1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Forsvarskommandoen

Sektionschef for J33 i Operationsstaben

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2652611
|
Indrykket for 73 dage siden
Har du lyst til at være chef for en sektion i Forsvarsstaben, der har fingeren på pulsen når samtlige operationer og indsættelser, som Forsvarets kapaciteter og personel er del af, og er du klar til at være med til at forme sektionen i det daglige igennem dit chefvirke, så søg stillingen som chef for operationssektionen (J33). Du skal gerne kunne tiltræde stillingen 1. oktober 2024.

Om os

J33 er en del af Operationsstabens Operationsafdeling (J3) under Forsvarskommandoen placeret i Karup. Sektionen består af 27 medarbejdere fordelt på to elementer – Joint Operations Centre (JOC) og et sagsbehandlerelement. Ledelsen af sektionen består af en chef (M401), en næstkommanderende (M331) samt to elementsledere (M331).

Forsvarets nationale og internationale engagement gør, at vi er præget af et dynamisk og til tider travlt arbejdsmiljø. Omgangstonen er fri og uformel. Vi prioriterer fleksibilitet og gode sociale relationer blandt medarbejdere i sektionen. Vi er meget afhængige af andre sektioner, afdelinger og myndigheder, hvilket kræver en effektiv kommunikation, samarbejde, et godt netværk samt tværfaglig indsigt i Forsvarets struktur.

Om stillingen

Som Chef J33 er du ansvarlig for sektionens samlede opgaveløsning, der er præget af driftsmæssige opgaveløsning i de to elementer, men samtidig en parathed til ad hoc opgaveløsning når nødvendigt. Opgaveløsningen relaterer sig både til Operationsstaben som del af Forsvarsstaben og Forsvarets Operative Hovedkvarter (Joint Headquarters, JHQ).

Som sektionschef refererer du til chefen for operationsafdelingen (chef J3), og du arbejder tæt sammen med dine to kolleger – chef J35K og chef J35G.

Du er en del af beredskabet, der træder til, når begivenheder i Danmark eller i verden tilsiger et højere operationstempo. Du er én af Forsvarskommandoens fire vagtchefer, der indgår i en fast tørn, hvor du skal kunne være i Karup på under to timer. Som vagtchef referere du direkte til chefen for Operationsstaben og Forsvarets øverste ledelse.

Når begivenheder i Danmark eller i verden tilsiger et højere operationstempo, er du en del af JHQ, hvor du – når hovedkvarteret overgår til krisestyring – vil være chef for et vagthold, der understøtter igangværende indsættelser samt krisestyring i samarbejde med andre sektioner og afdelinger i Operationsstaben, kommandoer, styrelser og civile myndigheder m.v.

Du vil i samarbejde med din sektion have ansvaret for aktiviteter og opgaver i et værnsfælles miljø, herunder med kort varsel bistår med indsættelse af styrker til bistand for Politiet og andre af statens myndigheder, samt indgå i planlægningsarbejde omkring indsættelse af enheder og kapaciteter.

Udviklingen af sektionen og JHQ er i gang og du får muligheden for at sætte dit præg i forhold til den daglige opgaveløsning, snitflader og samarbejde med andre.

Opgaverne er mangeartede og vil forstærke dit indblik i Forsvaret og styring på operativt niveau. Stillingen vil give dig gode muligheder for at bidrage til at helhedsorienterede løsninger, projektledelse og samarbejde.

Der er en stor grad af frihed under ansvar med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden samt mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Der vil i perioder kunne forventes spidsbelastninger i jobbet.

Samlet set vil du opleve en alsidig og lærerig hverdag, hvor du bliver en del af en dynamisk og fleksibelt afdeling bestående af dygtige og engagerede kolleger, der leverer varen i et godt arbejdsklima.

Om dig

Du er M401 eller erfaren M331 klar til udnævnelse. Du har en bred erfaring fra operativ tjeneste og samtidig bred erfaring for stabstjeneste – gerne både NIV II og III og gerne i operativ kontekst.

Du har et bredt kendskab til Forsvarets organisation og stærke kompetencer inden for ledelse, analyse og planlægning, samt trives med at udvikle og optimere procedurer og processer. Du er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og går forrest i at skabe de bedst mulige vilkår og rammer for operationer, indsættelser og samarbejde.

Du er åben og imødekommende og besidder evnen til at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer og besidder evnen til at skabe et sundt, godt og fleksibelt arbejdsmiljø.


Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit daglige tjenestested er Karup.

Ansøgere skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse i henhold til stillingens funktionsbeskrivelse, samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Hvis du i forvejen er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Operationsstabens J3, oberst Keld Robert Juul Christensen tlf. 4132 0341. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Palle Hvirvelkær på tlf. 7281 9680.

Ansøgningsfristen er 4. august 2024. Samtaler forventes afholdt medio august. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
København
Sektionschef
Hovedstaden
Chef
København
Chef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Trafikselskabet Movia

    Chef til området for kommunikation og information

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Astrid Lindgrens Plads 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Astrid Lindgrens Plads 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 45 dage siden

    Fuldtid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job