1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Seniorforsker med fokus på omsorg, brugerinvolvering, rehabilitering og palliation

Deltid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2812434
|
Indrykket for 110 dage siden
Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) er en fælles forskningsenhed for universitetshospitalerne i Region Hovedstaden forankret på Rigshospitalet. UCSF har til formål, gennem forskningsvirksomhed: 1), at udvikle og realisere patientnær klinisk interventionsforskning i et tværfagligt og tværvidenskabeligt samarbejde 2) at fremme forskningsfaglige kompetencer gennem forskningsvejledning og undervisning for professionsbachelorer; f.eks. sygeplejersker og fysioterapeuter 3) at fremme anvendelse af forskning ved at understøtte implementering af evidensbaseret viden i klinisk praksis og 4) at gennemføre patientbehandling, som relaterer sig til forskningsaktiviteter i UCSF.

UCSF har pt. 20 ansatte, seniorforskere, postdocs, ph.d.- studerende, bibliotekar og sekretær samt sygeplejersker og fysioterapeuter. UCSF udbyder kurser på præ- og postgraduat niveau inden for bl.a. sundhedsfremme, interventionsforskning og forskningsmetodologi. Større tværsektorielle klinisk orienterede forskningsprogrammer med ekstern finansiering står centralt i centrets virksomhed.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer

Ved UCSF er en fast seniorforsker stilling, 30 t./uge ledig til besættelse 1. april 2025. Seniorforskeren skal bidrage til løsning af UCSFs opgaver, særligt ved forskning på følgende prioriterede områder: Omsorg, brugerinvolvering, palliation og rehabilitering og gerne med fokus på både livets begyndelse og afslutning.

Temaerne er en del af UCSFs aktuelle forskningsstrategi og der søges en erfaren og innovativ forsker med relevant humanistisk eller samfundsvidenskabelig videreuddannelse, erhvervet ph.d.-grad og en solid og gerne bred forskningsprofil indenfor mindst to og gerne flere af de nævnte områder.

Ansøger skal kunne forene teori- og metodeudvikling i praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, samt fremvise dokumentation for betydelig publicering i internationale videnskabelige tidsskrifter, lærebøger m.v. på flere af de nævnte områder. Det er ønskeligt med kompetencer indenfor både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder og erfaring fra kliniske tværfaglige og tværvidenskabelige miljøer er en forudsætning.

Ansøger skal desuden kunne dokumentere erfaring med indhentning af ekstern forskningsfinansiering. Ansøger skal også have erfaring med vejledning og undervisning til og med ph.d. niveau, men herudover lægges der vægt på erfaring med samarbejde, undervisning og vejledning ift. klinisk sundhedsfagligt personale. En universitær tilknytning på professor- eller lektorniveau er ønskelig enten aktuelt eller fremadrettet. Desuden lægges vægt på fleksibilitet, samarbejdsevne og engagement i et godt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdssted

UCSF, Ryesgade, 2200 Kbh, N. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor, forskningsleder Kristian Larsen, telefon 20117718 mail: [email protected].

Ansøgning

Ansøgningen skal være vedlagt CV med en nummereret publikationsliste, samt angivelse af de (max 10) arbejder, der ønskes inddraget i bedømmelsen af videnskabelige, uddannelses- og undervisningsmæssige kvalifikationer. Ansøgningen skal vedlægges skitse til treårig forskningsplan som beskriver to til fire af ansøgerens forskningsinitiativer og forskningsinteresser med relation til opslag. Der nedsættes et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bestående af en intern og to eksterne bedømmere.

Ansøgning og CV vedlagt eksamenspapirer fremsendes senest 1. februar 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forsker
København
Forsker
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    All Gravy

    Junior User Researcher (part-time)

    Deltid

    Jernbanegade 4, 1608 København V, Danmark

    Indrykket for 49 dage siden

    Fuldtid

    Kronprinsessegade 46E, 1306 København K, Danmark

    Indrykket for 40 dage siden

    Deltid

    København

    Indrykket for 41 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job