedre liv efter kræft.

Vores afdeling - Patientstøtte & Frivillig Indsats - tilbyder rådgivning, støtte og fællesskaber for kræftpatienter og pårørende, arbejder for høj kvalitet og sammenhæng i kræftpatienters forløb og understøtter den store frivillige indsats i Kræftens Bekæmpelse.

Vi har enheder i hele landet og er i alt godt 200 ansatte i afdelingen. Vi er organiseret med 12 kræftrådgivninger, 5 områdekontorer og 6 enheder på vores hovedkontor i København.
 

Om Sekretariatet og sekretariatschefstillingen

Sekretariatet arbejder på hovedkontoret som en stabsfunktion i afdelingen - med opgaver inden for økonomi, administration, jura og kommunikation. 

Sekretariatet løser en række tværgående opgaver og bidrager dermed til, at afdelingens øvrige enheder og medarbejdere føler sig bedst muligt understøttet. 

Som sekretariatschef skal du sætte en ære i dette – hvad enten det er i forbindelse med udførelse af dine egne opgaver, som personaleleder for medarbejderne i Sekretariatet, i supporten og det daglige samarbejde med den øvrige ledelse i afdelingen og afdelingschefen, i samarbejdet med andre afdelinger - eller i arbejdet med at udvikle og forbedre afdelingens administrative procedurer.

Du får - med reference til afdelingschefen – ledelsesansvar for en velfungerende, tværfaglig enhed med 7 dedikerede og erfarne medarbejdere og 2 studentermedhjælpere.

Du bliver en del af afdelingens ledergruppe.  

Sekretariatet har blandt andet ansvaret for følgende opgaver

  • Økonomistyring for afdelingen, herunder udarbejdelse af afdelingens detailbudget, budgetanalyser, budgetopfølgning og rapportering  
  • Løbende sparring med de budgetansvarlige ledere i afdelingen og løbende udvikling af afdelingens rapportering og budgetprocedurer
  • Projektøkonomi for projekter varetaget af både ansatte og frivillige
  • Opfølgning på lokalforeningers årsregnskaber
  • GDPR implementering og bidrag til løbende overholdelse af GDPR retningslinjer for både ansatte og frivillige  
  • Kvalitetssikring af kontrakter, samarbejdsaftaler m.v.
  • Sikring af effektiv og smidig sekretariatsbetjening ift. driften af afdelingen, herunder behandling af legatansøgninger, mødebooking, telefonbetjening, sekretariatsbetjening af ledergruppe og lokaludvalg m.v.
  • Kommunikationsopgaver, herunder kommunikationsrådgivning i afdelingen, daglig pressehåndtering samt varetagelse af kommunikation om patientstøttetilbud og livet med kræft på hjemmeside, sociale medier og i trykte materialer, bidrag til kommunikationsplaner, kampagner og events  
  • Sundheds- og socialjuridiske opgaver, herunder undervisning af afdelingens rådgivere
  • Juridisk understøttelse af initiativer, der kan skabe bedre rettigheder og vilkår for patienter og pårørende, herunder håndtering af høringer, juridiske bidrag til politiske indsatser og samarbejde med andre foreninger
  • Projektledelse for rådgivningsbyggerier (i samarbejde med bygherrerådgiver) – aktuelt i Odense og Køge

Sekretariatet har et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelses stabsafdelinger, herunder Økonomiafdelingen og Kommunikationsafdelingen.   

Du skal trives med, at du selv på nogle områder er den udførende sagsbehandler eller projektleder – mens du på andre områder leder de medarbejdere, som er udførende.

Personaleledelsesmæssigt skal du interessere dig for den faglige udvikling af medarbejderne i Sekretariatet, og du skal skabe rammer for trivsel og sammenhæng i Sekretariatet på tværs af medarbejdernes forskellige fagligheder.


Om dig 

Vi ønsker, at du har 

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.polit., cand.scient.adm., cand.scient.pol., cand.merc. eller lignende
  • Solid erfaring med økonomistyring og løsning af administrative drifts- og udviklingsopgaver fra en interesseorganisation eller anden politisk styret organisation
  • Viden om GDPR
  • Et vist kendskab til sundhedsområdet
  • Erfaring med og interesse for personaleledelse – gerne også på områder, som du ikke selv er eksperten i
  • Stærke analytiske kompetencer og flair for at kommunikere komplekse problemstillinger på en let forståelig måde – mundtligt og skriftligt 
  • Overblik
  • En udadvendt, inddragende og tillidsfuld stil


Vi tilbyder

En alsidig og spændende lederstilling i et uhøjtideligt og ambitiøst miljø drevet af engagement og høj faglighed, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel sammen med engagerede kolleger og medarbejdere.

Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og relevant faglig organisation. Din daglige arbejdsplads vil være på hovedkontoret på Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, men da vi arbejder i hele landet, må du forvente rejseaktivitet.

Arbejdstiden er røgfri.


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Pernille Slebsager på tlf. 35 25 74 80 eller mobil 52 14 41 35.

Du kan se vores ledelsesgrundlag her og læse mere om Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk  


Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er onsdag den 4. september 2024, og du søger via vores elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job . Ansøgningen bør indeholde en motiveret ansøgning, CV samt dokumentation for afsluttet uddannelse.

1. samtaler forventes afholdt fredag den 13. september 2024 og 2. samtaler mandag den 23. september 2024. Mellem 1. og 2. samtale gennemføres et testforløb med ekstern konsulent.

Tiltrædelse skal ske den 1. november 2024, så der kan være en periode med introduktion fra den nuværende sekretariatschef, der stopper ved årsskiftet.

Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer i forbindelse med ansættelse – f.eks. fra tidligere arbejdsgivere. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik for jobansøgere, som du finder her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretariatschef
København
Sekretariatschef
Hovedstaden
Personaleleder
København
Personaleleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Trafikstyrelsen

    Er du klar til at tage næste skridt? Bliv vores nye teamleder i jernbanekontoret!

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Onkel Dannys Plads 3, 1700 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Navigerer du sikkert i en politisk dagsorden, og kan du omsætte den til udvikling i bydelen Vesterbro og Kongens Enghave? Motiveres du af samarbejde på tværs af byen om fælles indsatser og at bidrage ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job