1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Rudersdal
Nyt job

Høvelte Kaserne

Seniorsergent og sagsbehandler til Personeladministrationselementet ved Den Kongelige Livgarde

Fuldtid

Permanent

Høveltevej, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2764796
|
Indrykket for 1 dage siden
Brænder du for personeladministration og har du lyst til at være en del af administrationen ved Den Kongelige Livgarde? Så er det dig vi søger.

Om os

Det Personeladministrative Element, ved Den Kongelige Livgarde, er beliggende på Garderkasernen i Høvelte, ved Birkerød i Nordsjælland.
Elementet består af en chefsergent, en seniorsergent, 12 korporaler, 3 konstabler samt en civil ansat.
Elementet varetager centralt alle administrative opgaver ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte samt ved Vagtkompagniet i København.

Om stillingen

Som næstkommanderende og sagsbehandler ved administrationselementet, er du sammen med elements lederen, ansvarlig for, at den daglige personeladministration bliver udført efter gældende love og regler, herunder kontrol og evt. korrektion af interne procedure og arbejdsgange.

Du er ansvarlig for den administrative klargøring af enheder til NATOPS og INTOPS.

Du skal kunne sagsbehandle sager omkring arbejdstid- og rejseafregning, herunder henvendelser fra Hærkommandoen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, samt de faglige organisationer.

Du skal kunne rådgive og undervise enhederne på alle områder indenfor personaleadministration.

Du er stedfortræder for elementlederen, herunder i diverse godkendelsesprocesser.

Der vil i perioder forventeligt også være diverse mindre HR opgaver efter nærmere aftale med HR-elementet.

Arbejdstiden er som udgangspunkt indenfor normal tjenestetid, med fleksible komme/gå tider, samt mulighed for at arbejde hjemmefra. Der er dermed gode muligheder for at skabe en optimal balance mellem job og fritid.

Der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling på de anførte områder.

Om dig

Du er seniorsergent, eller som minimum en erfaren oversergent, der er vurderet egnet til udnævnelse.

Du skal have et ønske om at være en del af administrationen og det er en fordel, hvis du har en baggrund fra andre administrative stillinger i Forsvaret, herunder har arbejdet i SAP og gerne været udsendt i internationale missioner.

Du er god til at samarbejde med alle, uanset grad og niveau. Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter at levere et godt resultat.

Du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen og de udfordringer du møder i et administrativt miljø.

Har du ikke administrativ erfaring, skal du være indstillet på, at du skal oplæres i funktionen, herunder at du skal på diverse administrative kurser.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Allerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Jan Werge på mail [email protected] eller telefon 29 61 27 63.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 91 62.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 1. december 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. februar 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DEN KONGELIGE LIVGARDE
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Rudersdal
Sergent
Hovedstaden
Sagsbehandler
Rudersdal
Sagsbehandler
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Garderkasernen Høvelte

    Gruppefører til vedligeholdelsessektionen i 2. mekaniserede infanterikompagni, I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde.

    Fuldtid

    Høveltevej 117, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    Usserød Kongevej 61, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job