1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - AFP Sengeafsnit 10

Sengeafsnit S10 søger en sygeplejerske, som har lyst til arbejdet med patienter med psykoselidelser!

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2720279
|
Indrykket for 1 dage siden

Brænder du for psykiatri og arbejdet med psykoselidelser?  Så har vi måske stillingen for dig! S10 søger nemlig en motiveret sygeplejerske, som har lyst til at blive en del af vores hold. Vi kan tilbyde dig en stilling i et sengeafsnit, hvor vi har fokus på faglighed, udvikling samt et godt arbejdsmiljø.

Der er tale om en fast stilling med start efter aftale, 37 timer/uge med blandede vagter og weekendvagt hver 2. weekend. Hvis du ønsker et andet timeantal hører vi gerne fra dig alligevel.

I S10 brænder vi for vores patienter og vores specialer, som er psykoselidelser i forskellige former. Vi har 24 sengepladser. Ikke to dage er ens i S10, og arbejdet er både varieret og alsidigt, men fælles for alle dage er, at det gode patientforløb er i fokus. Vi arbejder patientcentreret og har fokus på miljøterapeutiske tiltag samt safe wards for at nedbringe brug af tvang. Vi har særlig funktion for at modtage OPUS-patienter med behov for indlæggelse hvilket betyder at vi har mange patienter som er yngre og nydiagnosticeret med skizotypi og skizofreni.

Vi er en stor personalegruppe bestående af flere forskellige faggrupper. Vi har et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen og hver især bringer vi vores kompetencer ind i patientforløbene

Uanset om du har psykiatrisk erfaring eller ej, vil du få introduktion til specialet og arbejdsgangene i afsnittet samt mentorordning. Du vil blive tilknyttet en mentor, som du følges med den første tid, hvor I vil komme til at følge de samme vagtlag, og efterhånden som du bliver klar til det, vil du komme til at varetage flere selvstændige opgaver. Vi har et onboardingprogram på 1 år som indeholder samtaler med mentor og ledere om din udvikling og trivsel.

Som ny sygeplejerske i afsnittet vil du desuden blive tilkoblet Sygeplejefaglig Vejledning, som er planlagte møder, med andre nyansatte sygeplejersker i AfP og en erfaren sygeplejerske som mødeleder. Møderne afholdes ca. x1 om måneden og løber over 10 gange, hvor man drøfter udfordrende praksisproblemstillinger som man så får sparring på. Formålet med møderne er bl.a. at sikre at man som nyansat udvikler sine kompetencer, styrker sin faglige identitet og kendskabet til praksis i AfP. Et andet formål er at styrke de sociale bekendtskaber i afdelingen som helhed, så man kender nogen i de forskellige enheder.

Vi prioriterer uddannelse og udvikling for vores sygeplejersker (i forhold til den enkeltes interesser) hele vejen igennem ansættelsen.

Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst, men stillingen kan søges ved forventet afsluttet uddannelse indenfor de næste måneder.

Ansøgningsfristen er 15/10 2024. Ansættelsesstart efter aftale. 

For yderligere information er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Una Burchhardt 2381 5958 oversygeplejerske Line Jessing 2057 4291. 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job