1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Sektionschef til Commercial Management

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2829103
|
Indrykket for 7 dage siden
Vil du være leder for en sektion af dygtige medarbejdere og har du erfaring med at håndtere kontrakter for mega programmer? Så har vi en spændende stilling i et af landets mest omfattende digitaliseringsprogrammer.

Signaler har ansvaret for at digitalisere og automatisere Banedanmarks jernbanenet og udruller et nyt, digitalt signalsystem i hele landet. Det sker i tæt samarbejde med en række nationale- og internationale leverandører og et bredt netværk af samarbejdspartnere. I takt med udrulningen skal de eksisterende kontrakter tilpasses og nye aftaler indgås.

Der er tale om en kompleks og kritisk opgave i krydsfeltet mellem teknik, jura, politik og kommercielle forhold. Din kerneopgave som sektionschef bliver at sætte en retning, som motiverer og støtter medarbejderne i det daglige arbejde og samtidig sikre, at Banedanmarks interesser varetages.

Som leder af ledere bliver det tilmed din opgave at sætte den strategiske retning for sektionen og sikre, at strategien bliver omsat til klare mål for det enkelte team.

Du får alsidige ledelsesopgaver i et internationalt miljø

Du vil blive for en ny sektion i Signalers Program- og portefølje område og får ansvaret for to teams, som hver især er ledet af en teamleder. Det ene team varetager kontraktstyring og det andet varetager juridiske vurderinger og understøtter forhandlinger.

Et godt samarbejdet med leverandører omkring kontrakterne er en forudsætning for, at vi når et vellykket resultat. Det er derfor vigtigt, at du kan skabe og bibeholde gode relationer trods uenigheder under forhandlinger og ved fortolkning af kontrakter. Du skal søge løsninger, der er værdiskabende for begge parter.

Derudover skal du sikre samarbejdet med vores juridiske rådgivere, der sammen med din sektion sikrer, at vores kontraktstyring ligger inde for rammerne af de regelsæt, vi er underlagt som offentlig myndighed.

Du får samtidig en stor kontaktflade både til offentligt og privat, da Signalers projekter og drift gennemføres med mange snitflader til andre store projekter og afdelinger i Banedanmark og eksterne interessenter som f.eks. jernbanevirksomhederne (f.eks. DSB). Banedanmark er en politisk styret organisation og der er derfor også et tæt samarbejde med Transportministeriet.

Involverende ledelsesstil og fokus på det tværgående ansvar

Du har en relevant akademisk uddannelse og flere års ledelseserfaring - eventuelt fra en statslig eller anden politisk styret organisation. Det er væsentligt, at du både har erfaring med håndtering og forhandling af store kontrakter og trives med ledelse både fagligt og personaleledelsesmæssigt.

Som person er du engageret, fagligt dygtig og selvstændig. Du går analytisk til værks i din opgaveløsning og er god til at skabe og bevare overblikket. I din ledelsesstil har du fokus på at motivere og involvere dine medarbejdere, og du evner at sætte retning og indgå i tværfagligt arbejde med interessenter fra andre dele af Banedanmark.

Din nye arbejdsplads

Vi har et solidt fagligt miljø, hvor vi er imødekommende og møder opgaverne og hinanden på en positiv måde. Arbejdsglæden er høj og her er ganske enkelt rart, sjovt og givende at være.

Vi lægger vægt på god ledelse og for at sikre den konstante udvikling af ledelseskompetencerne i Banedanmark, gennemfører vi løbende udviklingsforløb, hvor du vil møde ledere fra andre områder. Der er her mulighed for at netværke og erfaringsudveksle og sikre et godt fællesskab omkring god ledelsespraksis.

Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance uden, at du skal gå på kompromis med dine faglige mål. Vi kan bl.a. tilbyde betalt frokostpause, fitness rum og sundhedsordning.

Du kommer til at arbejde på Banedanmarks hovedkontor som er tæt på offentlig transport og shoppemuligheder. På to minutter når du til Fisketorvet og Dybbølsbro station. Hvis du kommer i bil eller på cykel er der også gode muligheder for at parkere i tørvejr.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Kontakt

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen kan du kontakte områdechef Susanne Synnestvedt.

Ellers send os din ansøgning og cv så hurtigt som muligt på engelsk eller dansk. Vi indkalder til samtaler løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen skal du klikke på "Søg stillingen" og følge vejledningen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
København
Sektionschef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job