Sektionsleder til fritidsområdetFritid søger en ambitiøs og strategisk sektionsleder til Fritid.
Fritidsområdet i Thisted Kommune har i mange år været i en stærk og positiv udvikling. Og udviklingen fortsætter. Vi arbejder lige nu med flere spændende projekter og tiltag. Heraf kan nævnes udvidelsen og fornyelsen af Doverodde Købmandsgård og indfrielsen af visionen for Thy Hallen. To store signaturprojekter i Thisted Kommune, som du vil få en stor rolle i. Derudover har vi en ambitiøs fritidsstrategi på trapperne, hvor du får til opgave at omsætte strategien til praksis i hele Thisted Kommune.
Samtidig med disse udviklingstiltag varetager vi i Fritid en række vigtige driftsopgaver. Dette inkluderer foreningsudvikling i samarbejde med idrætsorganisationer, afholdelse af Thy Awards, fritidsguideordningen, Talent- og Eliteområde og meget mere.
Med stillingen her får du mulighed for at sætte markante aftryk på fritidsområdet i Thisted Kommune.
Din nye afdelingDin kommende afdeling er en del af Sundhed, Kultur og Fritid. Som sektionsleder bliver du en del af et ledelsesteam bestående af to andre sektionsledere, en chef og en direktør. Du vil i stillingen referere til chefen for Sundhed, Kultur og Fritid.
Du bliver personaleleder for fritidsafdelingens 6 medarbejdere, samt for lederne af de to kommunale haller og lederen af Doverodde Købmandsgård. Derudover vil du som sektionsleder for fritidsområdet betjene henholdsvis Folkeoplysningsudvalget og Eliteidrætsrådet. Kendetegnet ved fritidsområdet er ligeledes, at du skal kunne mestre et bredt samarbejde både internt og eksternt, hvorfor du skal være god til at gå i dialog, skabe tillid og danne relationer.
Som sektionsleder for Fritid bliver du del af en afdeling med en stærk kultur, hvor værdier som fleksibilitet, faglighed og fællesskab danner grundlaget for Thisted Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
Du vil få kontor på Rådhuset i Thisted med arbejdsdage på andre af kommunens matrikler.
Ambitiøs og strategisk sektionslederVi forestiller os, at du har en relevant faglig baggrund med erfaring fra en politisk styret organisation og samtidig har et bredt kendskab til fritidsområdet. Derudover forventer vi, at du har erfaring med ledelse, og at du er en inspirerende og tillidsfuld personaleleder. Stillingen kræver også, at du er struktureret i forhold til at sætte retning på både projekter samt i den daglige drift.
Vi sætter pris på, at du:
- Er løsningsorienteret og har en struktureret tilgang til opgaveløsning, da flere opgaver kan være komplekse
- Kan omsætte strategier til praksis i en kontekst med mange aktører og hensyn
- Evner at skabe og vedligeholde samarbejdsrelationer
- Arbejder struktureret og kan prioritere effektivt mellem mange forskellige opgaver
- Har kendskab til processer og procesledelse
Som sektionsleder:
- Sikrer du afdelingens opgaveløsning og sammenhæng til kommunens øvrige politikker og strategier
- Har du det faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar på området
- Sikrer du både drift og kontinuerlig udvikling af fritidsområdet
- Vil du få en stor berøringsflade med mange afdelinger i Thisted Kommune
Fritidsområdet i Thisted Kommune består af ca. 200 godkendte folkeoplysende foreninger, 9 aftenskoler, 13 selvejende haller, to kommunale haller, samt Doverodde Købmandsgård. Det er derfor afgørende, at du har kendskab til og respekt for det folkeoplysende foreningsliv, som en afgørende drivkraft for udvikling, glæde og sammenhæng i vores kommune.
Tiltrædelse1. november 2024 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation samt principperne for Ny Løn.
Forud for en eventuel ansættelse indhentes referencer.
Har vi fanget din nysgerrighedLæs mere om Thisted Kommune på
www.thisted.dk. Her kan du bl.a. finde information om kommunen og dens politiske og administrative organisering samt politikker m.m.
FristAnsøgningsfristen er mandag den 16. september 2024 kl. 12:00.
Vi afholder 1. samtalerunde den 19. september og 2. samtalerunde den 26. september 2024. Mellem de to samtaler vil der blive udarbejdet en Garuda Kompetence Profil til brug for ansættelsesudvalget.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Sundhed, Kultur og Fritid Martin Kondrup Knudsen på telefon 50 87 75 90.
Ansættelsesudvalget består af:- Chef for Sundhed, Kultur og Fritid
- Repræsentant fra Folkeoplysningsudvalget
- Medarbejderrepræsentanter
- Lederrepræsentant
- Institutionsleder