1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
Nyt job

Rigsadvokaten

Senioranklager eller special-/chefkonsulent til Rigsadvokaten

Fuldtid

Permanent

Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2819076
|
Indrykket i dag
Vil du være med til at udvikle det strategiske arbejde med faglig viden til alle anklagere og sætte lys på kvaliteten i straffesagerne? Så skal du søge stillingen i Enheden for Tilsyn, Viden og Implementering.

Rigsadvokaten søger en senioranklager eller special-/chefkonsulent (jurist) til Enheden for Tilsyn, Viden og Implementering i Retsafdelingen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.


Om stillingen
Fælles for vores opgaver i enheden er, at vi gennem arbejdet med vores fagområder er med til at understøtte og udvikle kvaliteten i straffesagsbehandlingen i anklagemyndigheden. Vi arbejder med tilsyns- og vidensområdet samt med implementering i anklagemyndigheden i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af Rigsadvokatens afdelinger, hos statsadvokaterne og i politikredsene.

Vi lægger vægt på samarbejde og bred forankring af opgaverne, og du vil derfor som vores nye medarbejder få opgaver inden for alle enhedens områder.

Du vil på tilsynsområdet blandt andet skulle bidrage til at udpege tilsynsområder i anklagemyndigheden, tilrettelægge tilsynsindsatser og deltage i tilsynsbesøg og -møder. På vidensområdet vil du skulle være med til at udvikle arbejdet med at sikre, at vores kollegaer i hele anklagemyndigheden har den bedst mulige adgang til anklagerfaglig viden, og at vigtig viden deles på tværs. Dine opgaver kommer blandt andet til at omfatte undervisning, kvalitetsprojekter samt udviklingsopgaver med fokus på it-løsninger

En vigtig del af opgaven er, at du bidrager med din erfaring og dine idéer til konkret at udvikle anklagemyndigheden inden for ovenstående fagområder. Du skal have mod på at være med til at drive den faglige udvikling for at sikre kvalitet i anklagemyndighedens straffesagsbehandling.


Dig
Du er uddannet jurist (cand.jur.). Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse og turnusforløb. Hvis du via anden relevant joberfaring har fået tilsvarende kompetencer til selvstændigt at kunne varetage stillingen, er du også meget velkommen til at søge stillingen. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra en politikreds, statsadvokat, politiet eller Justitsministeriet.

Derudover forestiller vi os, at du:
• er initiativrig, opsøgende og grundig i opgaveløsningen
• har stærke formidlingsevner – både mundligt og skriftligt
• kan omsætte din faglighed til operative retningslinjer, praktisk implementerbare løsninger og lettilgængelig kommunikation
• trives i tværfagligt samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø
• har erfaring med eller lyst til at undervise
• har interesse for at arbejde med analyse og med it-løsninger

Os
Vi tilbyder dig et udviklende job på en fleksibel arbejdsplads. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og i hverdagen vil du let kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og dedikerede kollegaer. Vi tilbyder en spændende og dynamisk opgaveportefølje, hvor du vil få styrket dine kompetencer. Vi lægger samtidig vægt på nytænkning og udviklingsfokus, så vi sammen kan sikre en fortsat løbende udvikling af anklagemyndigheden. Derudover er det vigtigt for os, at du også udvikler dig personligt i din tid hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du er senioranklager og nyligt har afsluttet turnus, bliver du som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Eventuelle andre tillæg forhandles via tillidsrepræsentanten.

Hvis du er senioranklager eller specialkonsulent med mere erfaring, bliver du lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplaceringen i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt. For kandidater med et højt erfarings- og kompetenceniveau vil lønindplaceringen kunne ske i basislønintervallet for chefkonsulenter.

Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for området. Hvis du ikke er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil stillingens ansættelsesområde være den centrale anklagemyndighed.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Dit arbejdssted bliver Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.


Søger du?
Har du lyst til at blive en del af Rigsadvokaten, så send din ansøgning via linket. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer.

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte vicestatsadvokat Lise Fink (Enheden for Tilsyn, Viden og Implementering) på tlf. 30 31 61 42.

Ansøgningsfristen er den 29. januar 2025, og vi forventer at afholde samtaler løbende.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Anklager
København
Anklager
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteministeriet

    Jurist med interesse for forhandling til internationalt kontor i Skatteministeriet

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men... Læs mere
    Clever A/S

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job