Trives du i en rolle, hvor menneskelig kontakt og en kombination af administrative og serviceopgaver er en del af hverdagen? Og er du interesseret i at gøre en forskel for de unge mennesker, som vi uddanner?
Så er det her måske din næste mulighed!
Er du vores nye kollega?
Vi leder efter dig, der brænder for at arbejde med administrative opgaver og sætter en ære i at levere høj service til både studerende, kollegaer og gæster. Du er dygtig til at formulere dig professionelt skriftligt og mundtligt – og møder alle med et smil og en imødekommende attitude.
Som person er du kvalitetsbevidst, arbejder selvstændigt og har en struktureret tilgang til dine opgaver. Du er superbruger af Microsoft Office med god systemforståelse, og sætter dig hurtigt ind i nye systemer og opgaver. Samtidig bidrager du aktivt til et positivt samarbejde og et stærkt fællesskab på arbejdspladsen.
Hvis du har erfaring fra uddannelsessektoren, herunder erfaring med studieadministrative systemer og SU-behandling er det et plus, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten til at blive en del af vores team og brænder for opgaven.
Dine opgaver
• SU-sagsbehandling: Sagsbehandle SU og hjælpe vores studerende.
• Service: Servicere vores studerende, kollegaer og eksterne gæster
• Arrangementer: Planlægge interne arrangementer som dimission
• Reception: Varetage vores receptionsfunktion, som du vil dele med en kollega.
Er SIMAC din nye arbejdsplads?
På SIMAC har vi høje ambitioner – både i uddannelsen af fremtidens maritime arbejdskraft og i skabelsen af en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Vi stræber efter at være blandt Danmarks bedste arbejdspladser og tilbyder:
• En inspirerende arbejdskultur med åbenhed, nysgerrighed og samarbejde i centrum.
• Moderne faciliteter ved Svendborg Havn, med en fantastisk udsigt og innovativt miljø.
• Engagerede kollegaer, der hver dag gør en forskel for vores studerende og kursister.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder en alsidig hverdag i vores studieadministration, hvor du vil blive en del af et dedikeret team med fem kollegaer, hvor du vil få tætte sparringspartnere og få stor indflydelse på opgaverne.
Du vil få en central rolle i administrationen af vores studerende, og samtidig bliver du en del af SIMACs samlede administration, der arbejder målrettet på at understøtte og udvikle vores kerneopgave: at undervise og inspirere vores studerende.
Hos os vil du opleve en arbejdsplads, hvor vi vægter fleksibilitet højt – både i forhold til arbejdstid og muligheden for hjemmearbejde. Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor en uformel omgangstone og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Derudover prioriterer vi fællesskabet på tværs af organisationen højt, blandt andet gennem forskellige sociale aktiviteter i løbet af året.
Praktiske oplysninger
• Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO), samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer m.fl. (HK).
• Tiltrædelse: Den 1. april 2025.
• Ansøgningsfrist: Den 14. februar 2025 via vores hjemmeside: simac.dk/job
• Samtaler: Første samtale forventes afholdt den 19. februar 2025 og anden samtale den 24. februar 2025.
• Ved ansættelse på SIMAC vil der blive indhentet referencer.
• Ansættelsen er på fuld tid.
SIMAC ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder af studieadministrationen Rikke Vej på 7221 5528 eller [email protected].
SIMAC udbyder uddannelser på internationalt lederniveau. Vi er specialister på det maritime uddannelsesområde, og vores dimittender er eftertragtede og efterspurgte globalt. Vi udbyder p.t. tre professionsbacheloruddannelser til henholdsvis maskinmester, skibsfører og skibsofficer samt efter-videreuddannelsesaktiviteter.
Vi sætter den studerende i centrum, og nøgleordene i vores værdigrundlag er ansvarlighed, udvikling, faglighed, engagement og godt kollegaskab.
SIMAC har ca. 800 studerende og 95 ansatte.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir