1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Sektionschefer til Projektøkonomi

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2721536
|
Indrykket for 6 dage siden
Vil du være med til at lede økonomien i Banedanmarks samlede portefølje med mere end 400 anlægs- og fornyelsesprojekter. Det er en fagligt spændende opgave med høj teknisk, bevillingsmæssig og logistikmæssig kompleksitet.

Vores styring af projektøkonomi skal være kendetegnet ved en professionel analytisk og proaktiv tilgang, som skaber værdi for Banedanmarks beslutningstagere.

Lige nu er vi i proces med at standardisere og systemunderstøtte vores processer med fokus på rollen som business partner for de udførende enheder, og du vil spille en væsentlig rolle i denne proces. Vi arbejder herunder med at udvikle det samlede organisatoriske setup og har i den forbindelse besluttet at dele projektporteføljen op i to sektioner, hvor du vil få ansvaret for den ene sektion. Der vil være et tæt samarbejde mellem disse to sektioner.

Som sektionschef har du ansvaret for at skabe rammerne for at vi sammen lykkes med at løfte styringen af projektøkonomien.

Vores ”kunder” er dels de udførende enheder, der sidder med budgetansvaret på de enkelte projekter, som skal støttes 360 grader i budgetprocesser og opfølgning. De skal opleve, at vi tager ansvar og støtter dem med at kontrollere projektøkonomien inden for de besluttede økonomiske rammer og principper – det gør vi blandt andet ved at bruge en del tid på at sidde fysisk sammen med de udførende enheder. Vi kalder det ”at vi flytter ind”.

Derudover skal vi bidrage med relevant ledelsesinformation til Banedanmarks øverste ledelse til understøttelse af den økonomisk strategiske styring af Banedanmark.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.oecon, cand.polit, cand.scient.pol eller lignende. Du har solid erfaring med økonomistyring af projekter og politiske beslutningsprocesser og har stor faglig interesse i området. Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med at udvikle og optimere økonomistyringsprocesser.

Du er en erfaren leder, og du tøver ikke med at gå foran. I din ledelsesstil er du tydelig og involverende samt kommunikerer klart og præcist. Du opbygger nemt en god forretningsforståelse, ligesom du har veludviklede evner for tværorganisatorisk samarbejde.

Du må godt være kendt for din systematik og evne til at planlægge, og du har altid overblik over fremdriften på de opgaver, som du har ansvaret for.

Som person er du engageret, analytisk og selvstændig. Du bevarer overblikket og kan håndtere komplekse problemstillinger, men går også gerne i detaljen, når det er nødvendigt.

Og så har du et godt blik for den daglige trivsel blandt dine medarbejdere og bidrager til en god stemning – også når der er meget at se til.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt områdechef Stig Plougmand på [email protected] eller 21 79 91 11. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt dog senest 24. september, da vi vurderer og indkalder til samtaler løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
København
Sektionschef
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Kastellet

    Sektionschef til Hjemmeværnskommandoen

    Fuldtid

    Kastellet 1, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Marmorvej 51, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Brydes Allé 28, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være med til at skabe en værdig og tryg hverdag for 24 beboere i tæt samarbejde med engagerede medarbejdere, lederkolleger og pårørende på Københavns næststørste plejehjem? Så vil vi rigtig ger... Læs mere
    Københavns Kommune
    Enghave Kirkes Børnehave

    Fuldtid

    Sønder Boulevard 120, 1720 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kan du se den store værdi i et lille hus? Vi søger en ny leder til vores selvejende Børneinstitution Enghave, Vesterbro Børneinstitutionen Enghave nær Carlsbergbyen søger pr. 01.01.25 eller snarest, e... Læs mere
    Enghave Kirkes Børnehave
Søg efter andre job