1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Kalundborg

ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Senior Konstruktionsingeniør til vores kontor i Kalundborg

Fuldtid

Permanent

Stejlhøj 17, 4400 Kalundborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758435
|
Indrykket for 14 dage siden

Har du evner og lyst til at arbejde med projekterings- og projektledelse, og har du solid og bred erfaring inden for bærende konstruktioner på land, over og under jorden? Ønsker du at bringe dine kommunikative evner og store overblik i spil i en virksomhed, hvor vi arbejder på tværs som én helhed?  

Så søger vi dig og dine kompetencer på vores kontor i Kalundborg, der især er beskæftiget med byggeri til industrien på Vestsjælland. 

 

Fagligt fællesskab og forskelligartede opgaver 

Din hverdag hos ISC vil være karakteriseret af et tillidsbaseret miljø med et stærkt fagligt fællesskab, som er værdier, vi aktivt arbejder for at værne om. Du vil opleve at få en stor berøringsflade i organisationen, da vi har et tæt tværfagligt samarbejde med vores geografisk spredte afdelinger på otte kontorer i Danmark.   

Du kommer til at indgå som en del af teamet i Kalundborg, der består af 10 kollegaer. Vi har forskellige faglige baggrunde og erfaringsniveau, og det ser vi som en klar styrke, da det øger kreativiteten og skaber bedre løsninger af projekter.  

Som Senior Konstruktionsingeniør på vores kontor i Kalundborg vil du opleve, at projekterne spænder bredt indenfor byggeri og industri, både i type og størrelse, og du vil sjældent beskæftige dig med samme type opgave mere end én gang. Her vil du være med i alle projektets faser, fra tilbudsfasen til udførelse. Arbejdet sker i tæt samarbejde med kollegaer, og med eksterne samarbejdspartnere. Vi værdsætter derfor et miljø, hvor vi kan sparre med hinanden på kontoret. 

Vi leder nu efter dig, der kan være med til at løfte afdelingen fagligt og kommercielt.   

 

Dine arbejdsopgaver 

Som vores nye Senior Konstruktionsingeniør vil du især beskæftige dig med bærende konstruktioner på projekter på land, over og under jorden, herunder fundering og geoteknik. Arbejdsopgaverne spænder bredt og omfatter byggeprojekter inden for både industrien, kommunale byggerier og samarbejde med totalentreprenører samt andre relevante aktører. 

  • Projekt- og projekteringsledelse. 
  • Ansvar for beregninger, tegninger og fagbeskrivelser af et pågældende projekt samt sikre fremdriften af projektet.  
  • Tværfaglig koordinering, der indebærer samarbejde med andre interne fagområder som HVAC, kloak, el med flere.  
  • Støtte og vejledning til yngre medarbejdere.  

 

Dine kvalifikationer

For at blive en succes i jobbet som Senior Konstruktionsingeniør, er det væsentligt at du har erfaring med at drive projekter selvstændigt og forstår værdien i at bidrage til konstruktiv feedback og god kommunikation både internt og eksternt. Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og værdsætter at arbejde tæt sammen som et team, hvor vi skaber de gode resultater gennem vidensdeling og en proaktiv tilgang til projekter. 

Du sætter en ære i at levere fagligt stærke og gennemtænkte løsninger med øje for detaljen og du formår at have et godt overblik over opgaver og deadlines. Vi ser derudover gerne, at du trives med at række ud til potentielle nye samarbejdspartnere og kunder. 

Vi forventer vi, at: 

  • Du er uddannet konstruktionsingeniør med minimum 8 års erfaring. 
  • Du har solid erfaring med projektering og kan proaktivt drive projekter selvstændigt. 
  • Du har flere års erfaring fra rådgiverbranchen.  
  • Du har erfaring med udarbejdelse af statisk dokumentation. 
  • Du er god til beregninger og udarbejdelse af beregningsrapporter. 

Desuden kommer du højt på ansøgningslisten, hvis: 

  • Du har mere end 15 års erfaring. 
  • Du har erfaring med Robot, Revit eller lignende. 
  • Du har erfaring med at have kundekontakt og trives med det. 

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere og har du derfor evner og kvalifikationer, som ikke er beskrevet i stillingsopslaget, er vi altid åbne overfor at tænke det ind i en stilling, hvis det kan skabe værdi i teamet og i arbejdet med projekter. For den rette person vil derfor også være tale om stor grad af selvstændighed og ansvar i stillingen. 

 

Fagligt stærk arbejdsplads med højt til loftet  

Hos ISC får du en fantastisk mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt at videreudvikle dine kompetencer. Vi gør en dyd ud af at passe godt på vores medarbejdere, så alle har de bedste forudsætninger for at udvikle deres faglige kunnen. Derfor står alle vores dygtige og erfarne ingeniører klar til både at lære fra sig og lade sig inspirere af netop dine ideer og input.

Derudover kan du se frem til:

  • En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • Mulighed for at prøve kræfter indenfor andre fagområder
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke
  • Flekstidsordning
  • Firmapensionsordning
  • Løn efter kvalifikationer.
 
Kend os på bygbare og gennemtænkte projekter  

ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor vi er drevet af viden og rådgivning, der udfordrer og holder stik. Af en hverdag, hvor spørgsmål gør os klogere i et stærkt fagligt fællesskab.   

Vi værdsætter en hverdag hvor vi hjælper hinanden, tonen er uformelt og fagligheden er høj. Vores organisationsstruktur er flad, og det vil du mærke, når du mødes ligeværdigt.  

Med medarbejdere i afdelinger over hele landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi arbejder dagligt på at rådgive vores kunder ved at levere bygbare og gennemtænkte projekter, som skaber tillid og tryghed. Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur.   

Du vil således blive en del af en veletableret organisation med holdånd i hverdagen og en professionel indstilling.  

 

Lyder det som en stilling for dig?

Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker når vi har fundet den rette kandidat.  

Vi ser frem til at læse din ansøgning. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konstruktionsingeniør
Sjælland
Konstruktionsingeniør
Kalundborg
Ingeniør og naturvidenskab
Sjælland
Ingeniør og naturvidenskab
Kalundborg

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Engineering/Operations Responsible for Process Analytical Technology

    Fuldtid

    Stejlhøj 30B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 3 dage siden

    Motiveres du af at arbejde med de nyeste teknikker inden for renovering af kloakker, og er du samtidig teknisk interesseret, så har du muligheden for at blive en del af et team i et professionelt milj... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Stejlhøj 30B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Stejlhøj 30B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job