Din Mjølner-hverdag
Som .Net udvikler bliver du en del af Mjølners afdeling i København, som i dag består af ca. 15 kompetente kollegaer med forskellige fagligheder inden for softwareudvikling. På kontoret har du frie rammer i hyggelige og hjemlige omgivelser, hvor trivsel og godt kollegaskab er nøgleord.
Konkret indgår du enten i et internt team på et projekt i huset, eller på et projekt hos én af vores spændende kunder – ofte har du derfor kundekontakt på næsten daglig basis. Projekterne har en typisk varighed af 3-12 måneder, og du har således rig mulighed for løbende variation både opgave- og kundemæssigt. I Mjølner vægter vi højt at videreudvikle vores fagligheder, hvorfor vi har afsat tid til udvikling i Guilds på ugentlig basis på tværs af hele Mjølner.
Uanset om du har din daglige gang hos Mjølner eller ude hos kunden, så har du en stærk tilknytning til dit kollegiale bagland, der er klar til at hjælpe, hvad end det er teknisk sparring eller andet du har brug for. Mjølner-ånden er vigtig for os, og derfor mødes alle kollegaer hver fredag til fælles morgenmad fysisk på de forskellige lokationer og samles på Teams.
Dine personlige kompetencer
Vi forestiller os, at du har en vidergående uddannelse som datalog eller softwareingeniør, men det kan også være, du har opbygget dine kompetencer på anden vis. Du skal have solid erfaring med moderne .Net udvikling, gerne minimum 7-8 år, så du er i stand til selvstændigt at varetage udviklingsopgaver.
Derudover er ting som Microservices, Integration Testing, Azure, EntityFramework eller andre ORM såsom Dapper og Marten formentlig noget du er bekendt med.
Personligt har du lyst til at udvikle din faglighed i tæt samarbejde med dine kollegaer, ligesom du er nysgerrigt indstillet og interesseret i at gå i dialog med interne og eksterne stakeholders – teknisk og forretningsmæssigt, for på den måde at bidrage med din viden og erfaring.
Hvad kan Mjølner tilbyde dig?
Du bliver en del af alle tiders hyggelige kontor i København og tilrettelægger selv din hverdag, da vi tror på tillid frem for kontrol. Vi rummer det hele menneske, hvilket for os betyder, at vi har respekt for familie og fritid. Vi prioriterer hinanden og vores sociale fællesskab højt og elsker at have det sjovt sammen både i og udenfor arbejdstid.
Læs mere om Mjølners kultur og hverdag i vores kulturprofil.
Interesseret?
Send din ansøgning ved at klikke på Ansøg-knappen til højre på denne side. Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Senior Recruitment Partner, Louise Houlberg på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig og forventer at behandle indkomne ansøgninger i løbet af uge 32 og 33.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir