1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hillerød
UDLØBET

Data

Sektionschef til Fraud Detection & AI Solutions

Fuldtid

Permanent

Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2695223
|
Indrykket for 26 dage siden

Vil du være med til at bygge morgendagens datadrevne løsninger?
I Fraud Detection & AI Solutions er vi på udkig efter en sektionschef, der kan stå i spidsen for vores Advanced Analytics-sektion bestående af 12 dygtige data scientists, som udvikler løsninger, der anvender store og komplekse datasæt. 

Sektionen indgår i vores samlede arbejde med Machine Learning, NLP, Computer Vision og generative AI samt tilsvarende algoritmebaserede teknologier, hvor vi tager ansvar for end-to-end-løsninger for vores kunder. Vores fagområde er effektivisering ved brug af data. Herunder at forhindre fejl og snyd i forbindelse med udbetalingen af sociale ydelser.

Vi leder efter dig, der tager initiativ til løsninger, når du spotter udfordringer. Dig, der bevarer overblikket, sætter det rigtige hold og sørger for tydelig kommunikation, klare aftaler og struktur. 

I rollen som sektionschef sætter du mål og motiverer medarbejdere, og så sikrer du følgeskab i sektionen, når du varetager den daglige personaleledelse. 

Derudover bliver det dig, der:  

  • sikrer udvikling, vedligehold og drift af vores Machine Learning-modeller, herunder at løsningerne er automatiserede, så der kanaliseres mere tid til udvikling og nye opgaver
  • sikrer fortsat udvikling af sektionens kompetente medarbejdere og varetager rekrutteringen af nye medarbejdere
  • sikrer medarbejdernes personlige udvikling og trivsel både med fokus på den enkelte og teamet
  • koordinerer snitfladerne i vores agile setup i samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere
  • leder opad og til siden – du bidrager til ledelsessparring og strategiske initiativer både i afdelingen og i hele Data-området
  • har visioner på området Data Science, der understøtter forretningsvision inden for kontrol og effektivisering.

Kan du forstå forretningen og bevare overblikket?
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, datalog, softwareudvikler eller lignende på kandidatniveau, og at du har erfaring med data science og de omkringliggende processer, der gør dig i stand til at forstå den hverdag, som medarbejderne i sektionen agerer i.

Som sektionschef bidrager du til at skabe et miljø, hvor vi har et højt gåpåmod og stort fokus på vores leverancer til kunderne. Vi finder løsninger sammen, undrer os og udfordrer det eksisterende. Du kommer også til at bidrage til at sætte retning for afdelingen, sikre at alle medarbejdere udvikles, og at det er sjovt at gå på arbejde. 

Du er analytisk og typen, der finder frem til en løsning ved kvalitetsbevidst at undersøge og vurdere fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Derudover er du med til at sikre, at deadlines overholdes. 

Vi stiller høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede ledere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

Vil du være med til at sikre Danmark den globale førertrøje?
I Digital Solutions bliver du en del af noget større. Vi råder over landets mest interessante datagrundlag og et unikt fagligt fællesskab med mere end 500 it-, data- og digitaliseringsspecialister, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI. Vi tester, udvikler og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet. 

Du kan høre vores koncerndirektør, Haktan Bulut, fortælle mere om arbejdet i Digital Solutions nederst i opslaget her eller her: https://film.atp.dk/haktan-digital-solutions-1.

Som sektionschef bliver du mere specifikt en del af enheden Data i Digital Solutions. Data har to afdelinger, Fraud Detection & AI Solutions og Analysis & Customer Insights.

I Data handler det ikke bare om at arbejde med data, men om at få data til at arbejde for os. Så vi som samfund får mest mulig værdi ud af de data, vi som Danmarks største databank har til rådighed.

Du kommer til at indgå i et ledelsesteam bestående af en afdelingschef og to ledelseskolleger, der varetager de andre sektioner. Du får derudover en bred berøringsflade med kolleger i andre dele af forretningen. Vi går op i godt kollegaskab og insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed. 

I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest torsdag den 12. september. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Annika Jacobsen på tlf. 23 74 23 56 eller mail [email protected]

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
Hillerød
Sektionschef
Hovedstaden
Softwareudvikler
Hillerød
Softwareudvikler
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Sr Manufacturing Project Manager

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Strøvej 93, 3330 Gørløse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job