1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
Nyt job

HumanTrust A/S

Seniorprojektleder til Kolding Kommune

Fuldtid

Permanent

Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2764972
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du et helhedsorienteret mindset, stærke kommunikative egenskaber og erfaring med at lede komplekse projekter? Og motiverer det dig at være med i den fulde levetid på store anlægsprojekter? Så kig nærmere på stillingen som seniorprojektleder hos Kolding Kommune.

Planlægning, projektering og bygherrerolle på store klima- og anlægsprojekter

Som seniorprojektleder får du en nøglerolle ift. at realisere en lang række store klima- og anlægsprojekter, som er centrale for Kolding Kommunes udvikling som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Blandt de større projekter er et klimatilpasningsprojekt i Kolding og Vamdrup bymidte.

Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Planlægge og lede projektering og udbud, samt sikre udførelsen af kommunens største anlægs- og klimatilpasningsprojekter
  • Være bygherre på det givne projekt herunder sparring og koordinering på tværs af alle involverede parter
  • Sikre økonomi- og risikostyring samt kvalitetssikring i alle projektets faser.
  • Lede og facilitere styre- og arbejdsgrupper
  • Varetage dialogen med alle projekternes interessenter samt sikre formidling til borgerne

Du bliver en del af projekteringsteamet under afdelingen Trafik, Vej og Park, hvor du refererer til teamlederen og får 6 tætte kolleger samt 1-2 eksterne ressourcer. Teamet har desuden et bredt samarbejde med både interne og eksterne aktører.

Erfaren og helhedsorienteret projektleder med kommunikative evner

Vi leder efter en helheds- og serviceorienteret seniorprojektleder, som har erfaring med gennemførelse af klimaprojekter og større anlægsprojekter, hvor der bl.a. er anvendt LAR-løsninger. Du får ansvaret for dialog og formidling til samtlige interessenter i projekterne, og derfor får du også brug for din relationsskabende og koordinerende facon, din sans for samarbejde og dine kommunikative evner. Din tilgang til dit arbejde er præget af struktur, selvstændighed og proaktivitet.

Du kommer formentligt med en baggrund som anlægsingeniør, vejingeniør, landskabsarkitekt eller lignende Her har du styrket dine evner inden for koordinering og projektledelse med fokus på tid, økonomi, kvalitet og risikostyring.

Har du forståelse for at navigere i en politisk styret organisation og bygherreerfaring, er det et plus. Hvis du derudover har erfaring med udførelse på entreprenørsiden eller konkret viden om LAR-løsninger, vil det også blive værdsat i stor grad.

Fagligt og socialt sammenhold med frihed under ansvar

I teamet, du bliver en del af, er opgaverne fordelt på tre områder: 1. Bymidten, 2. Byggemodninger, mindre vejprojekter og tilsyn og 3. Infrastrukturprojekter, hvor dine primære opgaver vil høre til det tredje område. I det daglige erfaringsudveksler I på tværs og fungerer i praksis som ét samlet team, der med faglig stolthed altid har fokus på at løse opgaven bedst muligt. Teamet er desuden kendt for det gode sociale sammenhold, hvor tonen er uformel og humoristisk, og man interesserer sig for hinanden hvad enten det gælder hjælp til en opgave eller en hyggelig snak over frokosten.

I afdelingen Trafik, Vej og Park er der ca. 30 medarbejdere. Afdelingen hører under By- og Fællesforvaltningen, der med ca. 800 medarbejdere løser mange forskellige opgaver, som skaber rammerne for det gode liv i kommunen. Med afsæt i visionen: ”Sammen designer vi livet” arbejder Kolding Kommune nemlig dedikeret på at skabe bæredygtig vækst, yde bedre velfærd, understøtte det gode liv samt sikre en sund økonomi – så livet i Kolding kan udfolde sig.

Du kan desuden se frem til en høj grad af fleksibilitet, respekt for den enkelte medarbejders hele liv og en attraktiv ansættelsespakke med blandt andet løn under barsel, adgang til motionscenter og en sundhedsforsikring, der giver mulighed for massageordning, fysioterapi, ergonomivejledning og andet.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Aarhus
Projektleder
Midtjylland
Ledelse
Aarhus
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    HumanTrust A/S

    Projektleder til Kolding Kommune

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Rosbjergvej 26b, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    P. O. Pedersens Vej 14E, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Kirkevænget 336, 8310 Tranbjerg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job