1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København

Dansk KFUK i London

Senior Community and Development Officer (køkkenleder), Dansk KFUK, London, Storbrittannien

Fuldtid

Permanent

København

SE PÅ KORT
ID: 2852060
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du lyst til at blive en del af vores stærke fællesskab blandt unge danskere i London? Drømmer du om at arbejde, bo og leve i en by og et land med utallige oplevelser og rig kultur?

Så leder vi lige nu efter en ny kollega til vores køkken pr. 1. maj 2025.

Vi er et dansk Youth Hostel beliggende i en af Londons dejligste bydele, Hampstead, hvorfra du kan nå Londons centrum på ca. 20 minutter.

Vi har plads til 65 beboere i en charmerende patriciervilla, hvor vi tilbyder morgenmad dagligt samt aftensmad fire gange om ugen.

Om dig

Du skal selvfølgelig være skarp til at lave mad og meget gerne have erfaring fra et produktionskøkken. Det kan være, at du har en uddannelse som ernæringsassistent eller cateringleder, men det kan også være at du har fået din viden og erfaring gennem arbejde, frivilligt engagement eller andet.

Vores køkken driver vi i samarbejde med 3-4 frivillige og en fuldtidsansat assistent.
Det er vores forventning, at du kan engagere og motivere særligt vores unge frivillige i dagligdagen samt ved større arrangementer og events. Det kan derfor være, at du har erfaring fra et køkken på fx en efterskole, højskole, produktionsskole eller lignende.

Vi har en ambition om i større grad at involvere husets beboere i vores åbne køkkenaktiviteter. Vi håber du har ideer til, hvordan vi kan indfri denne drøm.

Dine opgaver
  • Ansvar for at lede vores køkken og rengøring, herunder 4-5 medarbejdere/månedsfrivillige.
  • Planlægning af menuer og arbejdsplaner
  • Indkøb og styring af køkkenets økonomi
  • Indgå i køkkenets vagtskema efter behov
  • Være en del af husets daglige ledelse og bidrage til husets udvikling, herunder deltage i staff møder
  • Indgå i planlægning og afvikling af større arrangementer og event, herunder den årlige julebasar, Skt. Hans aften, påskefrokoster mv.
  • Tage medansvar for safeguarding af vores beboere, frivillige og ansatte, som kan henvende sig til dig ved behov for støtte


Dine kompetencer
  • Du har et godt overblik og arbejder systematisk i et køkken. Du kan planlægge og lære fra dig
  • Du er åben og anerkendende i din kommunikation og tilgang til andre
  • Du er myndig og kan sætte dig igennem, når situationen kræver det
  • Du har sans for økonomi og har fokus på, hvordan vi køber ind mest fornuftigt
  • Du har erfaring fra samarbejde med unge, fx fra en forening, projektarbejde eller frivilligt arbejde og forstår at involvere og motivere unge
  • Du har interesse for at arbejde med at undgå madspild
  • Du behersker dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt


Vi tilbyder
  • Løn efter britiske forhold – stillingen er fuldtid – 38 timer/uge
  • Minimum to-årig ansættelse med mulighed for forlængelse
  • Stort værelse med kitchenette og en suite badeværelse til en månedlig husleje af £850
  • Fri kost og tøjvask
  • To ugentlige fridage samt 2.33 feriedage pr. måned
  • Dækning af udgifter til arbejdsvisum, sprogtest samt Health Surcharge (sygeforsikring)
  • En stilling, hvor du har stor mulighed for at nytænke dit arbejdsområde og bidrage til husets udvikling
  • Du bliver en del af et stærkt fællesskab blandt beboere og ansatte


Vi forventer

Vi forventer, at du helhjertet bakker op om vores værdier og er aktiv medarbejder på husets fællesskab.

Derudover forventer vi, at du er en tydelig leder, som aktivt går foran, når både små og store opgaver skal løftes.

Øvrige vilkår

Som følge af Brexit er det en betingelse for at arbejde i Storbritannien, at man har ”Right-to-Work”. Hvis du ikke allerede har ”Right-to-Work” (fx via Pre Settlement status) vil din ansættelse være betinget af, at du får tildelt et arbejdsvisum.
Dansk KFUK i London er godkendt som sponsor, men visum skal du selv søge, når din ansættelse er faldet på plads. Vi hjælper dig selvfølgelig gennem hele processen og afholder alle udgifter.

Sådan søger du

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Connie Yilmaz Jantzen +44 2074352007.

Din ansøgning vedlagt CV og udtalelser sender du som et samlet dokument til [email protected]
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning til os snarest muligt og senest d. 10. marts 2025.

Kort om os

Dansk KFUK i London (K) er et Youth Hostel primært for unge danskere på ophold i London. Vores vigtigste opgave er at støtte unge danskere og være et hjem for dem i storbyen. Det gør vi ved at tilbyde overnatning, rådgive om praktiske forhold og hjælpe ved pludselig opståede kriser og udfordringer. Med vores åbne arrangementer skaber vi rammer for, at man som ung dansker i storbyen kan møde andre unge, danne netværk og knytte venskaber.

Vi er et home-away-from-home i storbyen grundlagt på kristne værdier. Vi har derfor fælles måltider i løbet af ugen og inviterer til morgenmad og morgensang søndag morgen. Vi fejrer de fleste danske traditioner og højtider i løbet af året. Vi
er et hus med et stærkt fællesskab baseret på åbenhed, venlighed og hjælpsomhed.

Læs mere om os på www.kfuk.co.uk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Køkkenleder
København
Køkkenleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ministeriernes Børnehus

    Ministeriernes Børnehus søger en dygtig køkkenmedhjælper til at lave mad til vores skønne vuggestuebørn

    Deltid

    Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Østergade 57, 1100 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Skindergade 34, 1159 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Høkerboderne 16B, 1712 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 30, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job