Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) er sammen med andre myndigheder, i gang med at implementere nye forordninger til sikring af EU’s ydre grænser, og til denne samfundsvigtige opgave samt til sikring af Udlændingesagskæden, søges dygtige full stack udviklere. Lidt om alt det vi tilbyder. Vi udvikler store og små løsninger og arbejder med K8S, Docker, Harbour, men også mere traditionelt Microsoftbaserede løsninger. Udviklingsenheden vil bestå af 8 dedikerede udviklere og arkitekter, som er klar på at få nyt input fra nye dygtige kolleger, og som er klar til at udvide og udvikle vores fælles metoder.
Vi er inddelt i teams med fokus på, henholdsvis data og web/backend. Datateamet arbejder med
klassisk ETL, BI og i det hele taget med fokus på brug af Udlændinge- og Integrationsministeriets (UIM) data. Webteamet bygger og vedligeholder webapplikationer, samt generelle API’er der både understøtter sagsbehandling og slutbrugere.
Arbejdet kommer til at bestå af lige dele vedligehold af eksisterende løsninger og deltagelse i projekter, hvor vi bygger nyt og tænker på fremtiden. Vi har derfor både brug for dig, der kan dit håndværk og ikke er bange for store eksisterende løsninger, og dig, der vil være med til at afprøve og implementere nye teknologier og metoder. Hos os er det ikke ”enten eller”; det er ”både og”. Du kommer til at arbejde i alle dele af udviklingsprocessen, lige fra specifikation til overlevering til drift.
Du kommer til at arbejde i et agilt setup, hvor der vil være fokus på kontinuerligt at levere værdi til brugerne, hellere i flere små leverancer end få store. Det er derfor vigtigt, at du kan gennemskue forretningsbehov og nedbryde dem til små hurtige leverancer, der hurtigt og automatisk kan testes og deployes. Flere af leverancerne vil dog sikkert være ind i et mere klassisk projektparadigme.
Dine kommende hovedopgaver - tage lead på udviklingsopgaverne, således dine kolleger bliver teknisk sparret
- implementere automatisk test og deployment (CI) indenfor UIM’s rammer for change management
- samarbejde med interne og eksterne specialister om konkrete løsninger til forretningen
- i et devops setup tage ansvaret for generelle API’er med anvendelse af K8S, Docker og Harbour
- løbende vedligeholde vores allerede idriftsatte løsninger
- bidrage til at sikre, at vi hele tiden gør, hvad vi kan, for at fremtidssikre vores løsninger
- bidrage til sikring af højt cybersikkerheds niveau
-
Om dig Vi forstiller os, at du har:
- drive og lyst til at udvikle dig selv og os
- finder stor glæde ved udviklings- og designopgaven
- en relevant IT uddannelse eller kan dokumentere flere års relevant arbejdserfaring
- dokumenteret erfaring med Microsoft baserede løsninger
- kan designe, udvikle og teste på en struktureret måde
- du har lyst til at sparre og vidensdele
Derudover vil det være en klar fordel, hvis du også har kendskab til følgende:
- Linux og Kubernetes teknologierne
- CI/CD pipeline for at bygge og deployering løsninger
- C# og .net Core
- MSSQL, SSIS, Stored procedure og batch jobs
- DevOps, Git og Visual Studio
- erfaring med at arbejde med store datasæt
- kendskab til Containerbaseret udvikling
- kendskab til statisk kodeanalyse med fx SonarQube
- best Practice inden for software udvikling
- erfaring med agile udviklingsprocesser
Hvis du har kompetencer inden for andet end programmering, er det absolut et plus. Vi sætter pris på kolleger, der kan deltage i flere forskellige roller. Måske er du interesseret i test, UX, visualiseringer eller noget helt fjerde.
Din kommende arbejdsplads Du bliver en del af Koncern It, som organisatorisk er en del af Udlændingestyrelsen. I Koncern It er vi ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere, som har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Vi er organiseret i 4 enheder: Projekt- og Udviklingsenheden, Systemforvaltning for ESDH-systemer mv., Systemforvaltning for øvrige systemer og Drifts- og Supportenheden.
Du vil blive en del af projekt- og udviklingsenheden, hvor du vil få mulighed for at blive kollega med 17 dedikerede, hjælpsomme og professionelle kolleger samt en glad chef.
Vi er placeret centralt i København, tæt ved Kongens Nytorv.
Du sidder tæt på dine kollegaer, delvist i et storrumskontor, hvor der foregår løbende sparring omkring arbejdsopgaverne på en dynamisk og energisk måde.
Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt, med fleksible arbejdstider og løn i forhold til dine kvalifikationer. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Derudover vil du blive tilbudt eventuel relevant efteruddannelse og certificeringer.
Er du nysgerrig? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Jeppe Tikjøb på tlf. 61 98 33 85 Projekt- og udviklingschef Birgitte Rufford Probst på tlf. 29 35 40 71 eller e-mail
[email protected].
Søg jobbet Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest
29. januar 2025. Vi forventer at holde 1. og 2. samtaler i uge 6.
Der vil være en case, der skal løses ifm. 2. samtale
Løn- og ansættelsesvilkår Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen Adelgade 11-13, 1304 København K.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.