1. Alle Job
  2. Finans og bank
  3. Aalborg
UDLØBET

SB Recruiting ApS

Senior Financial Controller

Fuldtid

Permanent

Strømmen 6, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2625753
|
Indrykket for 153 dage siden

Ønsker du at arbejde i en international børsnoteret virksomhed og samtidig beskæftige dig med digitalisering af finansfunktionen? Er du en erfaren Financial Controller, som nyder at udvikle og vedligeholde et højt fagligt niveau i den finansielle rapportering? 

Som Senior Financial Controller ved RTX vil du få muligheden for at blive en del af et professionelt finansteam, kendetegnet ved et højt ambitionsniveau, en åben og uformel tone samt et godt humør.

Du får muligheden for at sætte dit præg på finansteamets fremtid ved aktivt at bidrage til udvikling og opbygning af processer. Din indsats vil være med til at definere rammerne og skabe et stærkt fundament for teamets arbejde fremadrettet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte beskrivelse og videreudvikling af processer med henblik på at udbygge vores guidelines og politikker samt arbejde målrettet med effektivisering og automatisering.

Du vil på sigt komme til at spille en central rolle i implementeringen af vores nye ERP-system, hvor dine kompetencer og erfaringer vil være med til at sikre en smidig overgang og optimal udnyttelse af systemets muligheder.

De primære ansvarsområder omfatter:

  • Ansvarlig for den månedlige, kvartalsvise og årlige regnskabslukning i RTX Group
  • Udarbejdelse og udvikling af måneds-, kvartals- og årsrapportering inkl. koordinering med både interne og eksterne stakeholders
  • Deltage i forberedelse og betjening af den eksterne revision
  • Deltagelse i diverse ad hoc projekter og opgaver

Du får reference til selskabets Finance Director, Jonas Steenfeldt. Arbejdspladsen er på RTX’s hovedkontor i Nørresundby.

Din profil

Du motiveres af kerneopgaverne inden for Financial Controlling og har styr på detaljerne. Du er struktureret og grundig, og du bruger din faglighed til at sikre høj kvalitet i regnskabet.

Du besidder en stor nysgerrighed på processer og har en naturlig lyst til at udfordre status quo. Du nyder at tage ansvar og finder det interessant at udvikle og optimere processer. Du trives med at identificere områder med potentiale for forbedring og arbejder proaktivt for at implementere nye løsninger, der kan effektivisere arbejdsgange.

Som person trives du i et uformelt miljø med en afvekslende hverdag. Du vil få dine egne selvstændige opgaver og ansvarsområder og vil samtidig bidrage til fællesskabet, hvor vi hjælper hinanden. Du tager stort ejerskab for opgaverne, som du følger til dørs og leverer til tiden. Du er analytisk godt funderet og har evnen til at bevare overblikket over til tider komplekse opgaver og se dem i et større perspektiv. Du besidder en stærk vilje til at lykkes og er en teamplayer, der skaber resultater i samspil med kolleger på alle niveauer.

Vi forestiller os:

  • At du har minimum 5 års erfaring som Financial controller i en større virksomhed eller alternativt som revisor med selvstændigt opgaveansvar fra større virksomheder
  • At du har erfaring og interesse for regnskab samt lyst til at lære om IFRS
  • At du trives med at tage ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og kan sætte dig ind i koncernens regnskab og regnskabsmæssige problemstillinger
  • At du har interesse for at udvikle din faglighed
  • At du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.aud. eller HD (R) eller tilsvarende

Hvad kan vi tilbyde?

Du tilbydes en spændende og varieret stilling med gode udviklingsmuligheder i en international børsnoteret vækstvirksomhed med ambitiøse målsætninger.

Herudover får du:

  • Fleksible arbejdstider inklusive mulighed for hjemmearbejde
  • Betalt internet og mobiltelefon
  • En personaleforening med diverse sociale arrangementer
  • Sundhedsforsikring
  • God frokostordning
  • Pensionsordning

Om RTX

RTX er børsnoteret i mid-cap segmentet på Nasdaq Copenhagen, og har ca. 300 højtkvalificerede medarbejdere med hovedkontor i Danmark og datterselskaber i Hong Kong og USA.

RTX er en global teknologivirksomhed med mere end 25 års erfaring og viden inden for design og udvikling af trådløse kommunikationsprodukter på tværs af en lang række anvendelsesområder. Vores formål er at hjælpe mennesker med at yde deres bedste ved at give vores kunder de bedst mulige trådløse kommunikationsløsninger.

RTX blev grundlagt i 1993 og har opnået software- og hardwarekompetencer, som gør det muligt at styre projekter fra idé til færdige produkter og moduler. Vi er en europæisk virksomhed, der opererer globalt og beskæftiger ca. 300 personer på vores lokationer i Danmark, Hong Kong og USA.

Hos RTX udvikler, innoverer og fremstiller vi løsninger, som giver ubesværet trådløs kommunikation til store virksomheder og mennesker over hele verden. Vi arbejder både med kundefinansierede og internt finansierede udviklingsprojekter, og vores ODM/OEM-produkter og software sælges til verdens førende brands over hele kloden. Udvikling af trådløse produkter og løsninger kan være kompleks. Hos RTX er vi stolte af at lave produkter, der er komplekse indeni og ser enkle ud udenpå.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Financial Controller
Nordjylland
Financial Controller
Aalborg
Økonomi
Nordjylland
Økonomi
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Beritech

    Financial Controller

    Fuldtid

    Svendborgvej 5, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Do you want the opportunity to work with a wide range of finance tasks and expand your finance toolbox? Are you an experienced financial controller or an auditor looking for more responsibility and ne... Læs mere
    Yggdrasil Commodities ApS
    Udløber snart

    Fuldtid

    Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Forretningsorienteret controller med stort drive: sæt et markant aftryk i verdens førende internationale koncern i hestebranchen. Global Equestrian Group med hovedkvarter i Vodskov 15 km nord for Aalb... Læs mere
    Global Equestrian Group ApS

    Fuldtid

    Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job