1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Ringsted
UDLØBET

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

Sektionschef til Banedanmarks broer

Fuldtid

Permanent

Godsbanevej 2, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2669339
|
Indrykket for 94 dage siden
Er du stærk i relationer, forstår du at skabe gode resultater med fokus på forretningens behov, og har du styr på tekniske regler ved jernbanen? Hvis du også kan drive proces- og udviklingsopgaver, så er det dig, vi har brug for!

Banedanmark har igangsat et ambitiøst arbejde med at etablere en større gennemsigtighed i Banedanmarks tekniske regler (banenormer), så det bliver enklere at drive jernbanen. Det skal på samme tid gøre os bedre i stand til at gennemføre anlægsprojekter til rette tid, pris og kvalitet. Samlet set skal de tekniske regler bidrage til mere robuste projekter med effektive løsninger og lavere livscyklusomkostninger – altså sørge for, at vi har en velfungerende jernbane, hvor omkostningerne er så lave som muligt.

Som sektionschef får du opgaven at omstille Banedanmarks samlede tekniske regelgrundlag. Sammen med dine medarbejdere og kolleger på tværs af Banedanmark skal du sikre en høj grad af standardisering i vores tekniske regler, hvor vi har en ambition om at gennemføre et omfattende ”oprydningsarbejde” med fokus på de europæiske regler og branchestandarder i respekt for kravet om at gå fra ”erfaringsbaseret” til ”risikovurderet”.

Du bliver leder for en enhed bestående af ni projektledere og et mindre team af TSI (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) fagspecialister. I skal sammen varetage omstillingen af de tekniske regler i samarbejde med specialister fra alle banens fagligheder. Sektionschef Tine Egebjerg siger:

”Banenormer er en del af rygraden i opgaven med at projektere, bygge og vedligeholde en sikker og økonomisk ansvarlig jernbane. Det er arvesølvet og vi moderniserer med respekt for banens lange historie og den dybe viden som organisationen rummer. Opgaven med at flytte generationers erfaring ind i en risikostyret praksis kræver samarbejde med alle Banedanmarks divisioner, og regelsektionen er som en edderkop i spindet i det arbejde”

Leder med blik for procesoptimering og tværorganisatorisk samarbejde

Enheden er placeret i Banedanmarks Infrastrukturdivision, som har ansvaret for drift og vedligehold af jernbanen. Du får reference til den tekniske direktør for system- og anlægsejer og vil indgå i et stærkt ledelsesteam, som samarbejder om opgaverne på tværs af fag. Du kommer dog til at arbejde bredt med ledere og stærke fagspecialister i hele Banedanmark, og vi søger derfor en sektionschef med gode samarbejdsevner og med indsigt og styrke til at træffe de rette beslutninger i et helhedsperspektiv.

Du står overfor en kompleks opgave, som kræver et stærkt blik for procesoptimering og for tværorganisatorisk samarbejde. Du er derfor en leder med blik for detaljen og komplicerede tekniske sammenhænge – og du trives med at gå i dybden med faglige problemstillinger. Du evner at sætte dig ind i svært teknisk stof og du får til opgave organisere opgaverne således, afhængigheden af organisationens fagspecialister ikke bliver en hindring for fremdrift.

Af konkrete opgaver som din sektion har ansvaret for kan nævnes:

  • At udvikle og optimere processerne for ændringer af tekniske regler
  • At udvikle proces og vælge metode til den omfattende risikovurdering, der går forud ændringer af de tekniske regler
  • At sikre, at udvikling og opdatering af tekniske regler er systemunderstøttet og håndtere overgang fra regelsamlinger til søgbar kravsdatabase.
  • At understøtte sektions TSI specialisters arbejde for forbedret praksis i håndteringen af de krav EU lovgivningen om interoperabilitet pålægger Bandanmark.
Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse. Du har blik for at arbejde med processer og erfaring med data og analysearbejde. Ledererfaring og viden om baneområdet vil være en fordel, men ikke et krav, så længe du har lyst og mod på opgaven.

Vi vægter personlig udvikling højt, og der vil derfor være mulighed for deltagelse i interne og eksterne lederudviklingsprogrammer. Du kommer også til at følge det nye ledelseskoncept i Banedanmark, hvor der er stor fokus på dit personlige ledelsesgrundlag og profil.

Om os

Din arbejdsplads bliver i Ringsted i et nyopført kontorbyggeri tæt på Ringsted station. Her sidder en stor del af Banedanmarks tekniske eksperter, som du – ud over medarbejderne i din egen enhed – vil få et tæt samarbejde med. Du får dog også samarbejde med kolleger i København og Fredericia.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stor frihed til selv at skabe og udvikle din sektion. Vi er ambitiøse med vores faglighed – både når det kommer til vedligehold og drift af jernbanen og når det kommer til ledelse.

Derudover kan vi tilbyde fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ellers er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For begge dele gælder det at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Tine Egebjerg på tlf. 6025 5577. Ellers send ansøgning og CV via linket ”søg stillingen”. Vi indkalder til samtaler efter ansøgningsfristen.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
Sjælland
Sektionschef
Ringsted
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

    Sektionschef for Koordination & Processer

    Fuldtid

    Godsbanevej 2, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nørregade 100, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Kærup Industrivej 12, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Præstevej 19, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Kærup Parkvej 5, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job