1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Seniorforsker med stærk kvantitativ profil og viden om udsatte børn og unges livsforløb til socialområdet i VIVE

Fuldtid

Permanent

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2756161
|
Indrykket for 12 dage siden
Vil du arbejde med strategisk vigtige projekter indenfor udsatte børn og unge i et livsforløbsperspektiv? Har du dokumenteret stærke kvantitative metodekompetencer og mange års erfaring med at arbejde både med register- og spørgeskemadata, og brænder du for forskning af høj kvalitet? Så er du måske vores nye seniorforsker til VIVE Social.

Hvem søger vi?

Vi søger en seniorforsker med meget stærke og veldokumenterede kvantitative forskningskompetencer indenfor udsatte børn og unge med fokus på deres livsforløb. Kendetegnende for dig er, at du brænder for at udvikle forskningsbaseret viden af høj kvalitet inden for socialområdet med særligt fokus på udsatte børn og unge fx børn og unge anbragt uden for hjemmet, børn og unge som pårørende til udsatte grupper og kriminalitetstruede børn. Endvidere har du mangeårig solid erfaring med at arbejde med registerdata og spørgeskemadata indsamlet blandt nogle af samfundets allermest udsatte børnegrupper.

Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med at udarbejde og gennemføre kvantitative forskningsdesigns ved evalueringer af konkrete indsatser såvel som beskrivende livsforløbsanalyser, som fokuserer på hvilke omstændigheder og begivenheder i opvæksten, der påvirker børn og unges senere muligheder i voksenlivet. Endeligt skal du have stærke faglige kompetencer inden for social policy, sociolog og socialt arbejde; i særdeleshed ift. metodologi og teori.

Hvad forventer vi?

Seniorforskere i VIVE har typisk mere ansvar for større og mere komplekse analyse- og forskningsprojekter, som omfatter flere medarbejdere og fagligheder. Det forventes derfor, at du selvstændigt indhenter, gennemfører og formidler større og mere komplekse VIVE-projekter. Du forventes også aktivt at repræsentere VIVE på eget forskningsområde og udvalgte emneområder, formidle viden og skabe netværk blandt centrale interessenter.

I forbindelse med ansættelsen lægger vi vægt på, at du:

  • Har meget veludviklede kvantitative metodiske kompetencer og er meget teoretisk velforankret inden for social policy, sociologi og socialt arbejde.
  • Har dit forskningsfokus på udsatte børn og unge i et livsforløbsperspektiv og solid erfaring med at arbejde med kvantitative data om samfundets allermest udsatte børne- og ungegrupper
  • Har erfaring med at skaffe ekstern finansiering til forsknings- og analyseopgaver fra råd, fonde og eksterne interessenter
  • Kan formidle din forskning og analyser til interessenter, i videnskabelige fora, til presse og VIVEs øvrige målgrupper
  • Er en kompetent projektleder for forsknings- og analyseopgaver, herunder at kunne være i dialog med bevillingsgivere og interessenter
  • Er motiveret af både at arbejde med artikler til videnskabelige tidsskrifter og rapporter til eksterne opdragsgivere som fx ministeriet eller styrelser
Som vidensproducent i VIVE skal du derudover have (1) gode samarbejdsevner både internt i forhold til projektteams m.fl. og eksternt i forhold til rekvirenter, (2) være ambitiøs i forhold til at producere anvendelig viden af høj kvalitet samt (3) være nysgerrig og åben over for alternative perspektiver og argumenter, der fx udspringer af en anden faglig tradition end din egen.

Specifikt forudsættes det til denne stilling, at du kan bidrage med særlige kompetencer indenfor børneområdet, kriminalitetsområdet og adoptionsområdet og have et særligt fokus på livsforløbsanalyser.

Formidlingsmæssigt forventes du at deltage i at skrive papirer til optagelse i anerkendte internationale tidsskrifter med fokus på socialområdet og udsatte miljøer. Ydermere forventes det, at du indgår i fondsansøgninger med henblik på at fremskaffe finansiering til forskningsprojekter. Det forudsætter en betydelig interesse og evner i forhold til at indgå i teamarbejde.

Hvad tilbyder vi?

Du vil blive tilknyttet afdelingen VIVE Social, hvor vores forskning spænder bredt inden for socialområdet. I afdelingen arbejder vi med sociale forhold, udsatte grupper, handicap, social stratifikation, kriminalitet, sociale interventioner mm. I afdelingen er der stærke fagligheder inden for sociologi, økonomi, antropologi og psykologi.

VIVE tilbyder et af Danmarks stærkeste kvantitative samfundsvidenskabelige forsknings- og analysemiljøer med mange års erfaring i analyser vedrørende socialområdet. Vi har mange eksterne samarbejdspartnere, fx universiteter, andre forskningsmiljøer, konsulenthuse mv. Internt har VIVE fokus på udveksling af erfaringer med kvantitative og kvalitative metoder og teori på tværs af VIVEs kvantitative og kvalitative medarbejdere, ligesom der er rig mulighed for at sparre med dygtige kollegaer. Der er således gode muligheder for løbende faglig udvikling og videnskabelig meritering.

