1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Anlæg (pr. 1.9.20)

Sektionschef til projektering af Afvanding på jernbanen

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2780096
|
Indrykket for 8 dage siden

Kunne du tænke dig en nøglerolle i at sikre at jernbanen fortsat kan modstå den stigende klimapåvirkning? Og vil du være med til at sætte retningen for projekteringsledelse og egenprojektering inden for Afvanding? Netop nu søger vi dig, der kan navigere i sammensatte tekniske opgaver og har evnen til at tænke innovativt om vores traditionelle arbejdspraksis.

Du bliver en del af projekteringsområdet Anlægsprojektering i Banedanmarks anlægsdivision. I anlægsdivisionen gentænker vi måden, som vi gennemfører vores projekter på, så vi kan opbygge Danmarks dygtigste projekteringsorganisation. Du vil få ledelsesansvaret for afvandingssektionen, som også inkluderer et team for føringsveje og stationsprojekter.

Ansvar for at sikre tæt samarbejde mellem teams

Som sektionschef har du ansvar for at sikre et tæt samarbejde mellem sektionens teams gennem dine teamledere. Det er din opgave at sikre, at vi fortsat kan udvikle og drive en velfungerende projekteringsafdeling med fokus på Banedanmarks samlede interesser.

Du skal således i tæt dialog med kollegaer fastlægge standarden for, hvordan vi udfører egenprojektering, drifter samarbejdet med eksterne rådgivere og stiller spørgsmål ved tekniske løsninger om nødvendigt.

Du og dine teamledere arbejder struktureret og sætter, på en inkluderende måde, dagsordenen for en helt ny tænkning omkring, hvordan en faglig bygherre kan øge kvaliteten af sine projekter.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Skabe rammerne for, at teamledere kan videreudvikle deres medarbejdere og øge fagligheden via standardisering og produktionsinspireret tilgang.
  • Motivere og vise vejen for det gode samarbejde og skabe et respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø med både social og faglig tryghed.
  • Have det samlede overblik over sektionens leverancer hvor systematisk problemløsning er en del af dagligdagen.
  • Klæde teamlederne på til at udvikle deres medarbejdere med det formål at skabe et socialt og fagligt sammentømret hold.

Fokus på en dygtig faglige enhed, der komplementerer hinanden

Vi forestiller os, at du har en ledelsesmæssig baggrund inden for projektering samt erfaring med personaleledelse og sammentømring af tekniske teams, herunder motivation og udvikling af medarbejdere.

Herudover kommer du med værdifuld erfaring inden for afvandingsteknik og en evne til at udvikle en vedblivende teknisk kultur igennem tydelig og inkluderende ledelse. Hvis du samtidig har erfaring med mål- og tavlestyring, vil det være en fordel.

Som sektionschef kommer du til at arbejde tæt sammen med dine medarbejdere og ledere, men også med ledere i resten af Banedanmark. Du skal derfor være en dygtig kommunikator, der formår at kommunikere både opad og nedad i organisationen.

Din arbejdsproces er systematisk og effektiv, og du er god til at indgå i teamwork og introducere nye ideer. Du er struktureret og motiveret af at skabe gode samarbejder og projekter samtidig med, at du er i stand til at bevare overblikket – også i pressede situationer. Desuden er du villig til at indtage en ledende rolle, når komplekse beslutninger skal træffes.

Dine nye arbejdsplads og sektion

I Anlægsdivisionen har vi det samlede ansvar for alle infrastrukturprojekter lige fra planlægning og projektering til udførelse samt aflevering til drift. Med en årlig omsætning på ca. 4-5 mia. kr. og ca. 1.000 medarbejdere er vi en af de største statslige bygherreorganisationer i Danmark. Anlæg er organiseret i en matrixorganisation, hvor projekteringssektionerne udarbejder leverancer til projekterne, og samtidig sikrer en faglig base for medarbejdernes udvikling og samarbejde. Vi har et miljø, hvor vi møder opgaverne og hinanden med godt humør.

Vi lægger vægt på god ledelse. For at sikre den konstante udvikling af ledelseskompetencerne i Banedanmark gennemfører vi løbende udviklingsforløb, hvor du vil møde ledere fra andre områder. Der er her mulighed for at netværke, erfaringsudveksle og sikre et godt fællesskab omkring god ledelsespraksis.

Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance.

Dit kommende arbejdssted afhænger af din bopæl. Vi har kontorer både i København, Fredericia og Aarhus, så vi er fleksible i forhold til, hvor du foretrækker at arbejde. Da dine sektioner er spredt på alle tre lokationer, må det forventes en vis rejseaktivitet på tværs af landet.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.  

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål. 

Ansøgning og kontakt

Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”. Vi indkalder til samtale løbende.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef for Anlægsprojektering, Morten Bøje Pehrsson, på tlf. 2033 1934

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
København
Sektionschef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    It- medico og telefoni

    Ambitiøs sektionschef til Core Infrastruktur i Center for IT og Medicoteknologi

    Fuldtid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Allé 14, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Nørrebrogade 157, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at: bruge din viden inden for købmandskab og samtidig have den daglige ledelse af 15 medarbejdere drive din af... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job