1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Fredericia

Koncernenheder

Senior Manager for Jura og Governance

Fuldtid

Permanent

Fredericia

SE PÅ KORT
ID: 2867134
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du lede en afdeling af dybt engagerede, specialiserede og meget kompetente medarbejdere?

I denne rolle bidrager du sammen med dit team til at sikre Energinets centrale samfunds-
mæssige rolle og ambitioner om at finde på nye løsninger, der accelererer den grønne omstilling i Danmark.

”Det er spændende, fordi du ledelsesmæssigt både får personaleledelse af fagligt dygtige eksperter og en faglig bredde i opgaveporteføljen med både diversitet og kompleksitet. Først
for ligger en opgave med at videreføre et nyt fagligt team indenfor det miljøjuridiske – det er afgørende for Energinets vision om at levere grøn energi for en bedre verden og strategien
om energi til tiden i den grønne omstilling, vi arbejder for hver dag,”
fortæller Director for Koncernjura, Sofie Faarup Britze.

Velkommen til Jura og Governance

Som leder for Jura og Governance på kontoret i Erritsø står du i spidsen for en afdeling bestående af 8-10 gode kolleger, der hver dag håndterer de regulatoriske rammer og tvær-
gående juridiske spørgsmål i Energinet. Det er os, der sørger for, at vi opererer inden for de juridiske rammer. Det gør vi både for vores selskaber, ved vores store kommercielle aftaler
samt vores samarbejde med producenter og andre netvirksomheder.

Sparring og videndeling er vigtigt for teamet, der består af både meget erfarne specialister og unge profiler. Tilsammen har vi en bred og dybdegående viden om national og international lovgivning.

”Det, som kendetegner afdelingen, er et højt fagligt niveau, medarbejdere med et forretnings-
mindset, der bistår Energinet bredt med at håndtere nye udfordringer og finde løsninger – på både strategisk niveau og på konkrete projekter foruden helt nye problemstillinger, hvorfor det aldrig er kedeligt,”
fortæller Sofie.

Du sørger for rammerne og sætter retningen for dit team

Som afdelingsleder sørger du for, at Energinet har eller får hjemmel til at gøre det, vi gør
– og du er med til at sikre det nødvendige råderum til nye løsninger, som støtter den grønne omstilling.

Herudover sørger du for, at vi indgår de rette samarbejdsaftaler med vores nabo-TSO’er og samarbejdspartnere i branchen. Ligesom du sikrer, at vi har de rette kommercielle aftaler til at levere på Energinets opgaver og strategiske ambitioner. Det betyder blandt andet, at du arbejder tæt sammen med myndighederne samt en bred vifte af både interne og eksterne interessenter.

Som afdelingsleder sørger du også for at sikre dit teams udvikling og trivsel, og du sparrer med dem om deres opgaver på daglig basis. Da vi opererer inden for europæisk udviklet energi-
lovgivning og nationale sektorudviklede regler, er viden på vores område ikke noget, man kan studere sig til. Derfor vil en af dine vigtige opgaver være at få nye kolleger klædt godt på til opgaverne.

Derudover kan du se frem til en hverdag, hvor du bl.a.:

  • drøfter problemstillinger, forretnings-setup, håndtering af store projekter m.m.
  • understøtter koncernledelsen og omsætter koncernledelsens strategiske beslutninger og risiko-appetit til operationelle juridiske løsninger  
  • samarbejder med myndigheder for at sikre, at reguleringen tager hensyn til Energinets behov
  • sætter retning for og udvikler afdelingens medarbejdere både konkret og generelt, så de har solide kompetencer og ballast til juridisk rådgivning og rammesætning hele vejen rundt i Energinets forretning  
  • samarbejder og sparrer om håndtering af hverdagens opgaver sammen med dine 2 øvrige lederkolleger i koncernjura

Erfaren leder med sans for tværgående samarbejde i en stor koncern

Som leder er du kendt for din evne til at opbygge tætte og ærlige forbindelser med dit team. Samtidig ved du, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø, hvor der er en proaktiv tilgang til at finde løsninger. Som person får du energi af at udforske og finde gode løsninger sammen med andre. Du er målrettet, lyttende, uformel og ligefrem og har overskud til at se humoristisk på tingene, når der er brug for det.  

Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os, at du har erfaring fra en privat eller offentlig virksomhed. Har du erfaring fra forsyningssektoren, er det en fordel, men det kan også være fra en anden form for reguleret branche, fx pharma, finans eller noget helt tredje.

Det er vigtigt, at du går forrest i at få omsat jura til forretningsorienterede løsninger og sikrer den bedst mulige understøttelse af alle forretningsområder i Energinet som koncern.

Vi forventer også, at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som jurist eller advokat
  • har solid erfaring med ledelse
  • kan navigere i en politisk styret organisation
  • er en stærk kommunikator, både i tale og på skrift

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at bidrage sammen med os? 

Så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 20. marts 2025.
Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. 

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Director, Sofie Faarup Britze på tlf. +45 5362 4310.
 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Manager
Syddanmark
Manager
Fredericia
Leder
Syddanmark
Leder
Fredericia

Andre job der minder om dette

    EASYWAGON A/S

    Værkfører med hands on på værksted

    Fuldtid

    Nordensvej 1, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Strevelinsvej 28, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Prins Georgs Kvarter 3, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Prins Georgs Kvarter 3, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job