1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Skanderborg

DLA Agro a.m.b.a.

Senior Manager til internationalt, strategisk indkøb af gødning og planteværnsprodukter, mv.

Fuldtid

Permanent

Kornmarken 1, 8464 Galten, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2652296
|
Indrykket for 9 dage siden

Er du en erfaren og meget dygtig indkøber, der kan begå dig overfor såvel store multinationale leverandører og vores mange medlemsvirksomheder i landene rundt om Østersøen, så læs endelig videre om vores helt unikke jobmulighed.

I DLA Agro, som er en del af Danish Agro koncernen, søger vi en ny kollega til at lede indkøb af gødning og planteværn for flere mia. kr. pr. år. Stillingen er et led i et generationsskifte, og den nuværende chef vil hjælpe dig godt i gang i jobbet.

DLA Agro er et indkøbsselskab, som udelukkende sælger engros til grovvareselskaber inden for landbruget, med hvilke der er en hyppig og tæt dialog til de lokale disponenter i ind- og udland. Der vil i dagligdagen også være et tæt samarbejde med vores planteavlsspecialister i koncernen. 

Som Senior Manager vil du spille en central og altafgørende rolle i indkøb og resultatskabelse på dette strategisk vigtige indkøbsområde. Du bliver en del af selskabets ledergruppe. Referencen vil være til direktøren for DLA Agro.

Dine primære arbejdsområder:

  • Indkøb: Du vil arbejde med indkøb af gødning og planteværn på tværs af landegrænser. I din rolle identificerer du nye muligheder og maksimerer indkøbsindsatsen. Du videreudvikler og optimerer indkøbsprocesser og -kontrakter og etablerer stærke partnerskaber med nøgleleverandører for at sikre en stærk og omkostningseffektiv forsyningskæde.
  • Forhandlinger med leverandører: Ansvarlig for internationale forhandlinger med leverandører for at sikre konkurrencedygtige priser, kvalitet og øvrige leveringsforhold.
  • Budgetplanlægning og opfølgning: Du udarbejder og følger op på budgetter, kontrakter og prissætning.
  • Udvikling af sortiment: I samarbejde med plantefaglige specialister arbejder du på at udvikle sortiment og produktområder.
  • Overholdelse af lovgivning: Du sikrer, at vi overholder alle lovgivningskrav og samarbejder med relevante myndigheder. 

Ansvarsbevidst og struktureret holdspiller
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra strategiske indkøbsroller kombineret med en relevant uddannelse eventuelt i form af en videregående uddannelse indenfor indkøb/supply chain management. Har du erfaring med gødning og/eller planteværnsprodukter samt agronomi generelt, vil det selvfølgelig være et stort plus. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere på alle niveauer eksternt og internt, herunder internationalt.
  • Ansvarsbevidst og struktureret.
  • Vant til at arbejde med IT-systemer.

Som person er du positiv og har et godt humør. Du er samarbejdsorienteret og har vist, at du er en dygtig indkøber. Du er ansvarsbevidst og er i stand til at arbejde helt selvstændigt. Hos os er ordentlighed en vigtig værdi og derfor noget, der skal kendetegne vores nye kollega”.

Vi tilbyder 
Hos os bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse. Vi tilbyder blandt andet fleksibel arbejdstid, mulighed for efteruddannelse og ikke mindst et godt kollegaskab. 

Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse efter aftale.

Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – at søge stillingen.

Vi håber at høre fra dig!

En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.

DLA Agro er en del af Danish Agro koncernen, hvor vi er mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at producere fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Manager
Skanderborg
Manager
Midtjylland
Indkøber
Skanderborg
Indkøber
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Rema 1000 Danmark A/S

    REMA 1000

    Souschef

    Fuldtid

    Skovlundvej 5, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Galten, Skovby I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – ... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Isagervej 40, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Region Midtjylland

    Indrykket for 25 dage siden

    Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at: være med til at lede en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold få en tæt relation til dine... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job