Vil du fremme innovation og transformation?
Den ene af vores to sektionsledere i staben har valgt at gå på pension. Derfor søger vi nu en ny kollega til stillingen. Brænder du for at drive forandringer, implementere ny teknologi og sikre effektive arbejdsgange? Har du mod på at lede et stærkt hold af specialister og skabe værdi gennem kundeorienterede og innovative løsninger? Så er det dig, vi søger!
Hvem er vi?
Forsyning & Service er Aarhus Universitetshospitals største afdeling med næsten 1.000 dedikerede medarbejdere – heraf er ca. 40 medarbejdere ansat i staben. Vi er en nøglefunktion i hospitalets daglige drift og arbejder målrettet for at skabe en smidig og effektiv hverdag for både patienter og personale. Vores driftsopgaver omfatter blandt andet rengøring, patienttransport, lejringer, madhåndtering, beredskab i forbindelse med traumer og akutte patienter, logistik- og forsyningstjenester samt affaldshåndtering. Se video hvor vi fortæller om Forsyning & Service her
Som en del af ledelsen i vores stab vil du få mulighed for at præge fremtiden i en organisation, der vægter innovation, digitalisering og bæredygtighed højt, og med fokus på sikker og effektiv drift.
Din rolle
Vi søger en stærk og handlekraftig sektionsleder, der kan:
- drive vores indkøbsfunktion og sikre en robust forsyningskæde.
- identificere og implementere nye teknologiske løsninger både i Forsyning & Service men også i forhold til de opgaver vi løser på hospitalet
- lede, udvikle og motivere specialister i et komplekst og dynamisk miljø
- understøtte at projekter drives effektivt og med fokus implementering i driften
- skabe effektive arbejdsgange og optimere processer
- forene udvikling og drift i en politisk styret organisation.
Hvad bringer du til bordet?
- Solid erfaring med ledelse af specialister og med fokus på et godt arbejdsmiljø.
- Stærke kompetencer inden for indkøb, digitalisering, projekt- og forandringsledelse samt optimering og effektivisering af arbejdsgange.
- Erfaring fra en større driftsorganisation eller politisk ledet organisation med mange interessenter.
- Evnen til at omsætte strategi til konkrete handlinger.
- En relevant lederuddannelse eller anden relevant baggrund.
Hvad tilbyder vi?
- En unik mulighed for at sætte dit præg på Forsyning & Service.
- En afdeling med høje ambitioner, stærkt samarbejde og et uformelt arbejdsmiljø.
- Gode udviklingsmuligheder – både personligt og fagligt.
- En bred kontaktflade og tæt samarbejde med hospitalets afdelinger.
Er du klar til at gøre en forskel?
Kontakt Forsyning & Servicechef Niels Thygesen på 6192 8540 eller sektionsleder Henrik Caspersen på 2913 9383 for at høre mere.
Ansøgningsfristen er den 23. marts 2025. Vi holder samtaler i uge 14, 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.