1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

KU - FA - Kbh K

Sektionsleder til Løn på Københavns Universitet

Fuldtid

Permanent

Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2769096
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du en relationelt stærk og tydelig personaleleder med øje for både detaljen og det store overblik? Kan du sætte fælles mål og retning for lønopgaven sammen med 14 dygtige medarbejdere? Og har du lyst til at spille aktivt ind i udviklingen af den samlede løn- og personaleadministration på Københavns Universitet?

Københavns Universitet er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration. Fra marts 2025 vil universitetet have én fælles administration bestående af koncernfunktioner og tre administrationscentre, der i tæt samarbejde med lokale stabe skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling. HR-koncernfunktionen vil fremover være organiseret i to områder; HR Administration og HR Udvikling & Strategi. Stillingen som sektionsleder for Løn er forankret i HR Administration, der ud over Løn også tæller sektionerne Rammer & Processer, Jura samt Systemer & Data.


Opgaver

Lønsektionen består af 12 lønmedarbejdere og 2 studentermedhjælpere, der løser en bred vifte af opgaver, blandt andet vejledning og rådgivning i beregning af løn og anvendelse af lønsystemet, fejlhåndtering, udbetalinger til timelønnede og andre ikke-månedslønnede, ferieafregninger, udbetalinger af feriepenge til ansatte og fratrådte medarbejdere, refusionssøgning, omkontering af løn samt bogføring og afstemning.

Som sektionsleder for Løn skal du kunne balancere krav om effektivitet og høj kvalitet i sagsbehandlingen med en empatisk og relationsskabende ledelsesstil.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • at varetage daglig faglig ledelse og personaleledelse af sektionens medarbejdere
  • at prioritere og fordele opgaver samt håndtere komplekse sager
  • at sikre stabil drift
  • at understøtte et godt og tæt samarbejde med HR-centrene
  • at indgå i tætte samarbejder på tværs af HR Administration, blandt andet om udvikling af universitetets løn- og personaleadministrative drift
  • at samarbejde på tværs af KU samt med eksterne partnere som for eksempel Økonomistyrelsen og andre universiteter i Danmark

Om dig som leder

For at lykkes i rollen er det afgørende, at du er empatisk, relationelt stærk og tydelig i din ledelse, så du både kan understøtte et godt arbejdsmiljø og samtidig kan sætte rammen om sektionens fællles opgave og retning.

Vi lægger vægt på, at du

  • har stærke personaleledelseskompetencer
  • har en relevant faglig profil, som kobler godt på det lønfaglige felt – meget gerne med erfaring fra en statslig kontekst, for eksempel inden for det personaleadministrative felt
  • kan bevæge dig ubesværet i spændet mellem strategisk og operationelt niveau, herunder også understøtte opgaveløsning i detaljen
  • kan understøtte et godt og systematisk samarbejde med HR-centrene om kvalitet i opgaveløsningen og stærke faglige kompetencer på det lønfaglige felt
  • evner og motiveres af at bidrage ind i udvikling af driften på det samlede personaleadministrative område
  • arbejder struktureret og systematisk og har en god forståelse af it-systemer og digital understøttelse af administrative processer
  • har stærke kommunikative evner og kan formidle budskaber til en bred vifte af interessenter.
Det er vigtigt, at du som leder kan være med til at fremme gode samarbejder både internt i sektionen og på tværs af universitetet, og at du får energi af at agere i en kompleks organisation, som kræver både personlig autoritet og en vis smidighed.
Som sektionsleder i Koncern HR bliver du del af et stærkt HR-fagligt miljø, hvor vi prioriterer samarbejde og sparring højt, og du vil blive en del af et hold med dygtige og engagerede ledelseskollegaer og medarbejdere. Du vil komme til at referere til lederen af HR Administration.


Vi tilbyder

Vi tilbyder ansættelse i en fuldtidsstilling som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til ’Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten’ mellem Skatteministeriet og Akademikerne, herunder ’Protokollat om chefkonsulenter med personaleledelse’. Alternativt kan ansættelsen ske i henhold til anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Du vil få gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fleksible arbejdstider, og en arbejdsplads beliggende i hjertet af København med nem adgang til offentlig transport.

Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. februar 2025 eller snarest derefter.


Ansøgningsproces

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en central del af Københavns Universitets arbejde med det lønfaglige felt, så send din ansøgning og CV via vores online ansøgningssystem via KU’s Jobportal. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommende områdechef for HR Administration Christine Nejsum på 51489402 / [email protected].

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Ansøgningsfrist: 4. december 2024

Vi planlægger at afholde to runder samtaler. Ansøgere, der går videre til 2. runde, vil blive bedt om at gennemføre en test inden 2. samtale. Samtaler og testforløb finder sted i uge 50.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionsleder
København
Sektionsleder
Hovedstaden
Personaleleder
København
Personaleleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Programchef til realiseringen af Mary Elizabeths Hospital

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vil du bidrage til at sikre stabil drift af byggesagsområdet i København samt medvirke til kortere sagsbehandlingstider og større kundetilfredshed? Er du en erfaren personaleleder, og har du en god po... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Brydes Allé 40, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vi søger en leder, der brænder for at lede et fritidscenter med høje faglige fritids- og ungdomspædagogiske ambitioner. Fritidscenter Midt (FC Midt) er et velfungerende center med omkring 400 børn og ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vil du være en del af ledelsen og dermed være med til at udvikle på vagtområdet i landets største kommune? Enheden Vagt og Sikring søger to sektionsledere til vagtområdet. Enheden er en del af Københa... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job