1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Viborg
UDLØBET

Flyvestation Karup

Senior Duty Officer Assistant (konstabelgrp.) ved National Air Operations Centre i Karup

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2652087
|
Indrykket for 125 dage siden
Vil du være en essentiel del af luftforsvarskæden, og have indblik i Flyvevåbnets daglige og fremtidige operationer? Så har vi lige nu stillingen til dig som Senior Duty Officer Assistant ved National Air Operations Centre.

Om os

National Air Operations Centre er en del af Forsvarskommandoens myndighed og er en integreret del af Flyverkommandoen. Hos National Air Operations Centre, i daglig tale NAOC, lyder opgaven på at indsætte og prioritere de danske flyvende beredskaber, i opgaver der spænder bredt mellem bl.a. støtte til politiet med eftersøgninger og overvågning, til afvisningsoperationer i Østersøen med F-16 afvisningsberedskabet.

Vi er en operativ enhed, der er bemandet 24/7 året rundt, med en hverdag der er hurtigt omskiftelig, både i opgaver og arbejdstempo.

Vi arbejder tæt sammen men den øverste kommando i Flyvevåbnet, foruden at have tæt kommunikation og samarbejde med vores allierede i den nordige del af NATO

Om stillingen

Som Senior Duty Officer Assistent, SDO-A, vil du i tæt, dagligt samarbejde med erfarne kollager, være en del af bemandingen i operationsrummet, hvor overblik over Flyvevåbnets kapaciteter og opgaver er grundstenene for opgaveløsningen.

Du vil derfor i den forbindelse blive oplært i brugen af specialiseret software og procedurer, samtidig med at du opbygger viden omkring Flyvevåbnet og vores luftoperationer.

Du har det daglige primære ansvar for krypto håndteringen i operationsrummet.

I takt med din kompetenceopbygning vil du også få mulighed for at deltage i øvelser både nationalt og internationalt.

I kraft af, at du som operativ i NAOC vil komme til at arbejde i vagtholdsturnus, er der også rig mulighed for et fleksibelt privatliv, med plads til f.eks. sideløbende studier og familieliv.

Som operativ i NAOC vil du komme til at arbejde i vagtholdsturnus, efter du er udlært som SDO-A. Selve ”omskolingen” forventes at tage op til 6 måneder, alt efter hvilken baggrund, du kommer med. Denne tilrettelægges fortrinsvis som daglig tjeneste.

Stillingen er på 37 timer, med vagterne fordelt på henholdsvis 9 timers dagvagt og en 16 timers nattevagt i en fast 7-ugers plan. Der er også planlagt enkelte perioder med almindelig daglig tjeneste. Du må derfor påregne, at der i løbet af året er flere dage fri på hverdage og jævnligt arbejde i weekender og på helligdage.

Hørt i operationsrummet:
”Sikke en dag – vi har da vist haft alle beredskaber aktiveret!”
”Luftbilledet ser da roligt ud? Ja, men det kan hurtigt ændre sig!”
”Hvor var det dejligt det lykkedes os at skaffe den ekstra helikopter til eftersøgningen!”

Om dig

Opgaverne er mange og alsidige, og som SDO-A er du mester i at tænke ud af boksen, og have mange bolde i luften- også når tempoet er højt. Du har drive til selvstændigt at tage ansvar, og du er handlekraftig og nyder at tale med mange forskellige mennesker i løbet af din dag.

Du har gode menneskelige egenskaber, hvor du formår at skabe og bibeholde gode relationer, og et godt samarbejde, lige så vel mellem dine kollegaer som med vores samarbejdspartnere.

Vi ønsker at vores nye kollega har:
- Som minimum har gennemført værnepligten hos enten Flyvevåbnet, Hæren, Søværnet eller Beredskabsstyrelsen.
- Lyst til at arbejde i et arbejdsmiljø med skiftende tempo.
- Gode engelskkundskaber, både på skrift og i tale.
- Lærevillighed, og også er god til at tage ansvar for egen læring.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ansættende chef MJ Kresten (JAK) Høst Jensen på [email protected] eller telefon 72 81 15 96.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 4. august 2024 og samtaler forventes afholdt herefter.
Tiltrædelsesdato efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen består af et National Air Operation Centre, Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Styringsdivisionen, Aviation Safety og en ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Midtjylland
Sergent
Viborg
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Efterretningsanalytikere (sergent) ved NAOC efterretningsafdeling i Flyverkommandoen på Flyvestation Karup

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job