Har du kendskab til patientsikkerhed, og vil du være med til at sætte retningen for pressehåndtering, kommunikation og læring i Styrelsen for Patientsikkerhed? Så er du den sektionsleder, vi har brug for.
Om Læring og Kommunikation
Sektionen Læring og Kommunikation er en del af enheden Læring og Ledelse. Sektionen består af syv medarbejdere, heraf to studenter, og vi varetager pressehåndtering, sociale medier, intern og ekstern kommunikation, kampagneudvikling, samt drift af styrelsens hjemmeside. Læring og Kommunikation udarbejder ligeledes læringsinitiativer og vidensformidling i relation til styrelsens opgaver.
Din hverdag hos os
Du bliver en del af enhedsledelsen i Læring og Ledelse, som vil bestå af dig og en enhedschef. Du refererer til enhedschefen. Du vil varetage den daglige ledelse af sektionen Læring og Kommunikation, og har dermed ansvar for styrelsens pressehåndtering og generelle kommunikation i et tæt samarbejde med de kompetente medarbejdere i sektionen.
Derudover vil du få et tæt koordinerende samarbejde med styrelsens direktion, samt med medarbejdere, sektionsledere og enhedschefer fra andre sektioner og enheder i styrelsen i forhold til at sikre en klar og tydelig retning i styrelsens kommunikationsindsatser internt såvel som eksternt.
Dine primære arbejdsopgaver:
Du vil få personaleansvar for syv medarbejdere heraf to studenter.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og flere års erfaring med kommunikation og pressehåndtering fra en politisk styret organisation og gerne fra centraladministrationen og sundhedsområdet. Vi forventer, at du har stort kendskab til det danske sundhedsvæsen, har politisk indsigt og kender mediernes arbejdsgange.
Som leder i Styrelsen for Patientsikkerhed har du fokus på høj faglighed, kvalitet i opgaveløsningen samt effektive og velkoordinerede processer og arbejdsgange. Du har et organisatorisk mindset og medvirker til at skabe sammenhængskraft på tværs af organisationen. Du prioriterer faglig og personlig udvikling af dine medarbejdere og går selv foran i en samarbejdsorienteret tilgang til opgaveløsningen.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
Vi tilbyder
En travl og varierende arbejdsdag med spændende arbejdsopgaver, hvor du skal lede kompetente medarbejdere, samt rådgive både medarbejdere, chefgruppen og direktionen om kommunikations- og presseindsatser. Vores arbejdsmiljø er uformelt, dynamisk og præget af et stort fagligt engagement og gensidig respekt.
Vi er derudover en arbejdsplads, der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.
Du bliver omfattet af en flekstidsaftale, en gratis kaffe- og frugtordning, gode træningsfaciliteter, og vi har en kantine og en smuk beliggenhed. Der udover har vi en aktiv personaleforening, en kunstforening sammen med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det er muligt at tilmelde sig p-pladsordning.
Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid og tiltrædelse ønskes pr. 1. juni 2025.
Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Ansøgningsfrist er den 28. marts 2025.
Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes efter en undersøgelse hos Politiets Efterretningstjeneste, samt at du kan opretholde godkendelsen under hele ansættelsen.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef for Læring og Ledelse Gertrud Rex Baungaard på tlf. 2282 9037.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. 1. ansættelsessamtale og 2. ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 14.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir