Vil du være en del af ledelsen i ét af Rigspolitiets centrale centre, der har ansvaret for indkøb og styring af køretøjer og materiel til hele politiet? Vil du have indflydelse på en række strategisk vigtige driftsområder, der er afgørende for opgaveløsningen i årerne, der kommer? Så er du muligvis vores kommende leder i Sektion for Service og Køretøjsdrift i Center for Flåde- og Materielstyring.
Dit nye arbejde
Som sektionsleder i Service og Køretøjsdrift, refererer du direkte til centerchefen for Flåde og Materielstyring. Sektionen består af to afsnit, ét afsnit for Service og Værksted, og ét afsnit for Materiellogistik og Lager, der ledes af hver sin afsnitsleder.
Afsnittet for Service og Værksted varetager blandt andet intern opbygning af visse typer køretøjer, kvalitetskontrol på færdigopbyggede køretøjer, samt servicering af diverse systemer, der er monteret på politiets køretøjer. Endvidere har afsnittet ansvar for drift og vognparkpleje af politiets specialkøretøjer.
Afsnittet for Materiellogistik og Lager varetager opgaver som modtagelse, lagerhåndtering og forsendelse af varer til brugerne i politiet, herunder varer til Grønland og Færørene. Endvidere har afsnittets våbenværksted ansvar for eftersyn af politiets våben.
Det er sektionslederens ansvar, i samarbejde med afsnitslederne, at planlægge og gennemføre sektionens opgaver i overensstemmelse med fastlagte planer og processer, herunder et særligt ansvar for sektionens indkøb og økonomi.
Din nye arbejdsplads
Rigspolitiets Center for Flåde- og Materielstyring består af tre sektioner – herunder sektion for Service og Køretøjsdrift. Du bliver en del af centerets velfungerende lederteam på i alt 8 ledere. Teamet er bestående af ledere med forskellige, faglige baggrunde. Fællesnævneren er, at vi vil yde den bedst mulige kvalitet og støtte på tværs af politiet. Det gør vi med et aktivt udgangspunkt i vores værdisæt, som er fundamentet for vores arbejde i centeret: samarbejde, eksekvering, helhedsansvar, sammenhold og troværdighed.
Rigspolitiet har en rammesættende og styrende rolle i forhold til materiel og køretøjsområdet i dansk politi. Denne rolle fordrer, at der på ledelsesniveau er de nødvendige kompetencer til at sikre, at levering af materiel og køretøjer sker i overensstemmelse med fastlagte planer og aftalte processer. Det betyder også, at vi bliver mødt med krav fra både politi og politikere, og det stiller krav til os – og til dig som sektionsleder.
Vores forventninger til dig
Du har en relevant ledelsesmæssig uddannelse og vi ser gerne, at du har ledelseserfaring fra en lignende stilling i en politisk styret organisation. Det er en fordel hvis du har erfaring med ledelse af drifts- og serviceopgaver og ledelse af ledere. Har du erfaring med udvikling af politiudstyr og opbygning af køretøjer vil være en fordel men ikke et krav.
Det er vigtigt, at du er en tilgængelig og imødekommende leder, der har blik for det brede samarbejde, da du skal varetage mange forskellige roller – internt i Rigspolitiet såvel som eksternt. Det er samtidig vigtigt, at du evner at lede, fordele og prioritere de mange der er i sektionen. Endelig er det vigtigt, at du understøtter en god trivsel og et godt arbejdsmiljø i sektionen, da dine dygtige medarbejdere er din vigtigste ressource.
Løn og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk uddannelse bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres som chefkonsulent med personaleledelse.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din nuværende ansættelsesform.
Dit arbejdssted bliver som udgangspunkt i Rigspolitiet, Hambrosgade 21, 1780 København V.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiets har røgfri arbejdstid.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef, Jens Yndgaard tlf. 6197 5694. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Ansøgningsfrist: d. 3. april 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 15.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir