Er du nysgerrig og interesseret i ledelse i et fagligt stærkt og engageret miljø? Kan du navigere i en politisk virkelighed med mange interessenter? Så er du måske den sektionsleder, vi søger til Lægemiddelstyrelsens enhed for Medicinsk Udstyr i sektionen Udvikling af Medicinsk Udstyr. Din hverdag hos os Du vil som sektionsleder få ansvaret for at lede 13 dygtige og fagligt dedikerede medarbejdere, som i høj grad arbejder ud fra devisen om frihed under ansvar og høj grad af involvering i de væsentlige beslutninger. Du vil med reference til enhedschefen få det faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelsesansvar for sektionen.
Sektionens opgaver spænder bredt, men har særlig fagligt fokus på klinisk afprøvning af medicinsk udstyr, undersøgelse af ydeevne af IVD samt registrering og vejledning af aktører på det danske marked.
Områderne er komplekse, interessentlandskabet mangfoldigt og opgaverne er mangeartede, hvorfor der er behov for hurtigt at kunne tilegne sig viden om nye områder, kendskab til ledelse i en driftsorganisation og særligt at kunne balancere mellem de forskellige opgaver.
Ud over at være inspirator for dine medarbejdere, skal du kunne styre og prioritere løbende opgaver i tæt samarbejde med de øvrige to sektioner i enheden og stabsfunktioner i styrelsen, være innovativ i din tilgang til, hvordan vi understøtter udviklingen af området for medicinsk udstyr i både Danmark og EU samt fungere som vejleder og sparringspartner for dine medarbejdere ift. projektledelse og interessenthåndtering.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du har en relevant akademisk baggrund inden for natur- eller samfundsvidenskab og er nysgerrig på ledelse. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har formel ledelseserfaring. Derudover ser vi gerne, at du har prøvet at arbejde i en matrixorganisation og har kendskab til offentlig forvaltning.
Vi forventer desuden, at du:
- har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og kan kommunikere tydeligt og præcist på alle niveauer både internt og eksternt
- er processtærk, fremdriftsorienteret, konstruktiv og har blik for nye muligheder og forbedringsforslag
- kan mestre forskellige ledelsesdiscipliner, herunder faglig ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og driftsledelse
- trives i et komplekst, politisk, tiltagende europæisk og ikke mindst højt fagligt miljø
- har erfaring fra life science og området medicinsk udstyr med et godt indblik i gældende lovgivning
- som person har høj integritet, er empatisk, respekterende, lyttende og ydmyg over for opgaven
- som udgangspunkt er glad og har en positiv tilgang til livet og sammen med dine kolleger bidrager til en fantastisk arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på en uformel tone og plads til humor
Vi tilbyder Vi tilbyder en enestående mulighed for at bidrage til udviklingen af medarbejdere og sektionen, og du får stor indflydelse på udviklingen af området for medicinsk udstyr, både nationalt og europæisk, i en særdeles spændende tid. Derudover tilbyder vi:
- Et job med mening, hvor du er med til at gøre en reel forskel for patienter og borgere i Danmark. Her får du en enestående mulighed for at få indflydelse på udviklingen af området i EU og Danmark.
- Rammer, der understøtter fleksibel tilrettelæggelse af dit arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde samt en aktiv medarbejderforening, motionsrum og meget andet.
- En arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet og på alle niveauer for at skabe en fantastisk arbejdsplads med en høj grad af psykologisk tryghed.
- En kultur præget af en uformel omgangstone, dialog i øjenhøjde og en fælles bevidsthed om betydningen af gode samarbejdsrelationer.
Om enheden for Medicinsk Udstyr Lægemiddelstyrelsens enhed for Medicinsk Udstyr har myndighedsansvaret for at overvåge sikkerheden af medicinsk udstyr i hele dets livscyklus – fra det først afprøves i sundhedsvæsenet og til det tages af markedet. I enheden behandler vi bl.a. hændelsesindberetninger, giver tilladelse til kliniske afprøvninger, fører tilsyn med bemyndigede organer, udfører inspektioner af virksomheder og foretager markedsovervågning af medicinsk udstyr.
Medicinsk udstyr er reguleret af to EU-forordninger (MDR og IVDR), der finder direkte anvendelse i Danmark. Vi er bl.a. med til at udarbejde europæiske retningslinjer på området og arbejder for at være drivende i EU på temaer som kunstig intelligens i medicinsk udstyr, klima og miljø samt skabe samspil med horisontale EU-lovgivninger på området. Vi er omkring 50 medarbejdere, der arbejder med medicinsk udstyr i styrelsen
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden gældende overenskomst.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Jeppe Larsen på 2966 1207.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på
www.laegemiddelstyrelsen.dk Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 2 og 3.