1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Fredericia
Udløber snart

HR, Udvikling

Sektionschef for Sikkerhedsuddannelser - Infrastruktur

Fuldtid

Permanent

Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2754073
|
Indrykket for 15 dage siden

Kunne du tænke dig at arbejde med sikkerhedsklassificerede uddannelser og motiverer det dig at være med til at sætte den strategiske linje på kursusområdet for Banedanmarks sikkerheds- og banetekniske uddannelser?

Så er du måske vores nye sektionschef for Sikkerhedsuddannelser – Infrastruktur!

Vi har fokus på at planlægge, afholde, udvikle og implementere sikkerhedsklassificerede uddannelser og undervisningsmetoder i tæt samarbejde med interne og eksterne brugere. Sammenlagt udbyder Banedanmark ca. 100 forskellige kurser og uddannelser, og vi håndterer mere end 10.000 kursustilmeldinger om året for interne og eksterne kursister.

Om os
Sektionen består lige nu af 6 engagerede og dedikerede medarbejdere fordelt på forskellige lokationer, der underviser på vores jernbanesikkerhedsbærende uddannelser og har ansvaret for indhold, udvikling og håndtering af disse.

Sektionen er en del af området ’HR Udvikling & Uddannelse’, som består af ca. 70 medarbejdere. Vi har sammen i området ansvaret for at udvikle medarbejdere, ledere og organisationen i dialog og samspil med hele forretningen. Vi driver og understøtter forandringer og kulturændringer i forhold til god ledelse, sikkerhed og ordentlighed. Og vi lytter, reagerer og handler på arbejdsmiljø og trivsel i samarbejde med ledelsen. Vi arbejder systematisk og målrettet med mangfoldighed og god ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være en del af en attraktiv jernbane, grøn jernbane.

Om stillingen
Som sektionschef vil du:

  • Have det overordnede ansvar for ledelse herunder personaleledelse, driftsledelse og strategisk planlægning
  • Opbygge, strukturere og udvikle de sikkerhedsbærende uddannelser i Banedanmark
  • Lede og udvikle en professionel sektion af undervisere
  • Facilitere og implementere forandringer med fokus på stabil drift og sikkerhed samt være med til at sikre, at vi også lærer af vores fejl - og bliver endnu bedre i sidste ende 
  • Være ansvarlig for dialogen med interne og eksterne partnere, herunder leverandører, entreprenører og øvrige interessenter
  • Sikre overholdelse af lovgivning og de tilhørende bekendtgørelser på jernbaneområdet
  • Blive en del af et velfungerende, og godt samspillet, lederteam, bestående af fem sektionschefer udover dig selv og én HR Udviklingschef, som du refererer til.

Din profil

  • Du formår at lede på afstand
  • Du er indstillet på, at der til tider vil være arbejdsdage på vores andre domiciler i Ringsted og København
  • Du har erfaring fra en lignende stilling og du er vant til at arbejde i et foranderligt og dynamisk miljø med et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Du har kendskab til myndighedshåndtering og forvaltning og gerne erfaring inden for større organisationer
  • Du kan bruge din teoretiske og praktiske baggrund til at sikre struktur og ensartethed i håndteringen og udviklingen af Banedanmarks uddannelse
  • Som kommunikator evner du at etablere værdiskabende relationer til samarbejdspartnere, kunder og andre interessenter
  • Du har positiv energi, er fagligt videbegærlig, og er god til at engagere kolleger og medarbejdere
  • Som person er du lyttende og tillidsvækkende, og du sætter en ære i at få beslutninger til at give mening for dine medarbejdere

Din nye arbejdsplads
Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Fleksibilitet er et nøgleord hos os, hvor du kan udleve dine faglige mål, uden at give afkald på work-life-balance. Banedanmark kan bl.a. tilbyde betalt frokostpause, fitness rum samt sundhedsordning.

Vores kontor i både København, Ringsted og Fredericia er tæt på offentlig transport, og der er nem mulighed for parkering.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.  

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4. For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål. 

Ansøgning og kontakt   

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt HR Udviklingschef Mikkel Kreiner-Møller. 

Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
Syddanmark
Sektionschef
Fredericia
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34

    Sektionschef til Anlægsdivisionen i Fredericia

    Fuldtid

    Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job