Kunne du tænke dig at være med til at sætte retningen for projekteringsledelse og egenprojektering inden for geoteknik? Netop nu søger vi dig, der kan navigere i sammensatte tekniske opgaver og har evnen til at tænke innovativt omkring vores traditionelle arbejdspraksis. Du bliver en del af projekteringsområdet Anlægsprojektering i Banedanmarks anlægsdivision. I anlægsdivisionen gentænker vi måden, vi gennemfører vores projekter på, så vi kan opbygge Danmarks stærkeste projekteringsorganisation. Vores projekteringsområde kører med succes på tredje år, og du får her ansvaret for at lede sektionen for geoteknik.
Ansvar for at sikre et tæt samarbejde mellem teams Som sektionschef har du ansvar for at sikre et tæt samarbejde mellem sektionens teams gennem dine teamledere. Det er din opgave at sikre, at vi fortsat kan udvikle og skabe en velfungerende projekteringsafdeling med fokus på Banedanmarks samlede interesser.
Du skal således i tæt dialog med kollegaer fastlægge standarden for, hvordan vi udfører egenprojektering, drifter samarbejdet med eksterne rådgivere og stiller spørgsmål ved tekniske løsninger om nødvendigt.
Du og dine teamledere arbejder struktureret og sætter, på en inkluderende måde, dagsordenen for en helt ny tænkning omkring, hvordan en faglig bygherre kan øge kvaliteten af sine projekter.
Dine primære opgaver bliver at:
- skabe rammerne for, at teamledere kan videreudvikle deres medarbejdere og øge fagligheden via standardisering og produktionsinspireret tilgang.
- motivere og vise vejen for det gode samarbejde og skabe et respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø med både social og faglig tryghed.
- have det samlede overblik over sektionens leverancer og projektplaner via tavlemøder og hvor systematisk problemløsning er en del af dagligdagen.
- klæde teamlederne på til at udvikle deres medarbejdere med det formål at skabe et socialt og fagligt sammentømret hold.
Fokus på en samlet dygtig fagenhed, der komplementerer hinanden Vi forestiller os, at du har en ledelsesmæssig baggrund fra rådgiverbranchen samt erfaring med personaleledelse og sammentømring af nystartede tekniske teams, herunder motivation og udvikling af medarbejdere.
Herudover kommer du med værdifuld erfaring fra geoteknisk projektering og en evne til at udvikle en vedblivende teknisk kultur igennem tydelig og inkluderende ledelse. Hvis du samtidig har erfaring med mål- og tavlestyring, vil det være en fordel.
Som sektionschef kommer du til at arbejde tæt sammen med medarbejdere og ledere i enheden for geoteknik, men også med ledere i resten af Banedanmark. Du skal derfor være en dygtig kommunikatør, der formår at kommunikere både opad og nedad.
Din arbejdsproces er systematisk og effektiv, og du er god til at indgå i teamwork og introducere nye ideer. Du er struktureret og motiveret af at skabe gode samarbejder og projekter samtidig med, at du er i stand til at bevare overblikket – også i pressede situationer. Desuden er du villig til at indtage en ledende rolle, når komplekse beslutninger skal træffes.
Dine nye arbejdsplads og sektion I Anlægsdivisionen har vi det samlede ansvar for alle infrastrukturprojekter lige fra planlægning og projektering til udførelse samt aflevering til drift. Med en årlig omsætning på ca. 4-5 mia. kr. og ca. 1.000 medarbejdere er vi en af de største statslige bygherreorganisationer i Danmark. Anlæg er organiseret i en matrixorganisation, hvor projekteringssektionerne udarbejder leverancer til projekterne, og samtidig sikrer en faglig base for medarbejdernes udvikling og samarbejde. Vi har et miljø, hvor vi møder opgaverne og hinanden med godt humør.
Vi lægger vægt på god ledelse. For at sikre den konstante udvikling af ledelseskompetencerne i Banedanmark gennemfører vi løbende udviklingsforløb, hvor du vil møde ledere fra andre områder. Der er her mulighed for at netværke, erfaringsudveksle og sikre et godt fællesskab omkring god ledelsespraksis.
Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance.
Dit kommende arbejdssted afhænger af din bopæl. Vi har både kontorer i København, Fredericia og Aarhus, så vi er fleksible i forhold til, hvor du foretrækker at arbejde. Da dine sektioner er spredt på alle 3 lokationer, må det forventes en vis rejseaktivitet på tværs af landet.
Løn Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.
Ansøgning og kontakt Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”. Vi indkalder til samtale løbende.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef for Anlægsprojektering, Morten Bøje Pehrsson, på tlf. 2033 1934
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.