Vi tilbyder også et miljø med omfattende emnemæssig kendskab til alle centrale dele af det danske velfærdssamfund, og din forskning og analyser vil være med til at gøre en forskel i forhold til politikudviklingen og det praktiske arbejde i den offentlige sektor. Herved tilbyder vi også stærke eksterne relationer til blandt andet ministerier, styrelser, kommunale organisationer og andre forsknings- og analysemiljøer, som vi ofte arbejder sammen med.

Ansættelsesproces

Du kan læse mere om kravene i VIVEs seniorforskerstillinger i vores beskrivelse af VIVEs stillingsstruktur og ansættelsesproces, som du finder på vores hjemmeside.

Hvis VIVE modtager et stort antal ansøgere, vil vi bruge short-listing af ansøgerfeltet. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb vil afdelingens forsknings- og analysechef og VIVEs forskningsdirektør udvælge, hvilke ansøgere der går videre til bedømmelse af et fagkyndige bedømmelsesudvalg.

Bedømmelsesudvalget udarbejder en skriftlig bedømmelse og tager stilling til, hvilke ansøgere der anses for forskningsmæssigt og fagligt kvalificerede. I bedømmelsesgrundlaget indgår dette stillingsopslag og stillingsbeskrivelsen for seniorforskere i VIVEs stillingsstruktur. Den fagkyndige bedømmelse tager typisk 2-3 måneder. I tiden indgår nedsættelsen af et uvildigt fagkyndige bedømmelsesudvalg med kvalifikationer inden for det relevante forskningsområde.

Hver ansøger får tilsendt den del af bedømmelsen, som angår den enkelte. Eventuelle samtaler med kvalificerede kandidater vil først finde sted efter bedømmelsen.

Der forventes også interne ansøgere til stillingen.

Det er ledelsen, der træffer beslutning om, hvilken ansøger der tilbydes ansættelse, hvilket sker efter en samlet vurdering af hvem, der anses for bedst kvalificeret til stillingen.

Nærmere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne eller VIVE, er du velkommen til at kontakte forsknings- og analysechef Kræn Blume Jensen på tlf. 33 69 77 99, mail: [email protected] eller læse på vores hjemmeside vive.dk.

Uddannelseskrav

Ansættelse som seniorforsker forudsætter, at du har en relevant ph.d.-grad eller viden­skabelige kvalifikationer på tilsvarende niveau inden for et VIVE-relevant samfundsvidenskabeligt område.

Ansættelsesvilkår

Stillingen som seniorforsker er en fastansættelse på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for akademikere i staten samt cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne fra 2021. Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for en lønforhandling.

Ansættelsesmyndighed og -område er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Arbejdsstedet er VIVE København (Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K) eller VIVE Aarhus (Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj) – efter dit valg. Der kan forekomme rejseaktivitet mellem VIVEs lokationer.

Ansøgning

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og alle bilag uploades sammen med ansøgningen. Find linket til ansøgningsskemaet på vive.dk -> Om VIVE -> Ledige stillinger.

Som bilag skal du uploade CV, fuldstændig publikationsliste, eksamensbeviser (både cand. og ph.d.) og de skriftlige arbejder, der skal indgå i bedømmelsen. Du kan maksimalt uploade 6 videnskabelige arbejder. Kun videnskabelig produktion, der uploades sammen med ansøgningen, inddrages i bedømmelsen. Hvis der er medforfattere til de videnskabelige arbejder, skal der medfølge en medforfattererklæring om din andel af arbejdet.

I ansøgningen skal du oplyse, om du ønsker arbejdssted i VIVE København eller VIVE Aarhus.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

Ansøgningsfrist

Du kan søge stillingen frem til mandag den 25. november 2024 kl. 12.00. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blivetaget i betragtning.

Om VIVE

I VIVE arbejder vi med forskning og analyser, som giver ny viden om velfærdssamfundet og bidrager til at skabe bedre kvalitet og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i den offentlige sektor. Vores vidensproduktion er aktuel, relevant og dagsordenssættende - til gavn for udviklingen af det danske velfærdssamfund.

VIVE er et uafhængigt nationalt forsknings- og analysecenter, som udfører samfundsforskning på højt internationalt niveau. I VIVE har vi til formål at udvikle og formidle viden om velfærdsområderne og nationale og internationale samfundsforhold med betydning for befolkningens levevilkår.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forsker
København
Forsker
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Syddansk Universitet

    Seniorforsker med epidemiologiske og statistiske kompetencer

    Fuldtid

    Studiestræde 6, 1455 København K, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Deltid

    Strandboulevarden 47A, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job