1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København

Energihandel

Sektionsleder til energihandel i HOFOR

Fuldtid

Permanent

Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837081
|
Indrykket for 2 dage siden

Det er HOFORs vision at skabe bæredygtige byer. Fremtidens kollektive og vedvarende energiløsninger skal kunne mere end i dag, og det kræver dyb forståelse af energisystemer og politiske rammer for at komme i mål.

Sektionsleder for Energihandel
Sektionen Energihandel varetager funktionerne handel og driftsoptimering. Ved at handle med el og varme fra Amagerværket samt el fra vind- og solparker sikrer HOFOR optimal afsætning af produktionen. Samtidig sikrer vi en optimal balance mellem el- og varmeproduktionen fra Amagerværket.

Den markedsmæssige håndtering af el- og varmeproduktion skal løbende optimeres og tilpasses den grønne omstilling, som udbygges med nye sol- og vindparker samt med den øgede elektrificering i HOFOR - gennem gradvis etablering af varmepumper og elkedler.

Som sektionsleder for Energihandel bliver din opgave at sikre, at sektionen:

  • Varetager energihandelsområdet med optimal afsætning af HOFORs energiproduktion, som inkluderer både el og varme
  • Understøtter drift af energikilderne, som udgøres af Amagerværket og vores forskellige sol- og vindparker
  • Udvikler energihandelsområdet i takt med forandringerne i markedet og i tæt kontakt med øvrige aktører på både el- og varmesiden
  • Indgår i strategiske samarbejder med såvel elproducerende og elforbrugende funktioner i og omkring HOFOR herunder ved brug af PPA’er
  • Understøtter den fortsatte udvikling af sol- og vindparker i HOFOR ved at afdække den finansielle risiko med elhandelsaftaler

Dygtig leder og erfaring med energihandel
Vi forventer, at du er god til at arbejde med mennesker, og at du vil udvikle energihandel i samarbejde med kolleger og det øvrige HOFOR. Samtidig er det vigtigt at dyrke og fastholde integrationen med de øvrige områder i HOFOR, specielt Amagerværket, Økonomi, Risk Management og udviklingen af nye VE parker.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har viden om energimarkeder, energihandel samt om finansiel risk management og analyseværktøjer (middle- og front-office)
  • Har erfaring som personaleleder eller projektleder fra en større kompleks organisation
  • Kan arbejde med forandring gennem mennesker. Vi lægger vægt på, at du både kan lede dig selv samt lede opad, nedad og på tværs i organisationen
  • Deltager i at udvikle en fælles ledergruppe
  • Har en ligefrem og tillidsfuld tilgang til samarbejde og formår at opbygge gode relationer med samarbejdspartner internt og eksternt
  • Sikrer godt arbejdsmiljø og trivsel. Vi har stort fokus på at sikre en god balance mellem arbejde og privatliv

Desuden vil det være et plus at have branchekendskab og at kunne etablere og vedligeholde relationer til de regulerende myndigheder og samhandelspartnere. 

Vi ser frem til at byde dig velkommen
Som sektionschef for Energihandel vil du stå i spidsen for 2 fagligt dygtige teams og 12 medarbejdere. Medarbejderne fordeler sig på team support & analyse og handelsteamet. Du vil desuden blive en del af forretningsområdet Vind-, Sol og Energihandel med i alt 4 sektionsledere, der rapporterer til områdechefen.

Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 28. februar 2025. Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jacob Wittrock, Områdechef for Vind-, Sol og Energihandel, 34458449. Vi indkalder til 1. samtaler i uge 10 og 2. samtaler i uge. 11.

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. 

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionsleder
København
Sektionsleder
Hovedstaden
Personaleleder
København
Personaleleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Damhusengens Skole

    Engageret souschef med høje ledelsesmæssige ambitioner til Damhusengens Skole

    Fuldtid

    Hirtshalsvej 6B, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Har du høje ledelsesmæssige ambitioner, er du engageret og vil du være med til at stå i spidsen for udviklingen af faglig, social og personlig trivsel? Vi søger en udskolingsleder med souscheffunktion... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Artillerivej 161, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Gearhalsvej 1, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job