Fødevarestyrelsen, Korsør
Sektionsleder med flair for beredskab søges til Fødevarestyrelsen
Fuldtid
Permanent
Gamle Banegårdsplads 8, 4220 Korsør, Danmark
ID: 2833478
|
Indrykket for 1 dage siden
Kan du håndtere beredskabssituationer og har du gode lederegenskaber? Vil du være med til at påvirke, hvordan dyrevelfærd kontrolleres? Så kan du nu blive en del at lederteamet i enheden Veterinær Øst. Du får mulighed for udvikle dig inden for både faglig ledelse og personaleledelse i en spændende og dynamisk enhed med 50 dygtige medarbejdere.
Fødevarestyrelsen er en statslig organisation, der ofte har mediernes, politikernes og forbrugernes bevågenhed. Vi tilbyder spændende, alsidige, men også udfordrende og komplekse arbejdsopgaver, hvor dine kompetencer inden for styring, beredskab og personaleledelse vil komme i spil. Du får et job i krydsfeltet mellem ledelse, politik og faglighed.
Om stillingen
Som sektionsleder skal du være med til at lede enhedens 5 teams. Gennem din ledelse skal du være med til at sikre, at enheden opfylder sine mål, og styrke trivsel, motivation og samarbejde - både hos medarbejderne og på tværs af teams og enheder.
Du bliver en del af et ledelsesteam med enhedschefen og en anden sektionsleder og sammen har I fokus på løbende at optimere arbejdsprocesserne og organiseringen, for at sikre de bedste rammer for at vi lykkedes med kerneopgaven – at køre tilsyn, håndtere dyreværnssager og beredskabssituationer.
Beredskabssituationer opstår, når der konstateres sygdomsudbrud i besætninger, og dyrene skal aflives. Her bliver det din opgave at styre indsatsen, koordinere bemandingen og bevare overblikket over situationen.
I hverdagen fylder driften af vores tilsyn en stor del af jobbet. Du planlægger, følger op og koordinerer løbende – samtidig med at du er til rådighed for sparring med medarbejdere på farten.
Der vil også være rig mulighed for sparring med lederkolleger både lokalt og i andre veterinærenheder om ledelsesmæssige og faglige problemstillinger.
Om dig
Vi ser gerne, at du er uddannet dyrlæge eller har en anden relevant uddannelse f.eks. inden for beredskab, og at du meget gerne har ledererfaring.
Det er væsentligt, at du engagerer dig naturligt i den faglige udvikling og er en nærværende og motiverende personaleleder for medarbejderne, som arbejder selvstændigt og ofte på distancen.
Derudover kan du genkende følgende ved dig selv:
• Har naturligt fokus på ledelse og prioritering af opgaver, flair for driftsopgaver og evnen til at sætte klare mål for dig selv og dine medarbejdere
• Har et godt overblik og arbejder struktureret
• Udstråler ro og kan træffe beslutninger – også i pressede situationer
• Er initiativrig og sikrer fremdrift
• Har erfaring med forandringsledelse, projektledelse, ledelse af teams og distanceledelse
Om os
VeterinærØst er en af Fødevarestyrelsens tre veterinærenheder. Vi arbejder med dyrevelfærd, dyretransport og veterinært beredskab samt mange andre faglige områder. Kontoret ligger i Korsør og vi dækker Sjælland og øer, Fyn samt Bornholm.
Enheden er arbejdssted for ca. 50 medarbejdere, hvoraf hovedparten arbejder på distancen. Vi arbejder i faglige teams, der typisk er sammensat af dyrlæger og teknikere med fokus på eksempelvis kvæg, gris eller fjerkræ, hvor der ydes administrativ hjælp af vores sekretariat.
Vi arbejder løbende for at sikre trivsel i medarbejdergruppen og styrke vores arbejdsmiljø.
I Fødevarestyrelsen sætter vi ledelse på dagsordenen. Vi holder bla. lederseminarer og tilbyder lederudviklingsforløb. Til nyansatte ledere i tilbyder vi et onboardingforløb, hvor du får mulighed for at netværke med andre nye ledere i styrelsen.
Besøg meget gerne vores hjemmeside www.fvst.dk for at læse mere.
Hvornår skal du starte
Vi vil gerne have, at du tiltræder 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til gældende overenskomst for akademikere i Staten. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Dit tjenestested er Korsør, og du skal påregne dage med arbejde andre steder i Danmark, da Fødevarestyrelsen har forskellige lokationer rundt i landet.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online senest 25. februar 2025.
Vi forventer at afholde første samtale i uge 10 og for de kandidater, som går videre, afholdes anden samtale i uge 11. Test vil indgå som en del af rekrutteringsprocessen imellem første og anden samtalerunde.
Yderligere oplysninger om jobbet
Du er velkommen til at kontakte veterinærchef Bente Holst på 7227 5620 eller sektionsleder Annette Bernhoff Bay på 7227 6108 for yderligere information.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.