Er du sergent, kan du lide praktiske opgaver i øvelsesområdet, men er du også glad for at undervise? - Så har vi en spændende og alsidig stilling. Beredskabsstyrelsen Center for uddannelse er skolen, der uddanner ledere til det samlede danske beredskab.
Vi gennemfører store og små kurser, og sætter en ære i at skabe virkelighedsnære praktiske øvelser, så vores kursister og gæster får det mest optimale læringsudbytte.
Du bliver del af en dynamisk organisation med engagerede kollegaer, der løser skolens opgaver i et positivt miljø, ofte i et højt tempo.
Om stillingen Der er tale om en alsidig stilling, hvor du både vil løse opgaver af praktisk karakter for afdelingen ”Markering og Sikkerhed”, men du vil også blive kompetenceudviklet til at undervise på vores kurser.
”Markering og sikkerhed”, varetager forskellige opgaver i relation til det markerings- og sikkerhedsarbejde, der udføres før, under og efter de praktiske øvelser. Øvelserne foregår både på skolens store øvelsesområde, men kan også foregå uden for øvelsesområdet.
Som instruktør på skolens kurser tilrettelægges dit virke på baggrund af din uddannelses- og ledelsesmæssige erfaring samt dine faglige interesseområder.
Dine arbejdsopgaver - Klargøring til og oprydning efter øvelser
- Medvirke til øvelsessetup i forbindelse med grøn omstilling
- Småreparationer
- Optællinger
- Undervisning og instruktørvirke
Om dig - Du er uddannet sergent i Beredskabsstyrelsen
- Du har en positiv og imødekommende indstilling til andre mennesker
- Du trives med samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt
- Du kan lide at arbejde ude og inde
- Du kan lide at tage fat
- Kørekort kat C
- Gerne håndværksmæssig uddannelse/baggrund
- Udviser fleksibilitet og tilpasser dig forandrede krav og vilkår
Vi tilbyder - En spændende og alsidig hverdag i et godt arbejdsfællesskab hvor teamånd vægtes højt
- En uformel og positiv arbejdsplads med engagerede kollegaer
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer
- Et psykologisk trygt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet.
Dit faste tjenestested vil være i Tinglev.
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Stig Terp på telefon 22 36 57 89 eller Logistikchef Eva Lillelund 61 82 77 57.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail
[email protected] eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 23. marts 2025, og samtaler forventes afholdt i uge 14. Stillingen er til besættelse 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.