Møder du dagen med et smil? Motiveres du af at arbejde selvstændigt, og har du lyst til at færdes på en arbejdsplads med søde FGU-elever og dedikerede kollegaer? Sætter du en ære i at levere rengøring på et højt niveau? Så er du måske vores nye rengøringsassistent på FGU Vest i Esbjerg.
FGU Vest søger en rengøringsassistent til vores skole i Esbjerg. FGU danner rammen om det lokale uddannelsestilbud til unge på den forberedende grunduddannelse, og vores dedikerede medarbejdere. FGU Vest er en rummelig, modig og tillidsbasseret skole, hvor vi hver dag arbejder på at skabe et godt skoletilbud til vores elever, så de kan komme videre i anden uddannelse eller job.
Du vil skulle varetage følgende opgaver:
· Planlægning og udførelsen af daglig rengøring af skolens lokaler
· Planlægning og udførelsen af hovedrengøring af skolens lokaler
· Forefaldne arbejdsopgaver, så som lettere køkkenopgaver, oprydning, opvask og lignende
Dine kompetencer
Som vores nye kollega forventer vi, at:
· Du har erfaring med rengøring
· Du er omhyggelig og kan lide at dagene aldrig er ens
· Du er mødestabil
· Du er rummelig og fleksibel
· Du har kendskab til IT
Vi tilbyder
Vi tilbyder en nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på jobbet. Hos os er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi er kendetegnet ved et loyalt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor der er en uhøjtidelig stemning og højt til loftet. Vores pedel og servicepersonale ser frem til at samarbejde med dig.
Arbejdssted
Du vil være tilknyttet FGU Vest i Esbjerg som dit primære arbejdssted, men der kan forekomme arbejdsdage på skolens øvrige adresser.
Om stillingen og tiltrædelse
Stillingen, der er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt, ønskes besat snarest og med tiltrædelse senest den 1. marts 2024. Ansøgningsfristen er senest fredag den 24. januar 2025. vi forventer at gennemføre samtaler tirsdag den 28. januar. Du skal uploade din ansøgning med CV samt bilag på vores hjemmeside. Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Callesen på enten telefon 2627 1207 eller [email protected].
Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning i henhold til gældende overenskomst med 3F. Alle interesserede uanset alder, race, religion og/eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Du kan læse mere om os på www.fguvest.dk.
I august 2019 slog FGU Vest dørene op for de første elever med en helt ny ungdomsuddannelse i Danmark. Eleverne startede på enten Almengrunduddannelsen (AGU), Produktionsgrunduddannelsen (PGU) eller Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). FGU Vest har ca. 350 årselever og 70 ansatte (lærere, vejledere, teknisk- og administrativt personale og ledere).
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir