Vil du arbejde i et operativt miljø og være med til at lede og sætte dit præg på vedligeholdelsen i din enhed. Så tilbyder vi en stilling som Sergent/mekaniker ved 5. Nationale Støtte Element (5NSE).
Om 5. Nationale Støtte Element 5NSE består af ca. 160 soldater og er opdelt i tre HBUDEL, op til to HRUDEL (ældste/yngste), samt en kommandosektion bestående af et kommandokontor, samt en forsynings- og en vedligeholdelsesgruppe.
5NSE hovedfokus er at uddanne værnepligtige under Hærens Basisuddannelse og konstabelelever under Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Vi afholder derfor kontinuerligt mange uddannelsesaktiviteter, øvelser, SKYPER og omskolinger året rundt.
5NSE hører under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN), som er underlagt Trænregimentet.
4 NSBTN består af en stab og fem underafdelinger. 1 – 3 NSE er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder. 4 NSE kerneopgaver er at levere uddannelsesstøtte og være BTN kompetencecenter i forskellige specialer. Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger inden for transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover depottjeneste, lokalindkøb, økonomi og controlling. 4 NSBTN har altid bidrag med når Hæren er i INTOPS, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte. Deltagelse i INTOPS, som en del af et NSE, vil derfor være muligt på sigt.
Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri, men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.
Om stillingen Du bliver en del af Vedligeholdelsesgruppen, som er ansvarlig for 5 KMP køretøjer og specialkøretøjer, samt have ansvaret for planlægning og udførelse af reparationer og vedligehold på enhedens tildelte materiel
Du vil indgå i et stærkt selvstændigt team, hvor du vil skulle kunne Koordinere, planlægge og sørge for udførslen af reparationer og vedligehold i samarbejde med dine kollegaer. Det er derfor forventeligt, at du har gode tekniske og IT tekniske færdigheder og kan tænke ud af boksen for at løse opgaver. Som en naturlig del af tjenesten skal du forvente at skulle vedligeholde dine grundlæggende militære færdigheder og fysiske form.
Vi tilbyder et alsidigt job, hvor du ud over mekanikeropgaver også får mulighed for at udvikle og anvende andre kompetencer i både nationale og internationale sammenhænge.
Om dig Du er uddannet mekaniker last- eller personvogn og Sergent eller erfaren Konstabel som er egnet til udnævnelse efter GSU.
Du er den modne soldat, der gennem flere års tjeneste har oparbejdet gode uddannelses-, ledelses- og føringsmæssige kompetencer. Du er bevidst om dine menneskelige egenskaber.
Du skal være god til mennesker og til at håndtere deres frustrationer og udfordringer i en forandringsproces.
Det skal falde dig naturligt ind at skabe stabilitet i dine folks hverdag, samtidig med at du skal have et mind-set, der er indstillet på at afvige fra planen og den daglige uddannelse med kort varsel, hvis behovet for løsning af real-faglige opgaver opstår.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren. Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KMPBM SSG Thomas Svare på tlf. 72 83 75 28 eller Seniorsergent Lars Scharbau Bøtcher, som er fører for VEDLGRP, på tlf. 72 83 75 32/50 84 87 40.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail
[email protected].
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 06. april 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb.
Stillingen er til besættelse snarest.
For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag i linket i højre side.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.