1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København

Udenrigsministeriet

Sektorrådgiver til den danske ambassade i Etiopien, energi

Fuldtid

Tidsbegrænset

Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2754466
|
Indrykket for 15 dage siden
Sektorrådgiver til den danske ambassade i Etiopien Energi Etiopiens befolkning og økonomi vokser hastigt, hvilket stiller landet over for en række energiudfordringer. Vil du spille en central rolle i energisamarbejdet med fokus på landets fremtidige grønne energiløsninger? Som sektorrådgiver bliver du en nøglefigur i det dansk-etiopiske energisamarbejde. Danmark støtter Etiopien i sin målsætning om, at 96% af den etiopiske befolkning har adgang til elektricitet inden 2030. Det er en ambitiøs målsætning, som du vil bidrage til gennem lokal kapacitetsopbygning inden for følgende områder:

• Langsigtet energiplanlægning
• Integration af vedvarende energi
• Regulering af energisektoren

Områderne løftes i tæt samarbejde med Energistyrelsen og Energinet. Som sektorrådgiver sidder du derfor helt centralt i koordinationen mellem ambassaden, de lokale- og danske energimyndigheder. Gode projektkoordineringsegenskaber og en diplomatisk tilgang, vil derfor være centralt for at løfte rollen.

I det daglige er der en del kontakt direkte med de lokale partnere. Her forventes det at du kan indgå i tekniske drøftelser om udarbejdelse af f.eks. 10-årige energiplaner, drift af elnettet og rammevilkår for vindkraft. Du har en relevant akademisk uddannelse, gerne international erfaring og behersker engelsk på forhandlingsniveau. Kendskab til landets forhold er en fordel, men ikke et krav.

Læs mere i den uddybende jobprofil her.



Ansættelsesvilkår

Som sektorrådgiver er du ansat af Udenrigsministeriet, placeret på Danmarks ambassade i Addis Ababa, Etiopien og indgår i ambassadens personale.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten i staten. Du vil få en basisløn (eks. pension) som specialkonsulent på kr. 553.746 årligt samt funktionstillæg på kr. 32.421 årligt i april 2024-niveau svarende til en årsløn på i alt kr. 686.402 inkl. pension i april 2024-niveau. Der vil derudover være mulighed for evt. tildeling af kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetencer.

Under udsendelsen får du endvidere et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten, som beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles umøbleret tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift: forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt. Gennemførelse af online anti-korruptionskursus og basic security er obligatorisk for den succesfulde kandidat, det samme er en række online compliancekurser fastsat af ambassaden



Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 6. december 2024, kl. 12.00 (dansk tid).

Mercuri Urval deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.



Om os

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.




Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
København
Specialkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Region Hovedstaden

    Region Hovedstaden - Kvalitets- og forbedringsafdelingen

    Specialkonsulent til Kvalitetsafdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri

    Fuldtid

    Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vil du være med til at sikre kvaliteten i behandlingen af vores patienter? Som specialkonsulent bliver du en del af en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du vil få faglig indflydelse på udviklin... Læs mere
    Region Hovedstaden
    Udløber snart

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 2, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Har du lyst til at komme tæt på den politiske budgetproces? Hvor du kan blive en del af forbindelsen mellem politik, administration og faglighed? Så skal du læse med her, for vi søger nye medarbejdere... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job