Region Hovedstadens Center for Ejendomme søger en sektionschef til Enhed for Transport & Flådestyring, som skal være såvel faglig- som personalemæssig leder for ca. 100 medarbejdere. Hvis du brænder for ledelse, transportoptimering og grøn omstilling, så er du måske vores nye kollega i Region Hovedstadens transportafdeling Om Enheden Enheden har ansvar for kørselsplanlægning og disponering af en bred palette af daglige transportopgaver med varer fra regionens Centrallager til hospitaler, daglig afhentning af prøver hos mere end 1.300 praktiserende og speciallæger. Vi distribuerer medicin, sterilgods, linned, mad og meget mere.
Størstedelen af vores transportopgaver er tidskritiske og vigtige for borgere, patienter og hospitaler, derfor sætter vi leveringspræcision, højt serviceniveau og kvalitet øverst på dagsorden i vores opgaveafvikling. Vi har en ”Vi fikser” mentalitet, som betyder at vi tager ansvar for vores kunders opgaver, så når de kontakter os med nye opgaver eller hastesager, så løser vi det, med et smil og vores gode service.
Vi udfører vores opgaver med mange forskellige køretøjer lige fra el-cykel til el-varebiler, og i den helt tunge ende med forvogn og trækker/trailer, på biogas eller el naturligvis. Dagligt opererer vi med ca. 60 køretøjer på gaden fra tidlig morgen til langt ud på natten.
Over de sidste 6 år har afdelingen været ansvarlig for en større transportoptimering på tværs af regionen. Det betyder blandt andet, at vi har hjemtaget en lang række opgaver, etableret effektive distributionsløsninger og samtidige omstillet vores flåde til CO2 neutrale køretøjer. Vi kan derfor i dag stolt sige, at 60% af Region Hovedstadens flåde nu er CO2 neutral. Vores flådeafdeling står overfor at skulle finde gode løsninger til grøn omstilling af de sidste 45% af regions flåde.
Om stillingen Du bliver chef for 4 teamledere, to administrative medarbejdere og ca. 100 dedikerede chauffører, som hver dag udfører vigtige transportopgaver
Transportområdet er fortsat et stort vækstområde for enheden, og med afsæt i den nuværende indsats på transportområdet får du til opgave, sammen med teamet, at sikre de rette ressourcer til den daglige opgaveafvikling, at udvikle de forskellige chaufførteams, at sikre højt kvalitetsniveau og forståelse for opgavens vigtighed hos de forskellige chaufførteams.
Derudover har du en lang række opgaver indenfor:
- Strategisk ledelse
- Personaleledelse
- Driftsledelse
- Økonomi og budget opfølgning
Din profil Vi søger en engageret, visionær og udviklingsorienteret sektionschef, som kan sætte en strategisk og organisatorisk retning for chaufførområdet. Du har erfaring fra tilsvarende opgaver gerne fra en større virksomhed eller anden offentlig organisation. Du skal være resultatorienteret og brænde for organisationsudvikling.
Et af dine allerstærkeste kort er din ledelseserfaring og du har dokumenteret erfaring med at lede og motivere mange forskellige medarbejdere. Vores ledelsesstil er værdibaseret og bygger på aktivt samarbejde, involvering og uddelegering af ansvar. Det er helt afgørende, at du kan formulere de gode løsninger i værdigrundlagt personaleledelse
Du er fremtidsorienteret, nysgerrig og stærk til at eksekvere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du dykker gerne ned i nye områder, og har værktøjskassen indenfor ledelse på plads og så har du et godt humør og et stort personligt drive.
Vi forestiller os i øvrigt at du:
- Har den nødvendige erhvervserfaring eller en længerevarende uddannelse
- Har god organisationsforståelse og kan navigere i en politisk-organisatorisk kontekst med mange forskellige typer opgaver og korte frister
- Har personlig gennemslags- og handlekraft
- Er klar og tydelige i såvel skriftlig, som visuel kommunikation
- Har økonomisk indsigt og god forretningsforståelse
- Har gode samarbejdsevner og trives i et dynamisk miljø med kollegaer fra mange faggrupper
Vi tilbyder Du bliver en del af Center for Ejendomme, CEJ Logistik, som består af tre enheder i alt. CEJ Logistik er en koncernfunktion, og vi er ca. 200 medarbejdere, der alle brænder for at udvikle logistikområdet. Vi har ansvar for regionens transportafdeling, Centrallager, Genbrug & Donationslager, Telemedicinsk Servicecenter samt en logistikudviklingsafdeling der arbejder med tværgående projekter.
Hos os får du en varieret hverdag med alsidige opgaver og daglige udfordringer samt et selvstændigt og afvekslende job i en organisation i rivende udvikling, hvor vi udvider, udvikler og nytænker for at kunne imødekomme fremtidens krav til kvalitet og effektivitet.
Du får mange kontaktflader i Region Hovedstaden og kommer til at samarbejde med dygtige og dedikerede kollegaer med vidt forskellige fagligheder – både inden for det administrative område og inden for byggeri, ejendomsdrift, transport og logistik. Vi er en arbejdsplads med et uformelt miljø, højt tempo og korte beslutningsveje.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Danske Regioners ’Aftale for Chefer’.
Arbejdsstedet er Fabriksparken 22, Glostrup.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef MirijeMedii på e-mail
[email protected].
Ansættelsesprocedure Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via link i annoncen.
Ansøgningsfrist mandag den 17. marts 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Center for Ejendomme Enhed for Logistik & Forsyning er en del af Center for Ejendomme, som er et koncerncenter i Region Hovedstaden, der siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri, samt regionens tværgående logistikfunktion.
Center for Ejendommes består af ca. 800 dedikerede medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, med et højt fagligt miljø således, at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.
Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Se og læs mere om Center for Ejendomme
her.